Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeRum 10: Frederik 4.s Sal
1. sal

Rum 10: Frederik 4.s Sal

Dette rum var oprindelig et fag større og tjente som Christian 4.s audiensgemak. Til udstyret hørte en marmorkamin, som nu er i Kongens Gemak, og mytologiske loftsmalerier, der nu befinder sig i Christian 4.s Vinterstue. På væggene hang portrætter af kongen og hans slægt.

Rummet blev forkortet ved en ombygning ca. 1700, og det blev indrettet som forgemak for Frederik 4.s søster, prinsesse Sophie Hedevig. I forbindelse med ombygningen blev loftets felter med malede emblemer opsat; de har oprindelig siddet i Riddersalens ældste loft og er måske malet af Anders Nielsen i 1623. Ved ombygningen blev væggene beklædt med gobeliner, vævet i den nederlandske by Oudenaarde.

Lysekronen, af bjergkrystal med arme af ciseleret stål, er antagelig udført af Anton Matthias Joseph Domanöck i Wien. Den er en gave fra den østrigske kejserinde Maria Theresia; 1754-1794 hang den i kongens audiensgemak på Christiansborg Slot.

Rum 11 ->

Genstande i dette rum
1000 – 1009
1002. Bord med plade af indlagte halvædelsten, spiraldrejede ben og forgyldte bronzeornamenter. Udført i Firenze. Skænket som gave til Frederik 4. fra storhertugen af Toscana i 1709.
1003. Portræt af dronning Louise i trekvart figur, siddende på en højrygget, forgyldt stol betrukket med rødt fløjl. Portrættet er malet af Johann Salomon du Wahl, den tyske portrætmaler, der var aktiv i Danmark.
1004. Lille rytterstatue i sølv forestillende Frederik 4. til hest. Statuen hviler på en firkantet sokkel med emaljerede rigsvåben. Statuen blev skænket kongen som nytårsgave af dronning Louise i 1701, og blev udført i København af kongens guldsmed Andreas Norman. De emaljerede skjolde er muligvis fremstillet af Josias Barbette.
1005. To brillantlakerede borde og spejle, der menes at være udført af familien van Bracht bestående af den danske hoflakerer Christian van Bracht og hans sønner. Sættet indgik i et brillantlakeret møblement, der blev udført til Kongens Gemak (rum 6) i 1720’erne.
1006. Dobbeltportræt af Frederik 4. og hans søster Sophie Hedevig. Portrættet er malet på en riflet træplade, så man kan se prinsessen fra den ene side og hendes bror fra den anden, men kun én kan ses af gangen. Udført i 1692 af G.A. Bois-Clair.
1007. Kabinet dekoreret med brillantlak, mosaikker af halvædelsten, relieffer af alabast og 14 figurer i metal. Lakeringen er udført af Christian van Bracht, og mosaikkerne er hjembragt af Frederik 4. fra Firenze i 1709. Kabinettet har tilhørt Frederik 4.s søster, prinsesse Sophie Hedevig.
1008. Sølvkande i form af en galoperende hest. Bag ørene ses et hængsellåg, der har gjort det muligt at fylde den hule hestefigur med væske, og i munden et kort rør.
1009. Portræt af Frederik 4. i halv figur, malet af den tysk-danske hofmaler J.S. du Wahl. Kongen holder en kommandostav i den ene hånd og bærer et blåt bånd med elefantordenen hvilende ved hoften.
1010 – 1019
1010. De to generationer: Christian 5. og dronning Charlotte Amalie samt Frederik 4. og dronning Louise. Elfenbensrelieffer fra omkring 1700.
1011. Fire portrætrelieffer af Frederik 4. og dronning Louise, udført af bl.a. Jean Cavalier i 1690’erne.
1012. Te-service. En kande, to sukkerskåle og kopper. Forgyldt sølv med kineserier i lakmaleri. Udført af Elias Adam i Augsburg 1708-09. En gave fra Frederik 4. til søsteren Sophie Hedevig.
1013. Lågskål af islandsk obsidian, en vulkansk bjergart karakteriseret ved sin sorte farve. Skålen er udført af Hartwig Holst i København i 1725, og prydet med miniaturer af Frederik 4., Anna Sophie og Carl XII.
1014. To glaskarafler med Frederik 4.s og Christian 6.s spejlmonogrammer og indskrifter indgraveret. Fremstillet i Sachsen omkring 1714.
1015. Husapotek af træ med flakoner og krystalglas. Fremstillet i Sydtyskland omkring 1720.
1016. Et par kinesiske kopper med dansk indskrift om freden på Frederiksborg Slot i 1720. Udsmykningen består af to allegoriske figurer med henholdsvis det danske og det svenske våben, der giver hinanden hånden.
1017. Lille kinesisk tepotte i blåmalet porcelæn med Frederik 4.s og Anna Sophies monogrammer påmalet under en fælles kongekrone og herunder en elefant.
1018. Statuette af Frederik 4., der kranses af sejrsgudinden. Statuetten hviler på en sokkel med forgyldning og grøn emalje og er udført i anledning af freden på Frederiksborg Slot i 1720. Signeret: Peter Klein.
1019. Statuette af alabast forestillende Frederik 4. som ung, kort efter tronbestigelsen i 1699. Udført af billedhuggeren Thomas Quellinus eller arbejdere på hans værksted omkring år 1700.
1020 – 1029
1022. Frederik 4.s Iæderbetrukne sparebøsse dekoreret med kongens dobbelte kronede navnetræk. Firkantet og med hængsellåg og nøgle i siden.
1023 Lågbæger af sølv på tre løvefødder. Dekoreret med portræthoveder af bl.a. Gelon omgivet af frugtklaser. Formentlig Augsburg-arbejde. Bægeret er en turneringspris fra en fest for Frederik 4. i Dresden i 1709.
1025. Kortspil bestående af 52 kort af udskåret karton med silkelapværksbilleder på bagsiden. Skal have tilhørt Dronning Anna Sophie Reventlow.
1026. Indgraveret pokal af kobber med stilk af to krydsende gafler sammenholdt af en krone. Gave til dronning Louise fra admiral Christian Carl Gabel i 1717. De to kronede gafler er familien Gabels våbenmærke.
1028. To pokaler af forgyldt sølv med indskrifter for alliancen mod Carl XII af Sverige, indgået i 1709 mellem Frederik 4. af Danmark, August den Stærke af Sachsen-Polen og Peter den Store af Rusland. Låget er sachsisk og bægrene Nürnberg-arbejder fra det 16. århundrede. Efter traditionen benyttet til brændevin under Peter den Stores besøg i København i 1716.
1030 – 1038
1030. Elfenbensrelieffer med bibelske og mytologiske scener, udført af den norskfødte billedskærer Magnus Berg (1666-1739).
1032. Portrætmedaljon i elfenben forestillende Frederik 4. i profil. Relieffet er indrammet af en takket sølvkant med øsken.
1033. En lille flakon af glas med olie fra Frederik 4.s salving.
1034. Emaljeret miniature af Frederik 4. som prins iført lys, krøllet paryk og rustning. Signeret: J. Barbette.
1035. Anna Sophie Reventlows signet som hertuginde af Slesvig, skåret i karneol og fattet i guld, emalje og diamanter. I signeten ses en hertugkrone og en lille ligkiste, der hentyder til hertugindens afdøde barn.
1036. Krucifiks af sølv med forgyldte ornamenter og med tilhørende etui af sølvfiligran. Ifølge italienske beretninger skænket Frederik 4. af Maria Maddalena Trenta fra Lucca, som kongen første gang traf i 1692, anden gang 1709, hvor hun var gået i kloster.
1037. Dronning Anna Sophies salmebog i rødt bind med det kronede navnetræk A.S. Trykt i Leipzig.
1038. Lommeur i sølvkapsel, udført af Jacob Nic. Witte i København. Indvendigt bærer uret drevne reliefportrætter af Frederik 4. og Anna Sophie Reventlow.
1040 – 1049
1040. Alterformet ur med gangværk, kvarterslag og orgelværk. I spejlnichen sås oprindelig en udstoppet hvid kanariefugl. I en skuffe et skrivesæt. Udført i Augsburg omkring 1700 af bl.a. J.A. Thelott.
1041. Marmorbuste af Frederik 4. på lav piedestal udført af Just Wiedewelt i 1719.
1042. Maleri af Christian 5. præsiderende (som leder) i Højesteret, formentlig malet i 1697. Kunstneren er ukendt. Billedet hænger på sin oprindelige plads.
1043. Kaminskærm af sølv formet som et ovalt skjold med Christian 6.s navneciffer som kronprins. Udført i 1723 af Marcus Pipgros i København.
1044. To sølvbrandbukke med det hessiske våben og dronning Charlotte Amalies moders, landgrevinde Hedwig Sophies, våben og navn, samt året 1654. Udført af Christoph Bucher i Kassel.
1045. Marmorbuste af Dronning Louise, en pendant til genstand nr. 1041, busten af hendes mand, Frederik IV.
1046. Alterformet ur (som genstand nr. 1040) med gangværk og kvarterslag. Kasse af træ med skildpadde, delvist grønfarvet elfenben og til dels forgyldt sølv. I skuffen skrive- og toiletredskaber, under bunden et spejl. Udført i Augsburg omkring 1710 af bl.a. Tobias Baur og J.A. Thelott. Købt af Frederik 4. som fødselsdagsgave til dronning Louise i 1716.
1048. Standur med lak-dekorationer af landskaber, figurer og fugle i kinesisk stil. Skiven er signeret: W:m Webster Exchange Alley, London. Klokkespillet kan spille to forskellige melodier.
1049. Skabsmøbel af ibentræ, udført i Rom omkring år 1700, muligvis af Giacomo Hermano. Møblet er dekoreret med akvareller af bibelske scener efter Raphael; foroven nat-ur, signeret: Gio. Wendelinus Hessler fecit Romae. I en skuffe et indbygget spinettino, signeret Johannes Meisser og dateret 1678. Indkøbt til Christiansborg Slot.

Relationer

Dobbeltportræt

Dobbeltportræt af Frederik 4. og hans søster Sophie Hedevig, malet på riflet grund, således at kun det ene kan ses ad gangen.

Benoit le Coffre

Bénoit le Coffre var Danmarks væsentligste maler under Frederik 4. Han var født København og uddannede sig i Paris. Han gik i sin fars fodspor som loftdekoratør, og i 1700 blev han udnævnt til hofmaler. 

Sophie Hedevig

Sophie Hedvig var datter af Christian 5. Flere forsøg på at arrangerede ægteskab, bl.a. med den svenske konge Carl 12., mislykkedes og hun forblev ugift livet igennem. 

Dronning Louise

Louise blev dronning af Danmark i 1699. Hun var datter af hertug Gustav Adolf af Mecklenburg-Güstrow og blev gift med kronprins Frederik (4.) i 1695. Sammen fik de bl.a. sønnen Christian (6.).

"Apollo flår Marsyas"

“Apollo flår Marsyas”. Relieffet, der viser gudernes straf, er udført af Joachim Henne ca. 1680 efter et maleri af Jan Liss.

1750-1775

Den lange fredsperiode fortsatte i 1700-tallets anden halvdel, og efterhånden blomstrede også økonomien. Europas stormagter lå i krig i lange perioder, hvorfor handelen fandt nye veje til fordel for det neutrale Danmark. 

1700-1725

1700-tallet blev indledt med endnu en dansk-svensk krig, som dog blev kort for Danmarks vedkommende. For Sverige var det indledningen til Store Nordiske Krig, som Danmark først igen blev en del af i 1709. I 1720 blev der sluttet fred med svenskerne, og den sidste svenskekrig var forbi. Nu var Sverige reduceret til en magt på Danmarks niveau, men Danmark måtte også endeligt opgive håbet om at genvinde Skåne. Under Frederik 4.s styre begyndte pietismen, en religiøs fromhedsbevægelse, at vinde indpas i Danmark, og det danske missionsarbejde på Grønland blev indledt. Begyndelsen af 1700-tallet blev indledningen til en ny periode med stor kongelig byggeaktivitet. Frederiksberg Slot blev indviet i 1703, og i 1722 fulgte indvielsen af Fredensborg Slot. Til gengæld blev Rosenborg opgivet som kongelig residens. Barokken dominerede stadig som stilart, men påvirkningen kom i stigende grad fra Italien og Frankrig, og den nye rokokostil var begyndt at gøre sig gældende.

1725-1750

Afslutningen af Store Nordiske Krig i 1720 var indledningen på en lang dansk fredsperiode. Christian 6. efterfulgte Frederik 4. i 1730, og hans regeringspriode blev den første, hvor Danmark ikke var i krig.