J.F. Struensee

Johann Friedrich Struensee var født i Tyskland. Han blev uddannet i Halle og fungerede derefter som læge i Altona. I 1768 blev Struensee læge for den mentalt syge Christian 7., og efter en rejse med kongen flyttede han til København.

Kongens nye livlæge fik et fortroligt forhold til sin patient og blev en del af hoffet. I 1770 indledte han et kærlighedsforhold til dronning Caroline Mathilde, som året efter fødte prinsesse Louisa Augusta, officielt kongens datter. Hurtigt fik Struensee også stor politisk indflydelse; i 1771 blev han udnævnt til gehejmekabinetsminister og besad i praksis næsten uindskrænket magt. Han gennemførte nu en række reformer, bl.a. pressefrihed, i tråd med oplysningstidens tanker, som han var stærkt inspireret af.

I 1772 blev Struensee imidlertid arresteret og dømt til døden for majestætsforbrydelse, og sammen med sin ven, grev Enevold Brandt, blev han halshugget, parteret og lagt på hjul og stejle. De fleste af hans reformer blev annulleret efter henrettelsen.