Portræt af Hertug Ulrik

Portræt af Hertug Ulrik (1611-33), malet af Jacob van Doort, som udførte adskillige portrætter for det danske hof på Christian 4.s tid. Van Doort arbejdede tillige for flere andre europæiske konge- og fyrstehuse.

Portrættet er udført omkring 1615, da hertugen må være cirka 4 år på billedet – dette kan først og fremmest afgøres ud fra klædedragten.

Maleriet er et repræsentativt portræt, som indeholder flere symboler der fortæller om den portrætterede: I venstre side er der fx en lille hvid kinesisk moppe – en hundetype som var populær ved europæiske hoffer, først og fremmest fordi den var sjælden. I hånden holder hertugen en lille buket blomster, muligvis nelliker.

Der findes ikke tilsvarende malerier af andre af Christian 4.s børn på Rosenborg. Man kan dog formode at alle de, som var legitime eller accepterede ved hoffet, må være blevet portrætteret.

De andre portrætter af hertug Ulrik viser ham som enten et stort barn eller en ung mand. Maleriet har derfor også en vigtig rolle, fordi det er med til at vise et fuldt portrætforløb for et kongeligt barn i renæssancen.

Hertug Ulriks barnedragt

Portrættet er spændende ikke mindst på grund af den meget detaljerede gengivelse af drengens dragt. Kongelige portrætter viser gerne de rige stoffer, kniplinger og besætninger så livagtigt, at man ikke er i tvivl om stoffernes kvalitet.

Dragten er en kjole, og var ens for drenge og piger indtil 6-års alderen. Den sidder tæt til i livet (over et korset, som også små børn måtte bære), og skørtet når til jorden. Dragten har lange, dekorative hængeærmer, som også fandtes på voksendragter – men havde den ekstra fordel til børn, at de kunne bruges til at støtte, når barnet skulle lære at gå.

Dragtens sømme er udsmykket med smalle vævede bånd af sølvtråde, og kjolen lukkes midt for med en snorebesætning af dekorative knapper og løkker. Knapperne er syet af sølvtråde i et skak-ternet mønster over en lille træ-kugle. Denne form for lukning blev anvendt især på dragter af fine eller svære stoffer, fordi man dermed kunne undgå at skære knaphuller i stoffet. Det betød, at stoffet senere kunne genbruges. Knapperne og løkkerne er også meget mere fleksible end knapper og knaphuller – netop når man vokser.

Hertug Ulriks hvide krave sidder helt op om ørene, båret oppe af en slags stativ kaldet en supportasse. Allerede få år skiftede moden og mænd ønskede at have længere hår, og derfor måtte kraven ned og ligge på skuldrene, for at give plads til håret.