Kongernes SamlingRosenborgSlottets historie

Slottets historie 

Det 400 år gamle renæssanceslot blev bygget af Christian 4., der med sin farverige personlighed satte et stærkt aftryk på Danmarkshistorien. Christian 4. var meget glad for at opholde sig på Rosenborg, som hurtigt blev hans yndlingsslot og rammen om mange vigtige begivenheder.

I dag kan du rejse tilbage i tiden og virkelig fornemme det kongelige liv til hverdag og fest gennem Christian 4.s og hans efterkommeres ejendele. Stuer og sale vidner om pomp og pragt, men også om særheder, hemmeligheder og et verdenssyn, der på nogle måder minder om vores – og på andre ligger milevidt fra.

Fra lystslot til yndlingsslot
Det gamle middelalderslot, Københavns Slot, var håbløst gammeldags, så Christian 4. manglede som ung, ambitiøs renæssancefyrste en passende bolig i København. Han opkøbte derfor 40 grunde udenfor Nørrevold i 1606, der udover at lægge grund til hans lystslot også kunne rumme en pragtpark og en køkkenhave til at forsyne hoffet.

Slottet startede beskedent som en lille eremitage, men i løbet af næsten 30 år undergik det fire byggefaser. Slottet stod færdigt i 1634 som det slot, vi kender i dag.

Christian 4. elskede at opholde sig på slottet, der blev hans yndlingsslot. Kærligheden til slottet var så stor, at han som døende på Frederiksborg befalede, at han skulle transporteres på slæde til Rosenborg for at ende sine dage.

Arkitekturen
Rosenborg Slot fremstår i dag med sine høje tårne og sit røde, sandstensornamenterede murværk som en fornem repræsentant for Christian 4.s mange bygværker, helstøbt trods mange ændringer undervejs. Det er opført i den særlige nederlandske renæssancestil, der blev typisk for periodens danske bygningsværker. Et par arkitektnavne, Bertel Langes og Hans van Steenwinckels, er knyttet til slottet. Christian 4. havde en stor indsigt i arkitektur og gik op i sine bygningsværker med liv og sjæl. Kongens personlige indsats i forhold til Rosenborg diskuteres ofte, men han har utvivlsomt leveret mange af idéerne.

Slottets fire faser

Årene 1605-1606
Lysthuset, som i dag udgør kernen i Rosenborgs sydlige halvdel, var i to etager med spirkronet trappetårn mod byen og en modstillet karnap på østsiden. I 1611 blev et porttårn med vindebro opført; det indgår som midterpartiet i den nuværende portbygning.

1605-06

 Slottet i årene 1613-15
I løbet af de tre år blev lysthuset udvidet til det dobbelte. Dermed fik bygningen sin nuværende længde, men den var fortsat kun i to etager. På østsiden havde slottet nu to karnapper og imellem dem et trappetårn.

1613-15

 Slottet i årene 1616-24
Huset stod klar til indflytning i 1615, men byggeriet fortsatte året efter. Bygningen blev forhøjet med den etage, der rummer Riddersalen, og karnapperne blev til de nuværende spirkronede tårne. På vestsiden blev det store tårn opført. Byggeriet blev afsluttet i 1624, og samme år anvendte Christian 4. første gang navnet Rosenborg om sit “store hus i haven”.

1616-24

 Slottet i 1634
Slottet manglede imidlertid stadig en passende adgang til de officielle gemakker på 1. og 2. etage. Og den blev så meget vigtigere, da Christian 4. skulle være vært ved sønnen Christians overdådige bryllup med Magdalena Sibylla i 1634. Det eksisterende trappetårn blev revet ned og erstattet af det nuværende og en ydre dobbelttrappe, som gik fra yderdørene ved sidetårnene og op til 1. etage. Tårnets indre trappe forbandt i begyndelsen kun 1. og 2. etage; den blev først ført helt ned til stueniveau i 1758, da den ydre trappe blev revet ned.

1633

Rosenborg som kongebolig
Rosenborg blev brugt som kongelig bolig frem til ca. 1710, da Christian 4.s oldebarn Frederik 4. opgav det til fordel for andre og mere tidssvarende sommerboliger. I stedet lod han slottet blive rammen om de kongelige samlinger. Det er årsagen til de mange velbevarede interiører, som er noget helt særligt for Rosenborg.

Oprindelig var slottet indrettet således, at man havde de private gemakker i stueetagen. Kongen havde den nordlige ende, dronningen den sydlige. I midtpartiet var der en tværgående forstue, hvorfra en trætrappe gav adgang til 1. etage. Her var hele sydenden optaget af “Den røde Sal”, som var festsal i det første lysthus. Midtpartiet rummede en forstue, og i nordenden havde kongen sit audiensgemak. Fordelingen af rummene omkring Riddersalen på 2. etage er uændret.
Under Frederik 3. byttede kongen og dronningen lejligheder i stueetagen, og rummene blev udsmykket, som det passede sig for en enevældig hersker. Frederik 3. lod desuden en “opfarende stol” (elevator) opsætte i det nordlige tårn.
Christian 5. satte sit vigtigste minde ved til Riddersalen at lade væve 12 gobeliner af sine sejre i den Skånske Krig.
Frederik 4. gik voldsommere til værks. Stueetagens tværgående forstue blev opdelt i Stengangen og i Det Mørke Værelse, som kongen lod indrette til fælles sengekammer for regentparret. 1. etages rumfordeling blev ændret til den nuværende.
Efter Frederik 4. blev Rosenborg kun brugt som kongebolig ved to lejligheder, begge nødsituationer: efter Christiansborgs brand i 1794 og under englændernes angreb på København i 1801.

Relationer

Rum 2: Christian 4.s Skrivestue

I dette tårnkammer, der har været let at opvarme, førte Christian 4. sin omfattende korrespondance. I alt væsentligt er værelsets indretning bevaret fra Christian 4.s tid i første halvdel af 1600-tallet.

Wolfgang Heimbach

Maleren Wolfgang Heimbach stammede fra Oldenburg, og han blev uddannet i Tyskland og Nederlandene. Han var døvstum, men kompenserede for sit handicap ved at kunne læse og skrive flere sprog. 

Kirsten Munk

Kirsten Munk, en dansk adelsfrøken, blev i 1615 Christian 4.s morganatiske hustru. Sammen fik de tolv børn hvoraf de otte overlevede. Det udløste en skandale ved hoffet, da hun i 1626 indledte et forhold til en tysk rhingreve.

Samlingens historie

Museumstraditionen på Rosenborg Slot går langt tilbage. Grundstammen var Christian 4.s rige samling af pragtsadler og paradevåben, som i 1658 blev overført fra Frederiksborg Slot. Snart fulgte kongernes dragter, samt arvestykker og kostbart kunsthåndværk. Under Christian 5. tilføjedes bl.a. regalierne fra Københavns Slot, og under Frederik 4. kom glas og porcelæner samt de holstenske hertugers erobrede kunstsamlinger fra Gottorp Slot til Rosenborg.

Frederik 7.

Frederik 7. var konge af Danmark fra 1848; søn af Christian 8. og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Han var gift første gang med Vilhelmine af Danmark, anden gang med Mariane af Mecklenburg-Strelitz, og 1850 blev han gift med Louise Rasmussen, Grevinde Danner. 

Frederik 3.

Frederik 3. var konge af Danmark-Norge 1648-1670 og gift med Sophie Amalie. Han blev først tronfølger efter sin brors, den udvalgte prins Christians død i 1647.

Voldgraven

Voldgraven Rosenborgs voldgrav blev anlagt i 1613, da Christian 4. i sin tid påbegyndte opførelsen af sit lysthus, der senere skulle blive til Rosenborg. I 1600-tallet løb denne voldgrav hele vejen rundt om slottet modsat i dag. Fra porttårnet udgik en vindelbro over voldgraven, hvor trisserne efter broens kæder stadig kan ses på begge sider af porten i dag. Under Christian 7. begyndte man en delvis tilkastning af voldgraven, først mod nord. Dele er dog genåbnet i 1980’erne. I renæssancetiden var det på mode, at anlægge slotte eller finere bygninger på egen bastionsø, hvilket nok var årsagen til, at Rosenborgs voldgrav blev gravet ud. Graven havde formentlig ikke nogen forsvarsmæssig funktion, men var derimod praktisk og æstetisk. Kongen kunne imponere sine gæster ved at åbne og lukke vindebroen over vandet fra sit sovegemak, hvor der var installeret et vinde til formålet. Derudover fik Christian 4. sat karper ud i voldgraven, en fiskeart der har været populær at holde som ”husdyr” siden romernes tid. I dag lever efterkommerne af de første karper under Christian 4. videre i voldgravens vand. Slottets lokummer samt badstuens afløb endte alle ud i en underjordisk kanal, der ledte direkte ud i voldgraven. I 1780’erne førte man ligeledes latrinerne fra Livgardens kaserne ud i graven, hvilket resulterede i en kraftig stank fra vandet. Dette resulterede også i, at Frederik 6.s historieinteresserede svoger, der ønskede at overnatte på Rosenborg, var nødsaget til at flygte på grund af den voldsomme lugt. Først i 1800-tallet besluttede man sig for at gøre noget ved problemet. Graven har også været scene for mere voldsomme episoder i kongefamiliens historie. Christian 4.s kommende svigersøn, rigshofmester Frants Rantzau, faldt i vandet efter en fest og druknede i november 1632. Christian 4. skulle eftersigende have lagt sig på voldgravens kant og forsøgt at redde Rantzau. Kongen var nær selv styrtet i, men blev reddet af slottets køkkenmester. Druknedøden resulterede dog i, at Anna Katrine, der skulle have ægtet Rantzau, døde af sorg.

Undervisning på Rosenborg

Læringsenheden hos Kongernes samling tilbyder relevant og engagerende undervisning på Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet. Vi gør historien levende og nærværende, når vi udfolder danmarkshistorien fra et kongeligt perspektiv for alle aldre. Vores pædagogiske profil, er forankret i en overbevisning om, at læring opstår, ved at tage udgangspunkt i den enkeltes livsverden og gennem ligeværdig dialog. Vores mål er at give alle mod og lyst til at gå på opdagelse i historien og derigennem få en forståelse for, hvor de selv kommer fra. Vi betragter læring som en vigtig del af ethvert besøg og vores aldersdifferentierede undervisningsforløb er altid afstemt i forhold til Fælles Mål, lære- og læseplaner for grundskolerne, ungdomsuddannelserne samt de pædagogiske læreplaner for daginstitutionerne. Derudover har vi tilbud til grupper med særlige behov, da vi mener, at vores kulturarv er for alle uanset den enkeltes forudsætninger. Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet danner den autentiske ramme om vores undervisningsforløb og eleverne oplever, at det var lige her historien udspillede sig. Vores læringspilot åbner fortællingerne om de danske Konger og Dronningers 400 årige historie og inddrager eleverne gennem en åben dialog, hands-on genstande og øvelser, der er med til at underbygge historiens vingesus. Eleverne får selv lov for at holde historien i hænderne, når de mærker vægten af en kanonkugle, strukturen på en narhvalstand, prøver kræfter med et korset eller selv står for udformningen af en kongekrone – ligesom den berygtede Christian 4. Et undervisningsforløb hos Kongernes Samling giver mulighed for at opleve de unikke genstande og tankevækkende fortællinger, der træder frem fra hvert af de autentiske rum, som Danmarks Konger og Dronninger har levet i.   Se alle vores undervisningsforløb nedenfor: