Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeRum 6: Christian 5.s Gemak
Stue

Rum 6: Christian 5.s Gemak

Dette rum var oprindeligt stue for Christian 4.s hustru Kirsten Munk. I Frederik 3.s tid blev det en del af kongens suite som forgemak til Marmorgemakket. Genstandene i rummet har forbindelse til Christian 5., som ses på flere portrætter.

Selve kaminen stammer fra Christian 4.s tid og stod oprindelig i Frederik 4.s Sal, men blev flyttet hertil i forbindelse med en ombygning ca. år 1700. Også loftet fik sit nuværende udseende ved ombygningen. Det midterste billede, som viser et orkester, er fra Christian 4.s tid. Bénoit le Coffre skal have malet en del af den yderste frise i loftet og de to stykker af den inderste med de dansende og legende børn.

Væggene blev i slutningen af 1600-tallet beklædt med gobeliner, udført af M. Wauters og købt af Christian 5. i Nederlandene.

Rum 7 ->

Genstande i dette rum
600 – 609
600. Portrætrelief af Prins Jørgen, Christian 5.s bror, gift med dronning Anna af Storbritannien, udført i marmor og indrammet i sort lakeret ramme. Prins Jørgen er afbilledet med hosebåndsordenens kæde over brystet.
601. Kasse med backgammon brætspil i reliefintarsia (mosaik af forskellige træsorter). Uden på låget ses Absalons død afbilledet. En af brikkerne i spillet forestiller kejser Leopold I, der blev kronet i 1658. Antagelig udført i Eger i 1660’erne.
602. Bordplade med Christian 5.s navnetræk, udført af bl.a. hvid, norsk marmor og mørkerødt marmor med grønlige årer, brudt i en grube ved Oslo 1693. I de to hjørner ses et ”V” og i de andre to et ”C” for Vivat Christian (Leve Christian 5.) Den forgyldte bordfod er antagelig skåret af Christian Nerger.
604. Forgyldt tronstol polstret med rødt fløjl og med ben som elefanthoveder med lange snabler. Oprindeligt fra ridderkapellet på Frederiksborg Slot. Snabelbenene er udført af Christian Nerger i 1694, og stolen er restaureret i det 19. århundrede.
605. Fire emaljerede medaljoner med fremstilling af dyderne: Moderkærligheden, retfærdigheden, religionen og sandheden. Signeret: J. Barbette 1695.
606. Seglkapsel af sølv med Christian 5.s segl og fremstilling af samme konge siddende på tronen, der nu står i den lange riddersal på slottet. Foran kongen ses de tre beskyttende sølv-løver. Seglkapslen er udført af Jeremias Hercules og købt i Sverige.
607. Rund æske af sølv med drevet fremstilling af Christian 5. i salvingsdragt siddende på sin trone.
608. Æggeskal fra et hønseæg, indfattet i sølvfiligran med krone over og Christian 5.s og Charlotte Amalies monogram.
609. Portræt af Kgl. Konfessionarius Hans Leth (1625-88). Konfessionarius er latin for skriftefader, og også betegnelsen for regentens personlige præst. Emaljeminiaturen er signeret: Prieur 1675, for Paul Prieur, den franske miniaturemaler og emaljør.
610 – 619
610. Emaljeminiature af ukendt kunstner. Det er uvist hvem portrættet forestiller, men teorien går på, at det enten er Prins Jørgen eller Friedrich 1. af Preussen.
612. Et stykke alkymistisk guld, og det bly hvoraf landgreven af Hessen-Homburg menes at have fremstillet det.
613. Emaljeminiature af Ulrikke Eleonore, dronning af Sverige (1656-93) og Christian 5.s søster. Portrættet er indrammet i en sølvfiligranramme med blomster og blade.
614. Portræt af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie, udført i graveret perlemor, indlagt i ibenholt.
615. Portræt af Frederik 4. som prins, fremstillet af olie på metal. Formentlig udført omkring år 1690.
616. Portræt af Ulrikke Eleonore, dronning af Sverige (1656-93) og Christian 5.s søster. Emaljeminiaturen er signeret: J.B. 1694 for Josias Barbette.
617. Portræt af rigskansler Peder Griffenfeld (1635-99).  Emaljeminiaturen er signeret: Prieur 1673. På rammen ses ”H. P. Griffenfeld” og våbenskjold med dannebrogsordenen.
618. Portræt af rigskansler Peder Griffenfeld (1635-99). Emaljeminiaturen er signeret: Prieur 1675.
619. Medaljon af elfenben med portræt af Christian 5., signeret: J. henne (16)89. På bagsiden ses en løve, der vogter Danmarks, Norges og Slesvigs skjolde samt indskriften: (Løven) dækker, beskytter og skærmer. Udført til minde om indlemmelsen af Slesvig i Danmark i 1685-89.
620 – 629
620. Otte spiralformede krystaldupper monteret i guld og emalje. Krystallerne blev brugt til dekoration på tøj, som en slags smykker, der blev fæstnet med et bånd til skulderen.
621. Portræt af Christian 5. Emaljeminiaturen er sat i kronet sølvramme og tilskrevet Paul Prieur, formentligt omkring år 1670.
622. Portræt af Christian 5. Emaljeminiaturen er signeret: Prieur 1681.
623. Portræt af Christian 5. malet på kobber. Olieminiaturen er muligvis fremstillet af Abraham Wuchters.
624. Portræt af Dronning Charlotte Amalie. Emaljeminiaturen er fremstillet af Josias Barbette i 1701.
625. Portræt af Christian 5 i kapsel med øsken, begge af guld. Emaljeminiaturen er udført af Prieur som gave til Kgl. Konfessionarius Hans Leth (1625-88).
626. Portræt af Christian 5. Emaljeminiaturen er sat i ramme med vid øsken og signeret: Prieur 1681.
627. To guldringe med Christian 5.s portræt i emalje, udført af Paul Prieur.
628. En fingerring af guld og to signetringe af forgyldt sølv, som alle har tilhørt Christian 5.
629. Signetring af guld, hvoraf selve pladen er af rubin. Indgraveret i rubinen ses slægten Hoppes våbenmærke og bogstaverne I.H. Ringen har tilhørt viceadmiral Iver Hoppe, som reddede Christian 5.s liv med sit anker under en storm i Østersøen i 1677 (se Genstand nr. 753).
630 – 639
630. Portræt af Hertug August Friedrich af Holsten-Gottorp, fyrstbiskop af Lübeck (1646-1705). Elfenbensrelieffet er udført af elfenbensskæreren Joachim Henne.
632. Dedikation til Christian 5. fra “Allerunderdanigste Arve-Undersaat”, Kgl. håndskriver Johannes Laverentzen (c. 1648-1729) som skrev Danske Lov til arkivet. Dedikationen er skrevet på bagsiden af en glasplade og er kalligrafisk forgyldt. Formentlig fra 1683.
633. Koloreret kobberstik med portræt af Christian 4., som hans datter Leonora Christina sendte til Christian 5. i 1685 med bøn om frigivelse fra sit fængsel. På bagsiden af portrættet ses håndskrevne vers af Leonora Christina.
634. Krucifiks af elfenben og træ. Stammer formentlig fra Nederlandene omkring år 1670.
635. Alterkalk og paten (tallerken) af forgyldt sølv, graveret med Christian 5.s kronede spejlmonogram og kors. Stammer fra slotskirken på Koldinghus.
636. Alterkalk med låg og paten (tallerken) af forgyldt sølv, graveret med dronning Charlotte Amalies navnetræk. Udført i Kassel af Johannes Riese.
637. To forgyldte gipsaftryk og to sølvstempler indfattet i messing, af Christian 5.s majestætssegl. Førstnævnte er udført af Anton Meybusch, sidstnævnte af en ukendt medaljør i 1690’erne. På sejlet ses Christian V siddende på tronen med krone og scepter.
638. Skrin med hvælvet hængsellåg af elfenben og sølv, graveret med dronning Charlotte Amalies fædrene og mødrene våben, Hessen og Brandenburg. Muligvis fremstillet i Indien omkring år 1675. Nøglen ligger i skrinet.
640 – 649
640. Udvalg af nipsgenstande i rav og elfenben, bl.a. et ravskrin og et elfenbenskrucifix, udført i Nordtyskland og Danmark mellem 1650 og 1700.
641. Blåmalet træbord med dronning Charlotte Amalies monogram, to gueridoner (høje standere til store flerarmede lysestager) og spejl. Udført i Frankrig i 1669.
642. Lysestage af forsølvet metal med brogede og klare glasprismer og -perler. Købt af Frederik 4. i Italien.
644. To sølvvarmeborde med Christian 5.s og dronning Charlotte Amalies kronede monogrammer omgivet af blomsterornamenter på midten. Bordene er udført i København af den nederlandske sølvsmed Jean Henri de Moor i 1690.
645. To massive, kugleformede brandbukke i sølv med Christian 5.s dobbelte kronede monogram samt to dragehoveder. Højst sandsynligt udført af den nederlandske sølvsmed Jean Henri de Moor i 1690.
646. Stilleben-maleri med Christian 5.s jagtrekvisitter: Jagtkniv, jægerhorn, krudthorn og kårde på en baggrund af draperi. Maleriet er signeret af C.N. Gijsbrecht (den flamske maler Cornelis Norbertus Gijsbrechts, der er kendt for sit realistiske perspektiv-arbejde) i 1672.
647. Sæt af jagtbestik med den udvalgte prins Christians navnetræk indgraveret. Sættet består af en jagtkniv med skede, spiseknive og skærpestål. Sættet er udført af Gabriel Gipfel, eller elever på hans værksted i Dresden omkring 1630. Sættet blev senere genanvendt af Christian 5. Desuden: Jagthorn, falkonértaske, to falkehætter og falkelokke.
648. Skab, antageligt tegnet af Lambert van Haven og udført af Hans Balcke. Snitværket i træet forestiller Christian 5.s navnetræk. I skabet ses kongens (Christian 5.s) dødsmaske af lakeret gips, der er en erstatning for den voksbuste af kongen modelleret af Claude le Coffre, der er gået tabt.
650 – 659
654. Portræt af Christian 5., der gemmer på en hemmelighed. På lang afstand ses det ikke, men motivet er faktisk tegnet med mikroskopiske bogstaver ikke synlige for det blotte øje, som først åbenbarer sig ved grundigt granskning. Portrættet er signeret: I. Henne Inventor et pinxit 1692.
655. Portrætter af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie i forgyldte trærammer med krone og løver. Portrætterne er malet af den fransk/danske maler Jacob d’Agar.
657. Skab af ibenholt med broget indlægning af ahorn og ben. Indvendigt en elfenbensfineret triumfbue, dateret til 1679, og en spejlvestibule. Udført til minde om Den Skånske Krig, antagelig af snedkeren Lorenz Corbianus.
658. Den hellige Justines martyrium (kristen helgen og beskytter af den italienske by Padova). Trærelieffet er skåret efter forlæg af P. Veronese, antagelig i Sydtyskland. Rammen er formentlig skåret af Christian Nerger.
659. Portræt af Anna Sophie (1647-1717), kurfyrstinde af Sachsen og Christian 5.s søster. Malet af Abraham Wuchters – året er ukendt.
660 – 669
660. To grisailler (malerier af lysere grå farver på mørkere grå farver) af Christian 5. i kvart figur, højst sandsynligt malet af Abraham Wuchters.
661. Koralgren af form som et bladløst træ på fod af fire forgyldte sølvkugler. Udført omkring år 1650 og erobret ved Gottorps fald i 1713.
662. Krystalflakon med prop dekoreret med portrætter af landgreve Carl og landgrevinde Maria Amalia af Hessen. Flakonen er udskåret i bjergkrystal af C. Labert omkring år 1690.
663. Pokal af bjergkrystal formet som en delvist overdækket båd, prydet med ornamenter i fladt relief. Låget er formet som en skildpaddes rygskjold med en frø på toppen, og pokalen er indfattet af emaljeret guld. Pokalen er udført i Milano i slutningen af det 16. århundrede. Den graverede dekoration menes at være udført af den italienske krystalskærer Annibale Fontana.
664. Miniaturebuste af Christian 5., pousseret (modelleret) i rødbrun voks og hvilende på en rund sokkel af brunt træ. Busten er signeret: H A(ren)F(eld).
665. Pokal af delvist forgyldt sølv med legende amoriner i et landskab med hyrder og får. Pokalen er stemplet af Johan Heinrich Meel i København 1692. Der er muligvis tale om en sølvbryllupsgave fra Christian 5. til dronning Charlotte Amalie.
666. Buste af sølv forestillende Christian 5. i rustning og med laurbærkrans, hvilende på rund sokkel med inskriptioner. Udført af kongens guldsmed Jürgen Kurtz i 1697.
667. Galej-formet pokal af bjergkrystal med scener fra Neptun-fest indslebet. På pokalens brede ende ses et medusahoved. Pokalen er udført på Saracchi-værkstedet i Milano omkring år 1580. Fodens fatning af forgyldt messing stammer fra det 18. århundrede.
668. Oval skål af bjergkrystal med graverede ornamenter af løv og frugter, udført i Milano omkring år 1580. Skålen hviler på en fod af guld med 42 indlagte turkiser fra det 17. århundrede.
669. Gruppe af tre figurer af koral:
*Charon, færgemanden der leder folk til dødsriget, bestående af seks figurer, fodstykke og montering af sølv.
*Ulvinde samt Romulus og Remus, Roms grundlæggere, på fodstykke med fire kuglefødder af sølv
*Satyr med frugtbarhedens stav på fodstykke af elfenben
670 – 679
670. Lågpokal af delvist forgyldt sølv med heste – en hingst der parrer sig med en hoppe samt et føl – fra stutteriet ved Østrup (Fredensborg), udført af guldsmeden Johan Kohlmann i 1690’erne.
671. To figurer af koral:
*Fisker med kjortel og hat, der ligger på knæ med to fisk i højre hånd
*Andromeda, lænket til en klippe som straf for sin forfængelighed, og drage
672. Figurgruppe af koral forestillende Abraham, der på guds befaling ofrede sin søn Isak. Fodstykket er af drevet sølv med fire kuglefødder af halvædelstenen Agat.
673. Nautilskal, et sneglelignede hus, monteret som pokal med tilhørende fad af forgyldt sølv, båret af en havfrue og stemplet af Jürgen Kurtz. Pokalen er en gave fra Christian 5. til dronning Charlotte Amalie på deres 30-års bryllupsdag i 1697.
674. Overdådigt smykkeskrin af drevet, forgyldt sølv, besat med et par tusinde små diamanter. I bunden ses et drevet relief med Paris’ dom. Formentlig fremstillet i Augsburg, omkring 1680. Ifølge royal tradition er skrinet en gave fra den senere dronning Anne af England til hendes svigermor dronning Sophie Amalie. Skrinet blev stjålet i 1794 under branden på Christiansborg Slot, men tyven blev pågrebet og skrinet tilbagebragt.
675. Træpokal i valbirk (ahorn) med Christian 5.s og Charlotte Amalies navnecifre. Pokalen bliver båret af en lille mandsperson og på låget ses tre oprejste løver, der løfter en krone imellem sig. Pokalen er af norsk arbejde, muligvis skåret af Halvor Fanden.
676. Sølvbeslået krus af pokkenholt (hårdt, tungt ved) signeret: ”L.B. 1672”. Udført af degnen Lars Berthelsen ved Helliggeist Kirke i København. Kruset fremviser forskellige udskårne relieffer, muligvis en fremstilling af de fem sanser, og hviler på klaser af sølvdruer. Monteringen er delvist fornyet.
677. Høj pokal af drejet valbirk (ahorntræ) omkransende et sølvforgyldt bæger. Pokalen er dekoreret med udskårne blomster, blade og menneskefigurer. Lågets top dannes af Christian 5.s navnetræk. Pokalen er signeret: M(agnus) B(erg) (16)90 for den norske billedskærer.
678. Portræt af Wilhelmine Ernestine, kurfyrstinde af Pfalz, Christian 5.s søster, malet af den anerkendte dansk/nederlandske portrætmaler Abraham Wuchters.
679. Portræt af Dronning Charlotte Amalie, hustru til Christian 5., i oval halvfigur. Omkranset af forgyldt træramme med krone, to løver og tre genier. Muligvis malet af Jacob d’Agar.
680 – 681
680. Japansk lakskab på rigt udskåret, forgyldt fod med Christian 5.s og dronning Charlotte Amalies våben. Bordfoden er formentligt skåret af Christian Nerger. Skabet fungerede som Charlotte Amalies kunstskab og rummede i sin tid dronningens samling af konkylier.
681. Engelsk lygte-ur, udført i London af Henry Harper (mester 1664-1708). Urkassen er firkantet og hviler på flade kuglefødder. Fra forsiden ses urskiven, fra de andre sider værket med englehoveder af messing. Den populære urtype har fået sit navn, fordi husets form minder om en lygte.

Relationer

Paul Prieur

Paul Prieur var miniaturemaler og emaljør. Han blev født i Paris. Her og i Geneve blev han uddannet som guldsmed og emaljør. Mellem 1659 og 1681 opholdt han sig i Danmark, hvor han arbejdede for hoffet.

Benoit le Coffre

Bénoit le Coffre var Danmarks væsentligste maler under Frederik 4. Han var født København og uddannede sig i Paris. Han gik i sin fars fodspor som loftdekoratør, og i 1700 blev han udnævnt til hofmaler. 

Magnus Berg

Den norske elfenbensskærer og maler Magnus Berg kom til København i 1690 hvor han hurtigt vandt popularitet hos Christian 5., der bl.a. betalte for Bergs ophold i Rom og Paris.

Ulrikke Eleonore

Prinsesse Ulrikke Eleonore var datter af Frederik 3. og Sophie Amalie, og hun var søster til Christian 5. Hun blev dronning af Sverige, da hun indgik ægteskab med kong Carl 11. af Sverige i 1680. I Sverige kaldes hun Ulrika Eleonora.

Peder Schumacher (Griffenfeld)

Peder Schumacher var søn af vinstueejer Joachim Schumacher, men opnåede at blive både greve og rigskansler.

Leonora Christina

Leonora Christina var datter af Christian 4. og Kirsten Munk. Hun var således kongens øjesten men efter kongens død 1648 kom hun hurtig i konflikt med Frederik 3.

Kirsten Munk

Kirsten Munk, en dansk adelsfrøken, blev i 1615 Christian 4.s morganatiske hustru. Sammen fik de tolv børn hvoraf de otte overlevede. Det udløste en skandale ved hoffet, da hun i 1626 indledte et forhold til en tysk rhingreve.

Dronning Charlotte Amalie

Charlotte Amalie blev dronning af Danmark i 1670. Hun var datter af landgrev Wilhelm 6. af Hessen-Kassel. I 1667 blev hun gift med Christian (5.), med hvem hun fik bl.a. sønnen Frederik (4.) og datteren Sophie Hedevig.