Copenhagen Baroque Festival 2024 – ”Musical stories” – Secrets of the Castle

Riddersalen, gobelinerne, festmiddage og masser af musik – murene på Rosenborg Slot kunne sikkert fortælle mange historier, hvis de kunne tale. I sensommerens gyldne time inviterer Copenhagen Baroque Festival til koncert i slottets Riddersal med de to kongelige operasangere Clara Cecilie Thomsen og Kyungil Ko, samt Alon Sariel på lut/theorbe. Ved koncerten løftes sløret for slottets hemmeligheder gennem historiske tekster og musikalske fortællinger.

Opera recital
Medvirkende: Clara Cecilie Thomsen (sopran), Kyungil Ko (bas), Alon Sariel (lut/theorbe) og Ellen Hillingsø (fortælling)

Praktisk info:
Tidspunkt: Lørdag 7. september kl. 17.30 – 18:30
Sted: Rosenborg Slot
Pris: 300 kr.

Køb billet her

OBS. Rosenborg slot er bygget i 1600-tallet og der er derfor begrænset adgang til Riddersalen for gangbesværede – adgang via smal vindeltrappe. Vi beklager, hvis dette er en forhindring for nogen og håber at se jer til en af festivalens andre koncerter.

Om Copenhagen Baroque Festival
Copenhagen Baroque Festival finder sted fra 4.-8. september 2024 i indre by i København og byder indenfor til helt særlige koncertoplevelser med danske og internationale barokmusikere. Alle koncertstederne er historiske og smukke rum i byen, som supplerer musikken på smukkeste vis, og vi glæder os til at byde jer indenfor i Riddersalen på Rosenborg Slot, i Rundetaarns Bibliotekssal, i den imponerende Trinitatis Kirke, Vor Frelser Kirke med det smukke spir og Reformert Kirke, som mange passerer dagligt, men sjældent kommer ind i.

www.copenhagenbaroquefestival.dk

 

Tilbage til oversigt