Restaurering af vinterstuen

Et enestående rum

Vinterstuen på Rosenborg Slot er enestående. Rummet er centralt for oplevelsen af Christian 4.s Rosenborg. Det er her, i hans dagligstue i det slot, han holder allermest af, at man kommer tættest på Danmarks store renæssancekonge. Det velbevarede renæssancerum har en rig og meget usædvanlig udsmykning. I alt 95 malerier på træ er indfældet i væggenes pragtfuldt udskårne panelværk. Det er denne udsmykning, der i årene 2024 til 2026 gennemgår en komplet restaurering.

Renovering af lofter og malerier i Vinterstuen

Som et filter på et foto fjerner malerikonservatorerne gamle fernislag på malerierne fra Vinterstuen. Vi får lov at kigge ind på Nationalmuseets værksted i Brede, hvor de arbejder med malerierne fra vestvæggen.

Nedtagning af lofter og malerier i Vinterstuen

Konservatorer fra Nationalmuseet er gået i gang med nedtagning af lofter og malerier i Vinterstuen. De skal gå forsigtigt til værks, så der ikke kommer mærker på lister eller rammeværk. Til det bruges særlige trækiler og silikonepapir, så overfladerne ikke tager skade. Når malerierne er taget ned, skal deres tilstand vurderes. Herefter skal de på værksted, hvor farvelaget fastlægges, og malerierne renses. Alle beslutninger foregår i tæt samarbejde med en konservatorer fra Kongernes Samling.

Vinterstuens historie

Vinterstuen bliver ligesom Rosenborg skabt i flere etaper. Slottet begynder som et lysthus i den nye have, som Christian 4. lader anlægge 1605-1606 uden for Københavns volde. Hurtigt bliver slottet for småt, og allerede 1613 udvides det til dobbelt længde. Det er i denne forbindelse, at Vinterstuen bliver til.

Rummet bliver først beklædt med de fornemme træpaneler, der er udført af hofsnedkeren Gregor Greus. Omkring 1616 beslutter Christian 4. at lade rummet yderligere dekorere. Det er her, at Christian 4. anskaffer de fleste af de malerier, vi finder i vægpanelerne i dag. En række af dem bliver købt eller bestilt i Antwerpen, der er et af Europas store kunstcentre, med en næsten fabrikslignende fremstilling af malerier på stribe.

Det loft, vi ser i dag, hører oprindeligt ikke til Vinterstuen, for her ved vi, at der fra begyndelsen er et bemalet stukloft. Det nuværende loft har oprindeligt hængt på 1. sal i rummet ovenover. Loftsmaleriet bliver flyttet til sin nuværende plads under en ombygning, som Frederik 4. foretager omkring 1706.

Den næste store ændring i Vinterstuen ses på hver sin side af kaminen. Oprindeligt er der her to vinduesnicher magen til de øvrige i rummet. Men i 1750’erne beslutter den ansvarlige arkitekt for slottet at føre de karnapper, der sidder på etagerne ovenover, ned til fundamentet. Herved opstår de to dybe nicher på hver side af kaminen, som man forsyner med i alt seks nye malerier i stil med de gamle – selv rammerne efterligner man, så de ikke opdages ved første øjekast.

Endelig, i 1862, da Rosenborg allerede i knap 25 år har fungeret som museum, skifter man gulvbrædderne, som Vinterstuen har haft fra starten, ud med marmorfliser.

Trods disse historiske ændringer forbliver Vinterstuen helt unik. Det store konserverings- og restaureringsprojekt, der løber fra 2024 til 2026, vil tillade os at komme endnu tættere på det rum, som Christian 4. elskede.

En sjælden chance

Der har været forsket i Vinterstuens udsmykning i mange år, så vi ved allerede noget om den. Det nye projekt giver en enestående mulighed for at få svar på mange ubesvarede spørgsmål.

For det er første gang, at hele rummets oprindelige udsmykning bliver systematisk behandlet og undersøgt på én gang. Den slags systematisk undersøgelse i samarbejde mellem konservatorer, historikere og kunsthistorikere giver en sjælden mulighed for at indsamle oplysninger og opnå ny viden om det enestående rum, Vinterstuen er.