Prinsesse Charlotte Frederikke

Farverig prinsesse med vild personlighed og sørgelig skæbne

Født 4. december 1784, død 13. juli 1840, Prinsesse af Danmark 1806

Prinsesse Charlotte Frederikke er en af de mere farverige skikkelser i danmarkshistorien, men også en af de mere ukendte. Som datter af Storhertug Frederik Frans 1. af Mecklenburg-Schwerin og Prinsesse Louise af Sachsen Gotha voksede Prinsesse Charlotte Frederikke op på slottet Ludwigslust i Nordtyskland, hvor hun fik en – for samtiden – relativ fri og moderne opdragelse.

Den store kærlighed

Charlotte Frederikke blev beskrevet som en munter, vilter og kvik ung kvinde, da hun 19 år gammel mødte sin to år yngre fætter Prins Christian (8.) Frederik på Ludwigslust i 1803. Måske derfor faldt den unge danske prins pladask for hende. Om afrejsen fra slottet skrev han i sin dagbog: ”Jeg kunne ej ophøre at græde, så længe vi kørte”. Dette var helt i tråd med tiden, hvor sentimentalitet og den romantiske kærlighed blev dyrket og mænd gerne græd. Hendes familie var ivrige efter at det unge par skulle indgå ægteskab, mens hans familie og den danske kronprins Frederik (6.) var mindre begejstrede for forholdet. Særlig Kronprinsen ønskede, at den unge prins i stedet skulle giftes med hans datter Prinsesse Caroline. Familien måtte dog bøje sig for det unge pars ønsker og den 21. juni 1806 blev parret gift.

Idealerne møder virkeligheden

Året efter brylluppet fødte Charlotte Frederikke en søn, der døde lige efter fødslen, men allerede samme år fødte hun dog endnu en søn, Prins Frederik (7.). På det tidspunkt var ægteskabet dog allerede i krise. Hun var dybt ulykkelig over Christian Frederiks udenomsægteskabelige affærer og hendes heftige temperament tærede på forholdet. Den flagrende og frit opdragede Charlotte Frederikke havde svært ved at finde sig til rette i det mere stive danske hof, der begrænsede hende og ikke ægtemanden. Da det i 1809 blev almindeligt kendt, at også hun havde indledt en affære, krævede Frederik 6., der nu var blevet konge, at parret straks blev skilt. Skandalen omkring Caroline Mathilde og livlægen Struensee var endnu så nærværende i folks bevidsthed, at der blev slået hårdt ned på udenomsægteskabelige forhold for kongefamiliens kvinder. Især når affæren blev kendt af for mange. Parret fik derfor en lynskilsmisse og Charlotte Frederikke blev samtidig umyndiggjort og forvist til Horsens. Hun måtte efterlade sin etårige søn, Frederik (7.), ved hoffet i København. Ham fik hun aldrig lov til at se igen, selvom hun igennem hele livet bevarede håbet. Hun fik dog en aftale om, at hun hvert år fik hun tilsendt et maleri af sønnen, så hun kunne følge med i, hvordan han voksede. Derfor findes der i dag en del malerier af Frederik 7. som barn. Dem kan du se i Frederik 7.s Værelse her på Rosenborg.

Fra Horsens til Rom

Under Charlotte Frederikkes ufrivillige og isolerede eksil i Horsens, hvor hun kun havde tilladelse til små korte ture i Østjylland, blev hendes helbred skrøbeligt og humøret dårligt. Efter talrige anmodninger til Frederik 6., fik hun i 1829 endelig tilladelse til at tage på kurophold i Europa. Rejsen endte i Italien, hvor hun fik tilladelse til at blive. Hun konverterede til katolicismen og tog navneforandring til fru von Gothen. I Italien holdt hun hof i Palazzo Bernini på Via del Corso i Rom. Blandt hendes mange venner var billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og andre danskere i byen. H.C. Andersen var også en del af hendes omgangskreds mens han var i Rom. Charlotte Frederikkes flamboyante personlighed og bramfri omgangstone, har nok delt vandene, men hun gjorde i hvert fald stort indtryk, på alle der mødte hende. Efter sigende skulle hun selv have udtalt: ”Jeg har en engels ansigt, en tudses krop og en djævels sind”

I dag er Charlotte Frederikke væk

I 1839 nåede nyheden om Frederik 6.s død Charlotte Frederikke i Rom, der til sin stolthed oplevede at hendes søn nu blev Kronprins. Og selvom hun gerne ville rejse tilbage til Danmark, så var hendes helbred blevet for dårligt. Hun led af astma, gigt og sygelige væskeophobninger. Året efter forværredes Charlotte Frederikkes tilstand yderligere og hun døde 13. juli 1840, 55 år gammel.

Charlotte Frederikke blev begravet på den tyske kirkegård ved siden af Peterskirken i Vatikanstaten. Sønnen Frederik 7. glemte aldrig sin mor, og besluttede efter sin tronbestigelse i 1848, at gravmindet skulle erstattes af et mere storslået gravmæle: ”Fredens engel”, der skulle våge over hans mors grav. I 2019 opstod der ny mystik om Charlotte Frederikke, da hendes grav åbnet i forbindelse med en forsvindingssag i Rom. Der var nemlig ingen i graven. Heller ikke Charlotte Frederikke!