Skudhul fra 2. Verdenskrig
Under 2. Verdenskrig, d. 22. april 1945, stormede tyskerne Den Kongelige Livgardes Kaserne. Under denne begivenhed blev der affyret skud fra Gothersgade, hvormed et vildfaret projektil fandt sin vej mod Rosenborg. Projektilet borede sig igennem døren ind til Frederik 4.s kabinet og forsvandt. Kilden til denne viden er overinspektør Gudmund Boesens optegnelser fra perioden. Her fremgår det, at tyskerne efterfølgende bad Boesen gennemgå 1. sals værelser sammen med dem, idet de troede, at der også var blevet affyret (danske) skud indefra slottet. Det viste sig at være forkert.