Dronning Sophie Amalie
Livlig, modig og moderne dronning med et frygteligt eftermæle
Født 24. marts 1628, død 20. februar 1685, dronning af Danmark og Norge 1648-1670.
Sophie Amalies barndom
Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg var datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og Anna Eleonora af Hessen-Darmstadt. Man ved ikke meget om hendes liv indtil hun i 1640, som 12-årig, blev forlovet med den 31-årige danske kongesøn Frederik (3.). Som næstældste søn af Christian 4. og dronning Anna Cathrine, var han født som hertug af Slesvig-Holsten.
Parret arver tronen
Tre år senere, i 1643, da Sophie Amalie var blevet 15 år, blev parret gift. I ægteskabets første år, levede de et relativt beskedent liv som administrator-par i Bremen og Verden i Nordtyskland, men i 1647 døde Frederiks storebror, tronfølgeren den udvalgte prins Christian, uden at efterlade sig arvinger. Nu var parret pludselig i spil til at overtage den danske trone. Og da faderen Christian 4. døde året efter, i 1648, blev parret kronet og salvet til konge og dronning af Danmark-Norge. Som kongepar var de to populære. Blandt andet fordi de nægtede at forlade København under svenskernes belejring i 1658-60. Tværtimod red parret ofte ud i gaderne og besøgte også soldaterne ved volden under Stormen på København i 1659.
Fest, kærlighed og modsætninger
Sophie Amalie var bogstavelig talt en dronning med fut i. Hun var, trods rigets dårlige økonomi, midtpunkt for et overdådigt hofliv med eksklusiv luksus og store fester, som kastede glans over kongemagten. Hun elskede det sidste nye. Jagt, fester og især maskerader var dronningens favoritter. Ægtemanden Frederik 3. var derimod et mere stille gemyt, der helst læste bøger og sjældent drak. Så Sophie Amalie og Frederik 3. var på mange måder et umage par. Alligevel virker det til at der har været kærlighed mellem de to. De valgte selv at indrette et fælles soveværelse her på Rosenborg Slot, stik imod 1600-tallets normale praksis i den øverste del af samfundet. Og i løbet af 11 år fik parret otte børn, blandt andre den senere Christian 5.
Fejden med Leonora Christina
Sophie Amalies eftermæle som grum, hævngerrig og magtliderlig, skyldes mere end noget andet hendes svigerinde og rival Leonora Christina. De to kvinder kunne mildt sagt ikke lide hinanden. Det gik så vidt, at Leonora Christina ødelagde dronningekronen lige før kroningen af Frederik 3. og Sophie Amalie som Danmarks nye kongepar. Som modsvar forbød Sophie Amalie, at Leonora Christina og ægtemanden Corfitz Ulfeldt ved festerne måtte køre helt op til slottet, men måtte gå fra porten. Da Corfitz Ulfeldt senere blev anklaget for landsforræderi, endte det med at Ulfeldt-parret måtte flygte ud af Danmark. Leonora Christiana blev til sidst pågrebet og sad næsten 22 år som fange i Blåtårn (1663-1685). Under fangenskabet i Blåtårn skrev Leonora Christina selvbiografien ”Jammersminde”, hvor Sophie Amalie ikke bliver beskrevet særlig flatterende. Dette værk stod uimodsagt i århundreder og Sophie Amalie fik et frygteligt eftermæle.
Enkedronning med eget slot
I 1670 blev Sophie Amalie enke. Men hun blandede sig fortsat gerne i rigets anliggender. Det har nok været en kende irriterende for den nye konge, sønnen Christian 5. I hvert fald er der bevaret et brev, hvor han fortæller, at han er lettet over at hans mor er rejst til Hørsholm, så han slipper for at høre på hendes indvendinger. I København var Sophie Amalie i samme periode i gang med at bygge sit eget lystslot i barokstil, kaldet Sophie Amalienborg. Det stod færdigt i 1673 og lå nogenlunde hvor Amalienborg ligger i dag. Her opholdt hun sig gerne som enkedronning, og det var her Sophie Amalie døde den 20. februar 1685, 56 år gammel.
Kort tid efter Sophie Amalies død, blev Leonora Christina løsladt fra Blåtårn. Sophie Amalienborg nedbrændte i 1689. Fire år efter Sophie Amalies død.
Sophie Amalie er gravlagt ved Frederik 3.s side i Roskilde Domkirke.