Dronning Charlotte Amalie

Begavet forretningskvinde med egen religion

Født 27. april 1650, død 27. marts 1714, dronning af Danmark og Norge fra 1670-1699.

Charlotte Amalie af Hessen-Kassel var datter af landgreve Wilhelm 6. af Hessen-Kassel og Hedwig Sophie af Brandenburg. Charlotte Amalie voksede op i en familie hvor moderen var overbevist calvinist, og den reformerte kristendom prægede hendes opvækst og senere liv i stor grad. Charlotte Amalie fik en omhyggelig uddannelse indenfor sprog, naturlære, geografi og filosofi.

Som 15-årig mødte hun første gang den fire år ældre danske prins Christian (5.), der var på besøg i Hessen. Efter parret blev forlovet, begyndte Charlotte Amalie at lære sig dansk. Ved sin ankomst til brylluppet i Danmark i 1667, kunne hun både tale, læse og skrive dansk, hvilket gjorde hende yderst populær i befolkningen. I ægteskabskontrakten blev hun sikret ret til fri religionsudøvelse for sig selv og sine hoffolk. Måske derfor blev det kun til et beskedent bryllup på Nykøbing Slot. Da Charlotte Amalie således holdt fast ved den reformerte tro efter at hun var blevet gift, betød det også, at hun ikke blev salvet med sin mand, da han i 1670 overtog tronen efter sin far Frederik 3.

Tre i ægteskabet

Charlotte Amalie og Christian 5. var meget forskellige af natur. Hvor Christian 5. var et ukompliceret og ligefremt friluftsmenneske, der yndede at gå på jagt, var Charlotte Amalie boglig, religiøs og i besiddelse af en skarp begavelse. Hun havde også sans for det krævende sociale spil ved hoffet, hvor hun nød stor respekt. Det fik hun særlig brug for, da Christian 5. kort efter tronskiftet i 1670 indledte et forhold til den kun 16-årige Sophie Amalie Moth. Det var ikke noget nyt, at en konge havde elskerinder. Kongelige ægteskaber var oftest arrangerede og der var ikke krav om kærlige følelser. Også Charlotte Amalie og Christian 5.s ægteskab var arrangeret – alligevel fungerede deres samliv tilsyneladende fint. De kunne efter sigende sagtens more sig sammen i timevis med blandt andet kortspil. Børn i ægteskabet lod i første omgang vente på sig. Først i 1671 – efter fire års ægteskab – fik parret sønnen Frederik (4.). Mellem 1672 og 1687 fødte Charlotte Amalie yderligere seks børn. Dronningens position ved hoffet var aldrig truet af Sophie Amalie Moth, der holdt sig på afstand, selv når hun diskret fulgte kongeparret på deres rejser rundt i landet. Ægtemandens forhold til elskerinden resulterede sideløbende i seks børn, og i 1679 erklærede Christian 5. offentligt at han var far til børnene, som nu skulle tituleres Gyldenløve.

Forretningskvinde

Charlotte Amalie var en selvstændig og initiativrig kvinde, og hun dyrkede kunsthåndværk – broderede, lakerede kineserier, drejede rav mm. Samtidig var hun storgodsejer og som arbejdsom forretningskvinde, brugte hun tid på at administrere sine mange godser rundt om i landet. Hun havde et fint øje for nye investeringer og oprettede blandt andet papirmøller og en kobbermølle. Samtidig dyrkede hun sin religion og støttede til stadighed sine trosfællers sag, og i 1685 fik de reformerte trosfrihed i Danmark.

Enkesæde på Charlottenborg

Efter Christian 5.s død i 1699, overlod Charlotte Amalie Dronningens Gemakker på Københavns Slot til den nye dronning, svigerdatteren Louise, og Charlotte Amalie erhvervede sig i stedet det Gyldenløveske Palæ på Kongens Nytorv. Hendes nye enkesæde i København opkaldte hun efter sig selv; Charlottenborg, som det stadig hedder i dag. Charlottenborg var på det tidspunkt et moderne palæ, og en noget mere behagelig bolig end det gamle, mørke og saneringsmodne Københavns Slot hun forlod. Helt i tråd med hendes videbegær oprettede hun også sit eget apotek på Charlottenborg. Det var her på Charlottenborg hun døde af skarlagensfeber i 1714, 63 år gammel. Charlotte Amalie er gravlagt ved siden af sin mand i Christian 5.s Kapel i Roskilde Domkirke.