Dronning Caroline Amalie

Guldalderdronning og grundtvigianer

Født 28. juni 1796, død 9. marts 1881, Dronning af Danmark 1839-1848

Caroline Amalie blev født i København som datter af Hertug Frederik Christian af Augustenborg og Prinsesse Louise Augusta, der officielt var datter af Christian 7. og Caroline Mathilde, men uofficielt med stor sandsynlighed biologisk datter af livlægen Struensee og dermed kun halvsøster til storebroren Frederik 6. Hun voksede i de første år op i Dehns palæ i Bredgade i København og familien var i den tid tæt knyttet til kongefamilien i nabopalæerne på Amalienborg. Da hendes far kom på kant med Frederik 6. i 1810, flyttede familien til Augustenborg Slot på Als. Caroline Amalie blev i samtiden betragtet som smuk og efter sigende skulle hun havde haft et vindende væsen.

Hot par i Guldalderen
Kort før sin 19-års fødselsdag i 1815 blev Caroline Amalie gift med den danske tronarving og morens fætter Christian (8.) Frederik, der allerede havde et forlist ægteskab bag sig med Prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. I starten af ægteskabet boede parret på Odense Slot. Christian Frederik var udnævnt som guvernør for Fyn og Langeland, efter han var kommet på kant med Frederik 6. på grund af hans lidt for egenrådige handlinger som statholder i Norge. Parret var meget selskabelige og udadvendte i såvel guvernørboligen på Odense Slot som på deres mange rejser. De fik hurtigt en stor omgangskreds, der blandt andre talte nogle af tidens største stjerner som billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og digterne H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger og N.F.S. Grundtvig. Mens parret opholdt sig på Fyn, levede de et behageligt liv med mange selskaber, koncerter og saloner, hvor de kunne diskutere romantikkens og guldalderens tanker og ideer med tidens store personligheder.
Caroline Amalie og Christian Frederiks ægteskab var harmonisk og kærligt, men til stor sorg for parret fik de aldrig børn sammen. Tronfølgeren Prins Frederik (7.) var således fra Christians første ægteskab med Charlotte Frederikke.

Men hun var dog tysker
Caroline Amalie blev enkedronning i 1848 efter 33 års ægteskab. Det var i en periode hvor de nationale konflikter i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg ulmede. På grund af sine augustenborgske rødder blev Caroline Amalie derfor betragtet med en vis mistro af mange danskere. Det blev ikke bedre af, at hendes to brødre gik imod Danmark og dermed stedsønnen Frederik 7. under 1. Slesvigske Krig 1848-1852. Selvom hun lagde afstand til sine brødre, holdt Caroline Amalie sig alligevel i baggrunden i en lang periode. Caroline Amalies popularitet begyndte dog langsomt at stige efter tabet af hertugdømmerne i 1864. Særligt på grund af hendes store engagement i velgørende arbejde.

En af de første grundtvigianere
I sin enketid udviste Caroline Amalie et stort socialt virke, og stod blandt andet bag oprettelsen af flere børnehjem for forældreløse børn. Grundtvig var den af vennerne, som Caroline Amalie var tættest på. Hun var levende interesseret i den grundtvigianske bevægelse, og Grundtvig var på mange måder Caroline Amalies mentor og inspiration i det sociale arbejde. Hun blev faktisk en af de allerførste grundtvigianere. Dronningen holdt i sin enketid stadig litterære saloner i Christian VIII’s Palæ. På tirsdage mødtes en mindre flok til højtlæsning og diskussion i hendes Gotiske Bibliotek på Amalienborg. Biblioteket rummer endnu i dag digte af Adam Oehlenschläger, B.S. Ingemann, Carsten Hauch, H.P. Holst og N.F.S. Grundtvig, samt – ikke mindst – af H.C. Andersen.

Fattigbørns moder
Caroline Amalie døde i 1881, 84 år gammel, på Amalienborg. Hun havde overlevet stedsønnen Frederik 7., og så således også den tyske sidegren af familien, Glücksborgerne, overtage tronen.
Hendes velgørenhedsarbejde gav hende eftermælet “Fattigbørns Moder” og “Den kongelige Fostermoder for de Smaa”. Hun testamenterede sin personlige formue til ”Caroline Amalies Asyl og Asylskole”, en børnehave og skole, som hun havde oprettet som kronprinsesse i 1829. I Kongens Have ved Rosenborg, blev der i 1896 rejst en statue af Caroline Amalie, som den første statue af en kvinde på en offentlig plads.

Caroline Amalie er gravlagt ved siden af Christian 8. i Roskilde Domkirke.