Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeRum 3: Christian 4.s SengekammerLoftsmalerier

Loftsmalerier

Hera og Zeus på Olympen, malet af Abraham Wuchters i 1660’erne. Billedet er det midterste af tre malerier, der forestiller Himlens, Jordens og Havets guder, alle indfældet i et rigt stukloft fra Christian 4.s senere år. De to andre malerier er samtidig med loftet og skyldes Isaac Isaacsz. Den her viste tilføjelse af Abraham Wuchters er imidlertid næppe tilfældig. Hera har portrærlighed med den smukke og magtsyge Sophie Amalie; den første enevældige dronning lod sig afbilde som gudernes moder.

Relationer

"Apollo flår Marsyas"

“Apollo flår Marsyas”. Relieffet, der viser gudernes straf, er udført af Joachim Henne ca. 1680 efter et maleri af Jan Liss.

Sophie Amalie, ca. 1680

Ovalt portræt af Dronning Sophie Amalie i halvfigur, malet af den dansk-nederlandske maler Abraham Wuchters omkring år 1680. Den lakerede ramme er udstyret med en krone og Dronningens initialer, S.A, og matcher genstand nr. 400, portrættet af Sophie Amalies mand, Frederik 3.

Buste af Sophie Amalie

Voksbuste af dronning Sophie Amalie, den tilskrives Antoine Benoist og er dateret omkring 1670.

Abraham Wuchters

Den nederlandske maler og kobberstikker Abraham Wuchters gjorde en usædvanlig karriere, især i den sidste del af sit liv. 1671 blev han således Christian 5.s officielle portrætmaler, og senere fulgte tillige rollen som kongelig kobberstikker.

Dronning Sophie Amalie

Sophie Amalie blev dronning af Danmark i 1648. Hun var datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og blev i 1643 gift med den senere Frederik 3. Sammen fik de bl.a. Christian 5.

1650-1675

Carl Gustav-krigene 1657-1658 og 1658-1660 var periodens store udenrigspolitiske begivenheder; tabet af Skåne, Halland og Blekinge ved Roskildefreden i 1658 blev et magtpolitisk lavpunkt i Danmarkshistorien.