Taffelur

Dansk bronze-ur med Christian 8., urskiven er signeret A.W. Jacobsen. Karakteristisk for den oplyste enevælde er kongen afbilledet med sine papirer – ikke til hest. Den begavede Christian fik oplysningstidens bedste uddannelse og havde en bred interesse for kunst og kultur. På sit dødsleje pålagde han sin søn og tronfølger Frederik 7. at give Danmark en forfatning.