Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeRum 4A: Havestuen
Stue

Rum 4A: Havestuen

Rummet var oprindeligt Christian 4.s badstue, som via en passage havde forbindelse til kongens toilet og soveværelse. I 1705-1706 blev badstuen nedlagt og indrettet som kabinet for Frederik 4. og dronning Louise i tilknytning til deres fælles soveværelse. Det var under Frederik 4., at rummet blev døbt Havestuen, hvilket skyldes, at man kunne sidde i rummet og nyde udsigten over haven.

Stukkaturen i Havestuens loft er udført af Frederik Ehbisch; loftsmaleriet, der hylder vinens magt, er af Bénoit le Coffre. Det indlagte gulv af eg og nød samt de marmorerede og bemalede paneler er fra 1707.

Havestuens nuværende indretning og de udstillede genstande fortæller om Frederik 4. og dronning Louise, som var det sidste kongepar, der benyttede Rosenborg som residens. Stolene og klapbordet foran midtervinduet indgik i deres oprindelige indretning af havestuen.

På foranledning af Christian 6. blev vinduet mod syd i 1745 erstattet af en fløjdør, der via en trappe gav direkte adgang til den private have mod vest.

Rum 5 ->

Genstande i dette rum
450 – 459
450. Spejl i firkantet træramme med forgyldte metal- og træornamenter. Spejlet krones af en forgyldt vase af bly med dekorative blomster. Højst sandsynligt fremstillet i Böhmen omkring 1720-30.
451. Portræt af Dronning Louise, Frederik 4.s hustru, malet som kronprinsesse. Brystbilledet i forgyldt ramme med krone er malet af den dansk/franske kunstner Jacob d’Agar 1695-99.
452. Kaminskærm, antagelig broderet af Frederik 4.s mor, enkedronning Charlotte Amalie. Kaminskærmen består af en ramme af træ med korsstingbroderi, som står på en fod af jern.
453. Enarmet spejllampet af forgyldt metal med spejlreflektor, fremstillet i Böhmen omkring år 1700.
454. Maleriet ”Kunstens ophøjelse”, malet af Hendrik Krock i 1700. Krock var hofmaler under Frederik 4. og Christian 6. I luften ses guden Apollo og en kvindeskikkelse med laurbærkrans og merkurstav. På jorden ses muser og det danske land.
455. Tre spejllampetter, fremstillet i Nürnberg omkring år 1690.
456. Fire højryggede stole betrukket med rødt fløjl, fremstillet i København omkring år 1690.
457. Skrivemøbel af nøddetræ, indlagt med blomster af ben og perlemor. På klappen ses våbentrofæer og et kronet “C”, som enten kan stå for prins Carl eller Kronprins Christian, muligvis 6. Møblet er højst sandsynligt fremstillet i København, omkring 1710-20.
458. Kræmmerhus med norske ferskvandsperler, som den danske dronning havde eneret til, da Danmark stadig havde besiddelse over Norge.
459. Elfenbensvifte med lakmaleri, der menes at være købt af Frederik 4. i Italien og skænket dronning Louise. Viften fremviser flere motiver. På den ene side bl.a. et musikselskab i en park, bestående af en gruppe unge damer og herrer, der synger og spiller. På den anden side ses en scene med hyrder og hyrdinder, får, hunde og en ræv i et landskab ved en å.
460 – 469
460. Fem-fløjet foldeskærm af stråfletning med landskaber og galante scener. Fremstillet i Tyskland omkring år 1675. Hver fløj består af to dobbeltsidige blade med motiver, der er omtrent ens på bagsiden, men varierer på forsiden.
461. Maleriet ”Bacchus og Ariadne”, malet af hofmaleren Hendrick Krock i 1713. Maleriet forestiller den mytologiske kongedatter Ariadne med blottet bryst og sænket blik, mens hendes udkårne, vinguden Bacchus, ser på hende. Kærlighedsgudinden Venus har parkeret sin triumfvogn på himlen og sidder selv på en sky imellem det forelskede par, mens hun peger på den stjernebesatte bryllupskrone, som englebørnene kommer flyvende med.
462. To kabinetskabe med indfældede mosaikker af halvædelsten. Mosaikkerne blev hjembragt af Frederik 4. fra Firenze i 1709, mens skabskasserne tilskrives hofsnedker Claus Harder i 1710-20. Bordfødderne er fornyet omkring år 1740. Kabinetskabene har tilhørt Frederik 4.s og dronning Louises eneste datter, prinsesse Charlotte Amalie.
463. Sæt af ottekantede vaser i træ med brillantlakering, udført af dronning Louise som foræring til hendes mand, Frederik 4.
464. Vippebord på trefodssøjle. Den ovale bordplade er indlagt med blomstermønster, bl.a. akantus og tulipaner. Bordet er tilskrevet Claus Harder omkring år 1710.
465. To par porcelænskopper med Frederik 4.s monogram, udført omkring år 1700. Overkopperne er kinesiske, underkopperne japanske.
466. To bojan-krukker af Kang’shi-porcelæn, fremstillet i Kina 1700-25. En bojan er en melonformet kinesisk krukke brugt til opbevaring, her af te. Krukken har løst låg og det mørkeblå porcelæn er dekoreret med blomster og sommerfugle.
467. Maleriet ”Jupiter og Io”, malet af hofmaleren Hendrick Krock omkring 1713. På maleriet ses guderne Jupiter og Io og i venstre hjørne en hvilende flodgud.
468. Pyramideformet taffelur med timeslag, beklædt med skildpadde og sølv, og flere skjulte skuffer, én med et apotek i. Urskiven er mærket med: ”Georg Braun”. Sølvarbejdet er signeret J.A. Thelott. Apoteket mærket Elias Adam, Augsburg 1708-13. Uret har tilhørt prinsesse Charlotte Amalie.

Relationer

Benoit le Coffre

Bénoit le Coffre var Danmarks væsentligste maler under Frederik 4. Han var født København og uddannede sig i Paris. Han gik i sin fars fodspor som loftdekoratør, og i 1700 blev han udnævnt til hofmaler. 

Dronning Louise

Louise blev dronning af Danmark i 1699. Hun var datter af hertug Gustav Adolf af Mecklenburg-Güstrow og blev gift med kronprins Frederik (4.) i 1695. Sammen fik de bl.a. sønnen Christian (6.).

1675-1700

1675-1679 udkæmpedes Skånske Krig mod Sverige. Men målet med det hele, at genvinde Skåne, blev ikke indfriet; ingen europæiske stater ville længere tillade, at begge sider af Øresund blev behersket af samme magt. 

1700-1725

1700-tallet blev indledt med endnu en dansk-svensk krig, som dog blev kort for Danmarks vedkommende. For Sverige var det indledningen til Store Nordiske Krig, som Danmark først igen blev en del af i 1709. I 1720 blev der sluttet fred med svenskerne, og den sidste svenskekrig var forbi. Nu var Sverige reduceret til en magt på Danmarks niveau, men Danmark måtte også endeligt opgive håbet om at genvinde Skåne. Under Frederik 4.s styre begyndte pietismen, en religiøs fromhedsbevægelse, at vinde indpas i Danmark, og det danske missionsarbejde på Grønland blev indledt. Begyndelsen af 1700-tallet blev indledningen til en ny periode med stor kongelig byggeaktivitet. Frederiksberg Slot blev indviet i 1703, og i 1722 fulgte indvielsen af Fredensborg Slot. Til gengæld blev Rosenborg opgivet som kongelig residens. Barokken dominerede stadig som stilart, men påvirkningen kom i stigende grad fra Italien og Frankrig, og den nye rokokostil var begyndt at gøre sig gældende.

1725-1750

Afslutningen af Store Nordiske Krig i 1720 var indledningen på en lang dansk fredsperiode. Christian 6. efterfulgte Frederik 4. i 1730, og hans regeringspriode blev den første, hvor Danmark ikke var i krig.

1650-1675

Carl Gustav-krigene 1657-1658 og 1658-1660 var periodens store udenrigspolitiske begivenheder; tabet af Skåne, Halland og Blekinge ved Roskildefreden i 1658 blev et magtpolitisk lavpunkt i Danmarkshistorien. 

Frederik 4.

Frederik 4. var konge af Danmark-Norge fra 1699; søn af Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, gift første gang 1695 med Louise af Mecklenburg-Güstrow, med hvem han fik bl.a. Christian 6. Anden gang i 1721, umiddelbart efter Louises død, med den adelige Anna Sophie Reventlow, hvilket skabte splid i kongefamilien.

"Apollo flår Marsyas"

“Apollo flår Marsyas”. Relieffet, der viser gudernes straf, er udført af Joachim Henne ca. 1680 efter et maleri af Jan Liss.