1. sal

Rum 19: Korridor

Korridoren på 2. etage forbinder slottets sydlige ende med etagens centrale rum, Rosen. Periodemæssigt spænder de udstillede møbler og billeder mv. i rummet over både Christian 7.s og Frederik 6.s tid, dvs. anden halvdel af 1700- og første halvdel af 1800-tallet. Enkelte genstande knytter sig til Frederik 5.

Stilmæssigt rummer korridoren både rokoko og nyklassicisme; stilarterne repræsenteres bl.a. ved de to spejlsæt, som kan ses her. Rokokoens ornamentik, som ligger mellem barok og nyklassicisme, karakteriseres ved rocaillen, et ornament sammensat af asymmetrisk bugtende former.

Rokokoen, der også betegnes Louis-Quinze (efter Ludvig 15.), udgik fra Frankrig, mens nyklassicismen opstod i Italien. Den blev dog i høj grad formet i Frankrig i årtierne før 1790; den præges af lige linjer og geometriske figurer, også kaldet Louis-Seize (efter Ludvig 16.).

Rum 20 ->

Genstande i dette rum
1900 – 1909
1901. Prins Ferdinand af Braunschweig, ovalt knæstykke, kopi efter Johann Georg Ziesenis.
1902. Dronning Juliane Marie. Voksrelief, signeret: L. Spengler F.
1903. Dronning Juliane Maries løbere ved Geels bakke. Maleri, signeret: E. Pauelsen pinxit 1774.
1904. Perlemalet og forgyldt spejl, udført til Frederiksberg Slot o. 1800, antagelig tegnet af J.C. Lillie?
1905. Arveprins Frederik (1755-1805), Frederik 5.s søn. Gipsbuste af Hartmann Beeken?
1906. Konsolbord af skåret, forgyldt træ med plade af hvid marmor. Fra o. 1765. Tegnet af N.H. Jardin?
1907. Dronning Juliane Marie, kopi efter C.G. Pilo.
1908. Perlemalet skab med forgyldte skæringer og glasklædte fløjdøre fra enkedronning Sophie Magdalenes private kabinet på Christiansborg Slot. Heri opbevarede hun sine kostbarheder. Skabet rummer nu porcelæn, udført på Den kongelige Porcelainsfabrik, medmindre andet er anført.
1909. Buste af fajance, forestillende greve Adam Gottlob Moltke (1710-92). Formentlig fra fajancefabrikken på Østerbro.
1910 – 1919
1910. Et par potpourrivaser med jagtscener, udført til enkedronning Juliane Marie 1780.
1911. Buste af fajance forestillende Frederik 5. Udført efter buste af J.F. Saly (fra 1754) formentlig på fajancefabrikken på Østerbro o. 1765.
1912. To frugtkurve, dateret 4. september 1780 (enkedronning Juliane Maries fødselsdag).
1913. Spølkum, chokolade- og tekopper fra morgenmadsservice med Christian 6.s spejlmonogram og kongevåben. Meissen 1730-35.
1914. Bakke med tre kander og sukkerbøsse, dekoreret med bl.a. havnescener og kineserier. Meissen o. 1730.
1915. Kande og kopper fra stel med Frederik 5. og dronning Louises monogrammer, våben og valgsprog. Kina 1743-51.
1916. Forskellige stykker af det ældste danske porcelæn, pâte tendre, udført i København af L. Fournier o. 1765.
1917. Ni par kopper med kongelige portrætter og monogrammer ( fra venstre mod højre):
* Silhuet af landgrev Carl af Hessen, der var gift med prinsesse Louise, datter af Frederik 5. Berlin o. 1780.
* Arveprins Ferdinands monogram af forglemmig’ejer. Udført til hans fem-års fødselsdag 1797.
* Kronet Friedrich og Charlotte, antagelig prins Christian Frederik og hans første hustru, prinsesse Charlotte Frederikke. Paris o. 1805.
* Frederik 6.s silhuet mellem løver. Wien 1815.
* Balusterkop med Frederik 6.s og dronning Maries kronede monogram, o. 1823.
* Portrætter af arveprins Ferdinand og arveprinsesse Caroline, 1820’rne.
* Portræt af Frederik 7. som prins, antagelig udført ved hans bryllup med prinsesse Vilhelmine 1828. Tegnet af G.F. Hetsch.
* Lågkop med Frederik 7.s monogram på blomster og efeu fra o. 1850.
1918. Jupiter med ørn og Juno med påfugl. Antagelig udført af J. Holm o. 1804.
1919. Fire tallerkener (fra venstre mod højre) med:
* Frederik 6.s monogram og blomster. Bemalet af Christian Leonhard Klein og Ludvig Foght o. 1828.
* Prospekt af Kronborg. Bemalet af Torald Brendstrup o. 1829.
* Frederik 6.s kronede monogram og prospekt af Louisenlund. Bemalet af Lauritz Rasmus Lyngbye o. 1828. Denne og de to foregående tallerkener er prøvestykker som Frederik 6. lod udføre til sine døtres udstyr og til det andet Christiansborg.
* Hymen og en genie, 1820’rne.
1920 – 1930
1920. Dronning Louise. Maleri fra C.G. Pilos værksted.
1921. Spejlsæt bestående af forgyldt, udskåret pillespejl, leveret 1785 til arveprins Frederiks audiensgemak på Frederiksberg Slot, samt forgyldt, udskåret knægtkonsol, anskaffet 1778 til dronning Juliane Maries bror hertug Carl af Braunschweig-Bevern på Fredensborg Slot
1922. Kronprins Frederik (6.)? Buste i biscuit, efter Hartmann Beekens model. Den kgl. Porcelainsfabrik, 1781.
1923. Frederik 5.s rytterstatue på Amalienborg. Maleri på glas fra o. 1820.
1924. Frederik 6. Signeret: Tegnet og broderet af Elisabeth Hansen til den 28. oktober 1820.
1925. To blomstermalerier i vandfarve, signeret: Louise Augusta, pinxit 1784.
1926. Frederik 6., malet af F.C. Grøger o. 1808.
1927. Dronning Marie, malet af F.C. Grøger 1808.
1928. Frederik 6. på lit de parade, malet af S.P.L. Schack.
1929. “Apartements-salen” på Christiansborg Slot, kronprins Frederik i forgrunden, tegning af Wilhelm Haffner 1781.
1930. “Hans kongelige Højhed Kronprinds Friedrichs Cour-Gemach” på Christiansborg Slot, tegning af W. Haffner 1781.
1940 – 1949
1940. Kronprins Frederik (6.), 6 år gammel, afbildet som videnskabens beskytter med Minerva i baggrunden. Usigneret, kopi efter Peder Brünniche 1774.
1941. Portræt af Christian 7., ukendt kunstner.
1942. Dronning Caroline Mathilde, malet af Jens Juel.
1943. Greve J.F. Struensee, kopi af Hans Hansen efter Jens Juel.
1944. Portræt af hertug Frederik Christian II af Slesvig-Holsten og Sønderborg-Augustenborg (1765-1814); ukendt kunstner.
1945. Portræt af Louise Augusta, Frederik 6.s søster, gift med hertug Frederik Christian II; ukendt kunstner.
1946. Dronning Juliane Marie, pastel efter Vigilius Erichsen.
1947. Frederik 5. Oval pastel. Malet af Cornelius Høyer?
1948. Dronning Juliane Marie. Oval pastel. Malet af Cornelius Høyer?
1949. Arveprins Frederik. Oval pastel, malet af Vigilius Erichsen.

Relationer