Dronning Caroline Mathilde
Caroline Mathilde blev dronning af Danmark, da hun og Christian 7. blev gift i 1766. Hun var datter af prins Frederick Ludwig af Wales og søster til kong George 3. af England. Caroline Mathilde var mor til Frederik 6. og prinsesse Louise Augusta.
Caroline Mathildes ægteskab med den sindssyge Christian 7. isolerede hende ved hoffet. I 1770 indledte hun et kærlighedsforhold til kongens livlæge J.F. Struensee, og Louise Augusta, som hun fødte i 1771, var sandsynligvis hans datter. Efter Struensees fald året efter blev Caroline Mathilde arresteret, og hun indrømmede ægteskabsbruddet. Ægteskabet med Christian 7. blev ophævet, og hun blev forvist. Hun levede sine sidste år på slottet i Celle i Tyskland.
Caroline Mathilde er en tragisk skikkelse; som meget ung blev den livsglade dronning kastet ud i en række begivenheder, hvis konsekvenser hun ikke kunne overskue. Pga. af rygter om hende og Struensee samt påstande om en meget hård opdragelse af kronprinsen, var hun meget upopulær i befolkningen.