Arveprins Frederik
Arveprins Frederik var søn af Frederik 5. og Juliane Marie. Han blev 1774 gift med Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin (1758-94), som blev mor til Christian 8. Om Frederik var faderen, er dog omdiskuteret.
Arveprins Frederik var i begyndelsen af 1770’erne et samlingspunkt for oppositionen mod J.F. Struensees styre. Arveprinsen var imidlertid både svag og udygtig som politiker. Selvom han blev leder af regeringen i stedet for sin sindsyge halvbror Christian 7., kom den reelle politiske magt efter Struensees fald i 1772 til at ligge hos først og fremmest enkedronning Juliane Marie og arveprinsens tidligere lærer, Ove Høegh-Guldberg.
Efter 1784, da kronprins Frederik (6.) ved et kup tog magten fra Høegh-Guldberg, var arveprins Frederiks politiske liv afsluttet, og han levede fra da af som privatperson, først på Christiansborg, og efter slottets brand på Amalienborg og Sorgenfri.