Pokal af agat

Pokal af agat, indfattet i emaljeret guld med rubiner og diamant. Låget udskåret med det württembergske våben.
Lågknoppen viser en kriger med hertug Johann Friedrich af Württembergs våben og titel. På stilken sammenskrevet HK 1620 for Hans (Johann) Kobenhaupt, Stuttgart. Antagelig en gave fra hertugen, Christian 4.s svoger. Udsat som karruselpræmie 1680 af dronning Sophie Amalie og vundet af Christian 5.

Relationer