Kongernes SamlingRosenborgMaria Sibylla Merian

Maria Sibylla Merian

Maria Sibylla Merian var maler, botaniker og entomolog. Hun var født i Frankfurt og lærte at male og gravere af sin stedfar, maleren og kobberstikkeren Jacob Morrel, hvis speciale var traditionelle hollandske blomsterkompositioner.

Hendes store talent som blomstermaler og interessen for insekter kom til at præge hendes liv. Siden før 1696 har der på Rosenborg været 50 af Merians blomster- og insekttegninger, som sandsynligvis stammer fra hendes første bog om haveblomster. Hendes anden bog, der koncentrerer sig om sommerfugles udviklingsstadier og de planter, de lever af, var et vigtigt videnskabeligt værk, idet det var første gang en forfatter sammenholdt insekter med deres værtsplanter.

Merian rejste i 1699 til Guyana i Sydamerika, hvor hun katalogiserede og malede lokale insekter og blomster. Maria Sibylla Merians værker er præget af stor teknisk kunnen og en skarp observationsevne. Blomster og insekter er præcist afbildet og smukt sammensat.

Relationer

Viden skaber Kunst

Særudstilling 21. mar. 2013 – 23. jun. 2013 Når viden skaber kunst er det centrale tema i Rosenborgs særudstilling, der indgår i lanceringen af Parkmuseerne. Udstillingen sætter fokus på to af museets fineste samlinger – Flora Danica-porcelænet, og 50 blomstermalerier af maleren, botanikeren og insektforskeren Maria Sibylla Merian (1647-1717). Begge samlinger har deres udspring i jagten på at opbygge viden og dokumentation af naturen, og begge har de afstedkommet frembringelsen af kunstværker, der spænder fra det ganske sarte, til det stærkt pompøse. Med udstillingen illustreres to forskellige vinkler af naturen som emne for udforskning og registrering, i mødet med det æstetiske og det prestigeskabende.             På udstillingen vises 50 tegninger på pergament af nederlænderen Maria Sibylla Merian (1647-1717). De er formentlig udført i årerne 1670-80. Merian blev oplært som tegner hos sin stedfader Jacob Marrell (1613/4-1681). Hendes store interesse var blomster og insekter, og hvor hendes virke startede som tegne- og broderiforlæg, udviklede hun sig til udføre korrekte gengivelser baseret på videnskabelig observation; Merian var en af de første til at iagttage blomster i naturen og beskrive dem. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår og hvordan tegningerne er kommet til Rosenborg, dog ved vi at tegningerne senest er tilkommet samlingen i 1696, hvor man har valgt at indramme dem. Tegningerne var oprindeligt indbundet i en bog, og man nummererede dem derfor inden selve indramningen og hængte dem i tilsvarende numerisk orden. Man kan kun gisne om deres rejse hertil, men meget kunne tyde på, at det var den nederlandske læge Hendrik van Deventer, der kom fra den samme pietistiske menighed som Merian, som medbragte dem. Han opholdt sig fire gange i København i årerne 1689-91 for at behandle kongens børn. En anden hypotese går på, at Merian fulgte med Deventer til København og underviste den kunstnerisk begavede prinsesse Sophie Hedvig.   Flora Danica er i dag en fornem repræsentant for dansk kulturarv. Stellet blev oprindeligt fremstillet i årerne 1790-1802 som en gave fra Christian 7. til kejserinde Katharina den Store af Rusland. Idet hun døde før fremstillingsprocessen var tilendebragt, beholdte det danske kongehus stellet. Af de 1802 dele, der blev lavet, eksisterer 1530 stadigvæk. Stellet er baseret på bogværket Flora Danica, der var et barn af oplysningstiden og dens iver efter at registrere og optegne verdenen. Flora Danica stellet er ligeledes et udtryk for videnskabelig ihærdighed, idet planterne er gengivet med stor nøjagtighed. Samtidig ligger repræsentationen af den danske flora til bund for motivvalgene og ikke æstetiske hensyn. Det er derfor, at stellet udover blomster “prydes” af svampe, rødder, mos og alger, som for nutidsmennesket kan virke som et bizart valg til dekoration af et så fornemt stel. Samtidig ligger en stor del af Flora Danicas fascinationskraft netop i, at her mødes den delikate dekoration, den forfinede formgivning og det dragende motivvalg. I et sidetema illustreres den tætte historiske tilknytning, som kongelige kvinder har haft til blomstermaleriet. Der præsenteres en række eksempler, fra 1600 tallet og frem til Dronning Margrethe i dag.    

Blomstermalerier

Langs trappen hænger dele af en serie på 50 gouacher af haveblomster på pergament.

Rum 7B: Trappetårnet

I 1633 opførtes et nyt trappetårn midt på Rosenborgs østside. Anledningen var den udvalgte prins Christians forestående bryllup, hvor man gerne skulle have en passende adgang til de officielle gemakker på 1. og 2. etage.

1675-1700

1675-1679 udkæmpedes Skånske Krig mod Sverige. Men målet med det hele, at genvinde Skåne, blev ikke indfriet; ingen europæiske stater ville længere tillade, at begge sider af Øresund blev behersket af samme magt. 

1700-1725

1700-tallet blev indledt med endnu en dansk-svensk krig, som dog blev kort for Danmarks vedkommende. For Sverige var det indledningen til Store Nordiske Krig, som Danmark først igen blev en del af i 1709. I 1720 blev der sluttet fred med svenskerne, og den sidste svenskekrig var forbi. Nu var Sverige reduceret til en magt på Danmarks niveau, men Danmark måtte også endeligt opgive håbet om at genvinde Skåne. Under Frederik 4.s styre begyndte pietismen, en religiøs fromhedsbevægelse, at vinde indpas i Danmark, og det danske missionsarbejde på Grønland blev indledt. Begyndelsen af 1700-tallet blev indledningen til en ny periode med stor kongelig byggeaktivitet. Frederiksberg Slot blev indviet i 1703, og i 1722 fulgte indvielsen af Fredensborg Slot. Til gengæld blev Rosenborg opgivet som kongelig residens. Barokken dominerede stadig som stilart, men påvirkningen kom i stigende grad fra Italien og Frankrig, og den nye rokokostil var begyndt at gøre sig gældende.

Christian 5.

Christian 5. var konge af Danmark-Norge fra 1670; søn af Frederik 3. og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. Han blev gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel i 1667; i ægteskabet fødtes bl.a. Frederik 4.