Kongernes SamlingAmalienborgKongerneFrederik 5.

Frederik 5.

Frederik 5. var konge af Danmark og Norge fra 1746, søn af Christian 6. og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. Han blev i 1743 gift med Louise af England og året efter hendes død i 1751 med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel. Sammen med Louise fik han bl.a. Christian 7.

Frederik 5. var en af Danmarks svagere konger. Han havde fået en mangelfuld uddannelse og var helt afhængig af sine rådgivere, ikke mindst J.H.E. Bernstorff og A.G. Moltke. Hans regeringstid var præget af fred og af økonomisk fremgang for riget. Frederik 5. blev set som en støtte for handelen, og under hans regeringstid realiseredes bydelen Frederiksstaden i København, hvor Amalienborg blev opført 1754-60.

I sin samtid var Frederik 5. populær; hof- og kulturlivet fik et opsving efter pietismen under Christian 6. Kongens hovedinteresse var jagt, og han opholdt sig ofte på Jægersborg. Han drak voldsomt, hvilket givetvis bidrog til hans tidlige død.

Relationer

Viden skaber Kunst

Særudstilling 21. mar. 2013 – 23. jun. 2013 Når viden skaber kunst er det centrale tema i Rosenborgs særudstilling, der indgår i lanceringen af Parkmuseerne. Udstillingen sætter fokus på to af museets fineste samlinger – Flora Danica-porcelænet, og 50 blomstermalerier af maleren, botanikeren og insektforskeren Maria Sibylla Merian (1647-1717). Begge samlinger har deres udspring i jagten på at opbygge viden og dokumentation af naturen, og begge har de afstedkommet frembringelsen af kunstværker, der spænder fra det ganske sarte, til det stærkt pompøse. Med udstillingen illustreres to forskellige vinkler af naturen som emne for udforskning og registrering, i mødet med det æstetiske og det prestigeskabende.             På udstillingen vises 50 tegninger på pergament af nederlænderen Maria Sibylla Merian (1647-1717). De er formentlig udført i årerne 1670-80. Merian blev oplært som tegner hos sin stedfader Jacob Marrell (1613/4-1681). Hendes store interesse var blomster og insekter, og hvor hendes virke startede som tegne- og broderiforlæg, udviklede hun sig til udføre korrekte gengivelser baseret på videnskabelig observation; Merian var en af de første til at iagttage blomster i naturen og beskrive dem. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår og hvordan tegningerne er kommet til Rosenborg, dog ved vi at tegningerne senest er tilkommet samlingen i 1696, hvor man har valgt at indramme dem. Tegningerne var oprindeligt indbundet i en bog, og man nummererede dem derfor inden selve indramningen og hængte dem i tilsvarende numerisk orden. Man kan kun gisne om deres rejse hertil, men meget kunne tyde på, at det var den nederlandske læge Hendrik van Deventer, der kom fra den samme pietistiske menighed som Merian, som medbragte dem. Han opholdt sig fire gange i København i årerne 1689-91 for at behandle kongens børn. En anden hypotese går på, at Merian fulgte med Deventer til København og underviste den kunstnerisk begavede prinsesse Sophie Hedvig.   Flora Danica er i dag en fornem repræsentant for dansk kulturarv. Stellet blev oprindeligt fremstillet i årerne 1790-1802 som en gave fra Christian 7. til kejserinde Katharina den Store af Rusland. Idet hun døde før fremstillingsprocessen var tilendebragt, beholdte det danske kongehus stellet. Af de 1802 dele, der blev lavet, eksisterer 1530 stadigvæk. Stellet er baseret på bogværket Flora Danica, der var et barn af oplysningstiden og dens iver efter at registrere og optegne verdenen. Flora Danica stellet er ligeledes et udtryk for videnskabelig ihærdighed, idet planterne er gengivet med stor nøjagtighed. Samtidig ligger repræsentationen af den danske flora til bund for motivvalgene og ikke æstetiske hensyn. Det er derfor, at stellet udover blomster “prydes” af svampe, rødder, mos og alger, som for nutidsmennesket kan virke som et bizart valg til dekoration af et så fornemt stel. Samtidig ligger en stor del af Flora Danicas fascinationskraft netop i, at her mødes den delikate dekoration, den forfinede formgivning og det dragende motivvalg. I et sidetema illustreres den tætte historiske tilknytning, som kongelige kvinder har haft til blomstermaleriet. Der præsenteres en række eksempler, fra 1600 tallet og frem til Dronning Margrethe i dag.    

Arveprins Frederik som barn

Elfenbensfigur af arveprins Frederik som svøbelsesbarn. Figuren er udført af L. von Lücke.

Juliane Marie, buste

Juliane Marie, buste i biscuit, udført på Den Kongelige Porcelainsfabrik 1781 og signeret Luplau fec.

Arveprins Frederik

Arveprins Frederik var søn af Frederik 5. og Juliane Marie. Han blev gift med Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, som blev mor til Christian 8. Om Frederik 5. var faderen, er dog omdiskuteret.

Rum I: Skatkammeret

I den sidste del af Skatkammeret er mange af hovedattraktionerne samlet, først og fremmest kronjuvelerne, kronregalierne og de enevældige kongers krone, samt dronningens krone.

Rum 23: Porcelænskabinettet (lukket)

Som en pendant til Glaskabinettet havde Frederik 4. planlagt at indrette et porcelænskabinet. Sådanne kabinetter kom på mode ved de europæiske fyrstehoffer i slutningen af 1600-tallet.

Rum 19: Korridor

Korridoren på 2. etage forbinder etagens centrale rum, Rosen, med slottets sydlige ende. Periodemæssigt spænder de udstillede møbler og billeder mv. i rummet over både Christian 7.s og Frederik 6.s tid, dvs. anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Enkelte udstillingsgenstande knytter sig til Frederik 5.

Rum 14: Frederik 5.s Kabinet

Dette rum er det første i den afdeling, som blev beboet af Frederik 4.s bror prins Carl. Sammen med Christian 7.s Sal og Frederik 6.s Stue blev det indrettet af Johannes Wiedewelt i 1782-1784.