Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeRum 9: Prinsessens Lakerede Kabinet
1. sal

Rum 9: Prinsessens Lakerede Kabinet

Tårnkammeret var oprindelig Christian 4.s gyldne gemak, dekoreret med blomster på forgyldte træpaneler. Det blev brugt, når der i forbindelse med kongens modtagelser i det tilstødende audiensgemak skulle føres samtaler under fire øjne.

Frederik 3. brugte kammeret til uformelle audienser med fremmede diplomater, og 1663-1665 lod han det nydekorere med kineserier i lak, indsat med turkiser og perlemor. Kunstneren bag var hollænderen Francis de Bray, og som forlæg tjente illustrerede kinesiske rejsebeskrivelser og romaner, samt japanske lakskrin og kunsthåndværk. Kammeret blev restaureret i 1716 af Christian van Bracht, og det fungerede derefter som kabinet for Frederik 4.s søster, prinsesse Sophie Hedevig.

Skrive- og toiletbordet samt stolene er eksempler på lakmøbler udført i Kina i ”engelsk” smag ca. 1730; to af stolene er dog københavnske kopier fra 1750’erne. Lysekronen, som formentlig er fransk, blev reddet ved Sophie Amalienborgs brand i 1689.

Rum 10 ->

Genstande i dette rum
900 – 909
900. Portræt af Prins Vilhelm (1687-1706), Christian 5.s søn iført rustning og paryk. Hoftestykket er malet af Anton Schoonjans i 1696.
903. Skriveskrin og pennebakke med huller til sand og blæk. Skrivetøjet er udført i blå-dekoreret fajance og kommer fra fabrikken i Store Kongensgade. Signeret med J.V. Pfaus mærke og et M.
904. Bæger med indsatte Görtzdalere, svenske nødmønter præget under Den Store Nordiske Krig. Bægeret er udført af Jacob V. Holten i 1724.
905. Kaminskærm med sølvfod og -top, udført i København i 1690 af Jean Henri de Moor. På skærmen ses en Harlekin-scene i korssting, antagelig broderet af dronning Charlotte Amalie og prinsesse Sophie Hedevig. Modsat ses Frederik 4.s dobbeltmonogram i sølvbroderi på fløjl.
906. Terrin af japansk arita-porcelæn, det ældste kendte japanske porcelæn, indfattet i sølv med kronet navnetræk for hertug Christian Albrecht af Holsten-Gottorp. Fremstillet omkring år 1680. Samhørende med genstand nr. 917.
907. Fløjte (spidsglas) med løve og hjort i diamantgravering; i foden farvede glastråde. Fremstillet i Nederlandene, omkring år 1680.
908. Mindepokal i slebet glas over krigsbegivenhederne i 1718 og Carl XII’s død. Formentlig fremstillet i Böhmen eller Schlesien omkring 1720’rne.
909. Lågpokal af glas med kroneformet knop. Formentlig fremstillet i England omkring år 1680.
910 – 919
910. Pokal med Frederik 4.s kronede spejlmonogram og 1701 indgraveret. Formentlig Potsdam-arbejde.
912. Bord, to gueridoner og et spejl. Bordet med de slyngdrejede ben er af ibenholt med indlagte blomster, fugle og insekter af farvet ahorn og ben. Formentlig udført af Lorenz Corbianus omkring 1680 (se også genstand nr. 657).
913. Et toiletservice af sølv bestående af bl.a. spejl, skrin, børste og tedåse med Carl XII’s søster, hertuginde Hedevig Sophie af Holsten-Gottorps navnetræk. Sættet er Pariser-arbejde fra omkring 1660-75 og var oprindeligt en gave fra Hedevig Sophies farmor, enkedronning Hedvig Eleonora.
915. Portræt af prinsesse Sophie Hedevig i halv figur, muligvis malet af Jan Frans Douwen.
916. Firkantet tebord med høj kant, fremstillet af ibenholt og med indlægninger af ahorn og ben. Nederlandsk arbejde fra omkring år 1675.
917. Kaffekande med låg af japansk arita-porcelæn med montering af sølv fra omkring år 1680. Samhørende med genstand nr. 906, idet hanen har form som Holstens nældeblad. Antageligt krigsbytte fra Gottorp Slot og foræret prinsesse Sophie Hedevig af Frederik 4., der lod sit monogram anbringe på gækken.
918. Seks kopper af kinesisk porcelæn med sølvforinger udført i Paris.

Relationer

Sophie Hedevig

Sophie Hedvig var datter af Christian 5. Flere forsøg på at arrangerede ægteskab, bl.a. med den svenske konge Carl 12., mislykkedes og hun forblev ugift livet igennem. 

Dronning Sophie Amalie

Sophie Amalie blev dronning af Danmark i 1648. Hun var datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og blev i 1643 gift med den senere Frederik 3. Sammen fik de bl.a. Christian 5.

1675-1700

1675-1679 udkæmpedes Skånske Krig mod Sverige. Men målet med det hele, at genvinde Skåne, blev ikke indfriet; ingen europæiske stater ville længere tillade, at begge sider af Øresund blev behersket af samme magt. 

1700-1725

1700-tallet blev indledt med endnu en dansk-svensk krig, som dog blev kort for Danmarks vedkommende. For Sverige var det indledningen til Store Nordiske Krig, som Danmark først igen blev en del af i 1709. I 1720 blev der sluttet fred med svenskerne, og den sidste svenskekrig var forbi. Nu var Sverige reduceret til en magt på Danmarks niveau, men Danmark måtte også endeligt opgive håbet om at genvinde Skåne. Under Frederik 4.s styre begyndte pietismen, en religiøs fromhedsbevægelse, at vinde indpas i Danmark, og det danske missionsarbejde på Grønland blev indledt. Begyndelsen af 1700-tallet blev indledningen til en ny periode med stor kongelig byggeaktivitet. Frederiksberg Slot blev indviet i 1703, og i 1722 fulgte indvielsen af Fredensborg Slot. Til gengæld blev Rosenborg opgivet som kongelig residens. Barokken dominerede stadig som stilart, men påvirkningen kom i stigende grad fra Italien og Frankrig, og den nye rokokostil var begyndt at gøre sig gældende.

1650-1675

Carl Gustav-krigene 1657-1658 og 1658-1660 var periodens store udenrigspolitiske begivenheder; tabet af Skåne, Halland og Blekinge ved Roskildefreden i 1658 blev et magtpolitisk lavpunkt i Danmarkshistorien. 

Frederik 3.

Frederik 3. var konge af Danmark-Norge 1648-1670 og gift med Sophie Amalie. Han blev først tronfølger efter sin brors, den udvalgte prins Christians død i 1647.