1. sal

Rum 15: Christian 7.s Sal

Dette rum blev, sammen med Frederik 5.s kabinet og Frederik 6.s stue i årene 1782-1784, indrettet til Det Kongelige Møntkabinet. Indretningen skete på baggrund af Johannes Wiedewelts tegninger, og bl.a. paneler og portaler blev opsat ved denne lejlighed.

Rummet danner derfor tidsmæssigt en naturlig ramme om samlingerne fra Christian 7.s tid, dvs. den sidste del af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Pga. af kongens sindsygdom blev styret ført af andre, fra 1784 af kronprins Frederik (6.), som derfor også spiller en fremtrædende rolle i forhold til de udstillede genstande i rummet.

Stilmæssigt er genstandene især præget af nyklassicismen i slutningen af 1700-tallet, både i franskpræget Louis Seize-stil, præget af lige linjer og geometriske former, og i engelsk nyklassicistisk udformning.

Rum 16 ->

Genstande i dette rum
1500 – 1509
1501. Frederik 6., iført den nye engelske barnedragt. Pastel, udført af dronning Caroline Mathildes fortrolige H.P. Sturz 1771.
1502. Prinsesse Louise Augusta, som barn, pastel udført af H.P. Sturz i 1771.
1503. Møntskab af palisander og nøddetræ, med indlægning af perlemor og farvet ben, og med dronning Juliane Maries navn i bronze.
På skabet en lågpokal af sølv med indsatte mønter og med patriotiske indskrifter om det dansk-norske indfald i Sverige i 1788.
1504. En af to vasekandelabre leveret i 1790 til Christiansborg Slot, efter branden 1794 anbragt på de to gueridoner, anskaffet 1794-95 til Christian 7.s palæ på Amalienborg. Kandelabrene og gueridonerne leveret af C.J. Lillie.
1505. Portræt af Christian 7., ovalen malet af Jens Juel.
1506. Portræt af Frederik 6., som prins. Ovalen malet af Jens Juel.
1507. Portræt af Caroline Mathilde. Ovalen højst sandsynligt malet efter Jens Juel, 1771.
1508. Forgyldt armstol med oval ryg. Udført omkring år 1780. Tegnet af arkitekten G.E. Rosenberg.
1509. Voksbuste forestillende Kronprins Frederik, tre år gammel. Voksbusten er fremstillet af J.E. Bauert i 1771.
1510 – 1519
1510. Voksbuste forestillende Kronprinsens borgerlige legekammerat, Carl. Voksbusten er fremstillet af J.E. Bauert.
1511. Portræt af Christian 7. i salvingsdragt. Hel figur, malet af Jens Juel i 1789.
1512. Portræt af Frederik 6. Oval, malet af Jens Juel omkring år 1784.
1513. Portræt af Caroline Mathilde, ovalt brystbillede malet af Peder Als omkring år 1767.
1514. Portræt af Prinsesse Louise Augusta, Frederik 6.s søster, hertuginde af Augustenborg. Oval malet af Jens Juel omkring år 1785.
1515. Forgyldt armstol med skjoldformet ryg. Købt i 1790 til kronprinsens (Frederik 6.s) sovegemak på Christiansborg Slot. Leveret af C.J. Lillie.
1516. Portræt af Prinsesse Marie Louise (1792-93), malet af Jens Juel.
1517. Sekretær af mahogni med intarsia (udsmykning). Danmark omkring år 1800. Stammer fra Frederiksberg Slot, muligvis fra nyindretningen til Frederik 6. efter brylluppet i 1790.
1518. Ovalt mahognibord med sølvplade; pladen er udført af hofguldsmed Nicolai Jensen Lyderwahl i 1796. På bordet et frokoststel, udført på Den kgl. Porcelainsfabrik, til arveprinsesse Sophie Frederikkes fødselsdag d. 24. august 1783.
1519. Portræt af Frederik 6. som prins, i admiralsuniform. Oval, kopi, formentlig malet af Hans Hansen efter Jens Juels motiv.
1520 – 1527
1520. Portræt af Dronning Marie Sophie Frederikke med Christian 7.s orden, malet af Jens Juel.
1521. Portræt af Dronning Caroline Mathilde, malet af Jens Juel efter hendes død.
1522. Toiletmøbel af mahogni, indlagt med blomster og figurer i farvet træ, og forsynet med mekaniske indretninger. Signeret: Forfærdiget Aaret 1793 og repareret 1816. Snedkermester I. Pengel (København). – Pladens indlægning er udført af David Roentgen.
1523. Silhouetbillede af Frederik 6. som kronprins og Marie Sophie Frederikke, malet af Rothermundt.
1525. Den græske Frelserens Ordens Storkors, tildelt Christian 8. af kong Otto af Grækenland.
1527. Den spanske Marie Louise Ordens Storkors. Båret af dronning Caroline Amalie.
1528 – 1532
Frederik 6.s udenlandske ordensdekorationer:
1528. Stjernen og halskæden til den franske Helligånds Orden.
1529. Den westfalske Krone-Ordens klenodie og stjerne.
1530. Stjerne og klenodie til den hollandske Unions-Orden.
1531. Stjerne og klenodie til den franske Æreslegion (i Napoleons tid).
1532. Stjerne og klenodie til den franske Æreslegion (efter Napoleons fald).
1533 – 1539
1533. Christian 8.s Storkors af Æreslegionen, klenodie og bryststjerne, fra Louis Philippes tid.
1534. Portræt af Arveprins Frederik. Ovalt brystbillede malet af ukendt kunstner.
1535. Automat-ur med klokkespil og orgel, teater og vandfald. På fodstykket Christian 7.s våben og valgsprog. Tilskrevet James Cox, London, omkring år 1780.
1537. To lågvaser med portræt af Frederik 6. og dronning Marie efter F.C. Grøgers motiver, 1809. Fremstillet på Den kgl. Porcelainsfabrik.
1538. Frederik 6.s rejseur, i sølvkapsel, signeret: J.H. Müller, Schleswig.
1539. Arbejdstaske (strikkepung). I låsen indfattet guldmedalje af Frederik 7. som prins og prinsesse Vilhelmine (bryllupsmedalje 1828). Signeret: C. Jørgensen.
1540 – 1549
1540. Miniature-udgave af Indfødsretten, i sølvbind med et kronet F. 1776.
1542. Guldkapsel med nogle dråber af salvingsolien. 31. juli 1815.
1543. Signetring af guld, med portræt af Frederik 6.
1546. Ringe af landgreve Carl af Hessens metal, som skulle overflødiggøre guld og sølv.
1547. Kalktrug og murske, af sølv, brugt af Frederik 6. ved nedlæggelsen af grundstenen til Vonsild kirke i Sønderjylland 1824.
1548. Brevpresser, beklædt med fløjl og med indsat portræt af Frederik 6. som gammel.
1549. Medalje, med Frederik 6.s portræt, af C. Christensen, præget af staden København i anledning af kongens helbredelse i 1833.
1550 – 1559
1550. To dåser af landgreve Carls metal (nr. 1546) med Frederik 6.s og dronning Maries monogram.
1551. Dronning Marie Sophie Frederikkes portræt skåret i calcedon, af Alb. Jacobson, og et aftryk af stenen.
1552. Gipsaftryk af medalje med Frederik 6.s portræt, udført af F. Krohn til 50-års regeringsjubilæet i 1834.
1553. Frederik 6., relief i forgyldt bronze, udført af Leopold Heuberger under Wienerkongressen i 1814.
1554. Halvrundt toiletmøbel af lys mahogni med intarsia (udsmykning), på pladen det danske våben. Mesterstykke af Jens Brøtterup fra 1784.
1555. Portræt af Dronning Caroline Mathilde; pastel af Jens Juel.
1556. Portræt af Christian 7.; pastel, ukendt kunstner.
1557. Portræt af Arveprins Frederik, Christian 7.s bror, Christian 8.s far, kopi efter Jens Juel.
1558. Dronning Caroline Mathilde med prins Frederik (6.) på skødet. Gouache, malet i 1771 af Andreas Thornborg og indsendt til hoffet med bønskrift om understøttelse.
1559. Portræt af Christian 7. Knæstykke, malet af Jens Juel.
1560 – 1569
1560. Frederik 6.s statsrådsbord, med grønt klædebetræk, fra Amalienborg. Udført i 1803 af snedkermester Hans Babe.
1561. Rytterstatuette af elfenben, forestillende kejser Paul af Rusland (1754-1801) som storfyrste. Udført af C.A. von Lücke.

Relationer