Skrivemøbel
Rigt udsmykket skrivemøbel af ibenholt med forgyldte bronzerelieffer og graverede metalplader, dateret til år 1580 og antagelig udført i Nürnberg. Skrivemøblet er overført fra det gottorpske kunstkammer til København i 1751.
På skufferne foran på møblet ses Herkules’ bedrifter samt de 12 patriarker. På siderne ses scener efter Vergilius Solis’ illustrationer til Bibelen fra 1560, og på toppen scener fra Solis’ illustrationer til Ovids Metamorfoser fra 1563.
Som en sjov detalje har føddernes løver bevægelige kæber og øjne.