Kongernes SamlingRosenborgMagnus Stenbock

Magnus Stenbock

Magnus Stenbock, der var søn af hærføreren Gustaf Otto Stenbock, blev generalguvernør i Skåne i 1707. Tre år senere, i 1710, fejrede han en stor triumf, da han under Store Nordiske Krig slog en dansk hær ved Helsingborg; ifølge traditionen bestod hans sejrende hær kun af træskoklædte bønderkarle. Slaget gjorde en ende på det danske forsøg på at tilbageerobre Skåne.

Efter at have besejret en dansk-sachsisk hær i Mecklenburg i 1712 blev Stenbock udnævnt til svensk feltmarskal. Året efter indledte han angreb på Jylland, men måtte overgive sig ved fæstningen Tønningen i Slesvig, hvor han blev taget til fange. Han tilbragte resten af sit liv som dansk krigsfange, bl.a. på Kastellet i København.

Magnus Stenbock var en stor kunstnerisk begavelse; han var en talentfuld og anerkendt digter, og i sit fangenskab tilbragte han megen tid med at male. Adskillige af disse malerier er bevaret, bl.a. på Rosenborg, hvilket også gælder nogle af hans drejerarbejder.

Relationer

Selvportræt af Magnus Stenbock

Selvportræt af den tilfangetagede svenske hærfører Magnus Stenbock med bøn om frigivelse.

Rum 8: Frederik 4.s Gang

Denne gang ligger på 1. sal og forbinder det centrale rum, Rosen, med slottets nordende. Væggene i gangen er beklædt med gyldenlæderstapeter, som stammer fra Frederiksberg Slot.

Rum 5: Marmorgemakket

Dette rum var oprindelig soveværelse for Christian 4.s hustru, fru Kirsten Munk. I 1668 lod Frederik 3. værelset udstyre i en pompøs barokstil til forherligelse af den enevældige kongemagt, som var indført 8 år tidligere. 

1675-1700

1675-1679 udkæmpedes Skånske Krig mod Sverige. Men målet med det hele, at genvinde Skåne, blev ikke indfriet; ingen europæiske stater ville længere tillade, at begge sider af Øresund blev behersket af samme magt. 

1700-1725

1700-tallet blev indledt med endnu en dansk-svensk krig, som dog blev kort for Danmarks vedkommende. For Sverige var det indledningen til Store Nordiske Krig, som Danmark først igen blev en del af i 1709. I 1720 blev der sluttet fred med svenskerne, og den sidste svenskekrig var forbi. Nu var Sverige reduceret til en magt på Danmarks niveau, men Danmark måtte også endeligt opgive håbet om at genvinde Skåne. Under Frederik 4.s styre begyndte pietismen, en religiøs fromhedsbevægelse, at vinde indpas i Danmark, og det danske missionsarbejde på Grønland blev indledt. Begyndelsen af 1700-tallet blev indledningen til en ny periode med stor kongelig byggeaktivitet. Frederiksberg Slot blev indviet i 1703, og i 1722 fulgte indvielsen af Fredensborg Slot. Til gengæld blev Rosenborg opgivet som kongelig residens. Barokken dominerede stadig som stilart, men påvirkningen kom i stigende grad fra Italien og Frankrig, og den nye rokokostil var begyndt at gøre sig gældende.

Frederik 4.

Frederik 4. var konge af Danmark-Norge fra 1699; søn af Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, gift første gang 1695 med Louise af Mecklenburg-Güstrow, med hvem han fik bl.a. Christian 6. Anden gang i 1721, umiddelbart efter Louises død, med den adelige Anna Sophie Reventlow, hvilket skabte splid i kongefamilien.