Dronning Anna Sophie

Den bortførte komtesse

Født 16. april 1693, død 7. januar 1743, dronning af Danmark-Norge 1721-1730

Anna Sophie Reventlow blev født i 1693 som komtesse Reventlow. Hun var datter af greve og storkansler Conrad Reventlow, en af Danmarks største jordbesiddere, og voksede op som den yngste i en stor børneflok på Clausholm Slot syd for Randers.

Til maskebal på Koldinghus

Anna Sophie Reventlow var 18 år, da hun første gang mødte den 22 år ældre og allerede gifte Frederik 4. ved et maskebal i riddersalen på Koldinghus i 1711. Selvom kongen allerede var gift med dronning Louise, blev han dybt betaget af den livlige 18-årige komtesse. Og følelserne var gengældt. Anna Sophie Reventlows mor var dog ikke indstillet på, at datteren skulle være kongens elskerinde, så mere blev det ikke til. I første omgang.

Bortført og gift

Sommeren efter var Frederik 4. dog mere stålsat, da han aflagde visit hos Anna Sophie og hendes mor på Clausholm Slot. Opmuntret af Anna Sophies halvsøskende, der nok kunne se fidusen i at få lillesøsteren kørt i stilling som kongelig maitresse, blev Frederik 4. overbevist om, at Anna Sophie skulle blive hans. Hvilket den unge komtesse øjensynlig heller ikke modsatte sig. Med hjælp fra familien Reventlows tjenestefolk, der blev rundhåndet belønnet, fik han Anna Sophie ud ad et vindue på Clausholm og med retur. Da Anna Sophie steg ud af vognen i Skanderborg efter en lang natlig rejse, udnævnte Frederik 4. hende til hertuginde af Slesvig. Dermed var hun ikke længere bare adelig, men fyrstelig, og samme nat, den 26. juni 1712, giftede parret sig til venstre hånd. Det var strengt taget bigami, men da ingen stod over Danmarks konge, kunne ingen dømme ham.

Gift for anden gang

Ni år senere døde Dronning Louise, og allerede dagen efter dronningens begravelse giftede Frederik 4. sig med Anna Sophie til højre hånd. Dermed var hun kongens lovformelige hustru uden dog at være kronet som dronning. Det blev hun ved en sammenkomst et par måneder senere, hvor Frederik 4. – til alles overraskelse og absolut ikke udelte begejstring – selv kronede Anna Sophie og erklærede hende for dronning af Danmark-Norge. Som den første dronning af ikke-fyrstelig byrd i nyere dansk historie.

Splittelse i kongehuset

Ægteskabet til højre hånd medførte et brud i kongehuset. Stedsønnen Kronprins Christian (6.) brød sig absolut ikke om det. Det gjorde Frederik 4.s søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, heller ikke, og de forlod derfor hoffet i København. Derimod fik flere af Anna Sophies slægtninge, populært kaldet ”den Reventlowske bande”, stor indflydelse i regeringen, men det er uvist, om Anna Sophie selv havde nogen egentlig politisk indflydelse.

Børnene døde

Anna Sophie og Frederik 4. fik mindst seks børn sammen, der alle døde som helt små. Det gjorde efterhånden parret usikre på, om de havde påkaldt sig Guds vrede, ved måden deres forhold startede på. Kongen var også bekymret for, at den omfattende brand i København i 1728, var en straf fra Gud på grund af det syndige ægteskab. Ikke desto mindre var kongen meget optaget af at sikre Anna Sophie efter sin død, og fik sønnen Cristian (6.) til at love, at han ville sørge godt for hende.

Forvist til Clausholm

Det løfte holdt Christian 6. ikke. Straks efter Frederik 4.s død i 1730 blev Anne Sophie forvist fra hoffet i København. Hun fik end ikke lov til at deltage i Frederik 4.s begravelse eller i den officielle sørgeperiode. Anna Sophie flyttede i stedet tilbage til sit fødehjem, Clausholm Slot, hvor hun levede et stilfærdigt liv i en slags husarrest indtil sin død i 1743, 49 år gammel.

Selvom hun, som hun ønskede, blev begravet i Roskilde Domkirke, blev det ikke ved siden af hendes mand, Frederik 4., som det ellers er kutymen. I stedet købte Christian 6. ”Trollernes Kapel” i nordvestre tårnkapel, hvor hun i dag ligger med tre af sine børn. Stadig med Trollernes sorte trold på lågen!

Under Frederik 4. blev Rosenborg opgivet som residens, da det nybyggede Frederiksberg Slot, blev kongefamiliens fortrukne sommerbolig.

Om Maleriet

Portræt af Dronning Anna Sophie cirka 1725, malet af J.S. du Wahl.