Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeRum 1: Vinterstuen
Stue

Rum 1: Vinterstuen

Dette værelse er i øjeblikket ved at blive restaureret. Læs mere om projektet her.

Vinterstuen er det mest velbevarede rum fra slottets opførelsestid og det vigtigste af kongens tre private gemakker. Karnapperne er fra 1758, og foran den højre stod tidligere Christian 4.s mekaniske vinde, som han kunne hæve og sænke vindebroen med. I dette rum lå Christian 4. på lit de parade (til beskuelse efter sin død), og genstandene stammer hovedsagelig fra kongens tid.

Talerør forbandt Vinterstuen med førstesalen og vinkælderen, og via diskrete lydkanaler kunne musik stige op fra kælderhvælvet til forundring for kongens gæster.

Væggenes smukke paneler skyldes hofsnedker Gregor Greuss og var færdige ca. 1620. De indfældede malerier blev købt i Antwerpen og er en enestående samling af nederlandsk kunst, men kunstnerne er ukendte for hovedpartens vedkommende. Det oprindelige stukloft blev omkring år 1700 erstattet af Pieter Isaacsz’ mytologiske malerier fra rummet ovenover, bl.a. Gudernes Gæstebud og Giganternes Fald.

Rum 2 ->

Genstande i dette rum
100 – 109
102. Marmorbuste af Christian 4. iført toga og laurbærkrans udført af den flamske billedhugger François Dieussart i København i 1644. Christian 4. inviterede Dieussart til Danmark i 1643, hvor den anerkendte kunstner udførte adskillige buster af regenten i forskellige materialer. I Rum 7: Stengangen ses en bronzebuste af Christian 4., ligeledes udført af François Dieussart. Påklædningen på begge statuer er inspireret af Julius Cæsar, som var et af kongens forbilleder.
103. Renæssancestole med betræk af mønstervævet silkefløjl. Betrækket er dekoreret med et kronet ”C4” og er udført på Silkeværket i København, formodentlig omkring år 1623.
104. Taburetter skåret af den sachsiske billedhugger Christian Nerger, formodentlig omkring år 1690. Betrækket på taburetterne matcher renæssancestolene (genstand 103) med det kronede ”C4”.
105. Multifunktionelt træbord med indgraveret stenplade. I pladen er der indhugget markeringslinjer, der har været nyttige, idet bordet oprindeligt er blevet anvendt som regnebræt. Bordet har dog også været brugt til underholdende spil med mønter. Bordfoden i træ menes at stamme fra 1700-tallet.
106. Et pragtstykke af et astronomisk ur med klokkespil og bevægelige figurer, udført af den schweiziske urmager Isaac Habrecht i 1594. Habrecht var en af hovedkræfterne bag det berømte ur i domkirken i Strasbourg, hvor han tilbragte det meste af sit liv. Uret der står på Rosenborg, er delvist konstrueret som en efterligning af dette – dog i mindre skala, da det astronomiske ur i Strasbourg var blandt verdens største i denne kategori, før det blev ombygget til ukendelighed. At uret er astronomisk henviser til, at det udover klokken også viser ugedage, måneder, år, samt månens faser. Som en påmindelse om livets gang og dødens uafvendelighed er menneskets fire faser (barndom, ungdom, manddom og alderdom) afbilledet på uret, ligesom det er selveste døden, der ringer på klokken i klokkespillet. Klokkemelodien er genskabt efter en melodi fra Habrechts tid, da man ikke ved, hvordan den originale har lydt.
107. Marmorbuste af Charles I af England (1600-49). Formodentlig udført af Pierre Besnier i 1633.
108. Marmorbuste af dronning Henriette Marie af England (1609-69), kong Charles I’s dronning. Formodentlig udført af den flamske billedhugger François Dieussart i 1640.
109. Kalendertavle dateret til år 1638. På lågen er malet et portræt af Christian 4., formodentlig udført af den hollandske maler Adrian Muiltjes, der menes at have arbejdet i Danmark i perioden omkring 1634-1639.

Relationer

Kighul

Som konge har man naturligvis haft mange forpligtigelser, og én af disse var at modtage forskellige personer, af varierende stand, i særlige audiensrum. 

Bord med stenplade

Multifunktionelt træbord med indgraveret stenplade. I pladen er der indhugget markeringslinjer, der har været nyttige, idet bordet oprindeligt er blevet anvendt som regnebræt. Bordet har dog også været brugt til underholdende spil med mønter. Bordfoden i træ menes at stamme fra 1700-tallet.

Astronomisk ur

Astronomisk ur med klokkespil og bevægelige figurer; udført 1594 af Isaac Habrecht.

Bord med halvædelstene

Bord med plade af indlagte halvædelsten fra Christian 4.s bedekammer i Frederiksborg Slotskirke.

Buste af Christian 4.

Bronzebuste af Christian IV, 66 år gammel, modelleret af Francois Dieussart 1643, året før kongen mistede synet på sit højre øje under søslaget ved Kolberger Heide.

Sølvstatuette

Forgyldt sølvstatuette af Christian 4. der stikker til ringen. Udført i Braunschweig af guldsmeden Heinrich Beust i 1598 efter kongens bestilling.

1600-1625

De første årtier af 1600-tallet blev en storhedstid for den driftige og ambitiøse Christian 4. En økonomiske nedgangsperiode var på vej, men den havde ikke for alvor slået igennem endnu.

1625-1650

Sidste halvdel af Christian 4. regeringsperiode blev en nedgangstid. Den økonomiske krise begyndte at kradse, og samtidig vendte krigslykken for alvor til det værre.