Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeRum 16: Frederik 6.s StueFrederik 6. og familie i Frederiksberg Have

Frederik 6. og familie i Frederiksberg Have

Frederik 6. spadserende med familie i Frederiksberg have omkring 1813, akvarel af Johannes Senn. Tiden, der især var præget af de voldsomme krige mod England og det smertende tab af Norge, er også guldalderen i dansk litteratur og kunst. De nye borgerlige idealer viser sig således også i tidens malerier af de kongelige i familiært idyl – stilen har mistet sin pompøse enevældige fremstilling som den f.eks. stadig er fremherskende på portrættet af Christian 7. i det foregående værelse.

Relationer

Frederik 6., 1794

Dette portræt af kronprinsen er det tidligst kendte af Frederik (6.) uden paryk, dog er kronprinsens naturlige hår pudret og tilbagestrøget. I slutningen af 1700-tallet var også moden blevet påvirket af filosoffen Jean-Jacques Rousseaus gennemgribende tanker om det naturlige. Derfor var parykker, store frisurer, stramme kjoleliv og stor detaljerigdom i dragten ved at blive afløst af mere enkle stiltræk. Portrættet er malet i 1794, og kronprinsen er iført blå admiralsuniform. Der er usikkerhed om, hvorvidt Jens Juel selv har ført penslen til dette portræt. Den store interesse for at blive portrætteret af den populære kunstner betød, at han måtte få assistance til de mange bestillinger. Hans værksted blev af samme grund i samtiden omtalt som Juels ”portrætfabrik” af skarpe tunger.

1800-1825

Med indgangen til 1800-tallet var det slut med den lange fredsperiode. Den storpolitiske udvikling i forbindelse med Napoleonskrigene gjorde, at Danmark fik svært ved at fastholde neutraliteten.

Frederik 6.

Frederik 6. konge af Danmark fra 1808 og af Norge 1808-14; søn af Christian 7. og Caroline Mathilde af England. Han blev i 1790 gift med Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel. Han havde ingen mandlige arvinger.

Kronprinsesse Marie og prinsesse Caroline i Frederiksberg Have

Jens Juel malede kronprinsessen med sin datter omkring år 1800. På det tidspunkt havde kunstneren været hofportrætmaler i 20 år og malet de fleste kongelige familiemedlemmer op til flere gange. Kronprinsesse Marie var blevet portrætteret på et over to meter højt maleri otte år tidligere, mens Juel malede hendes mand, den senere Frederik 6., allerede kort før hans konfirmation i 1783. I Juels malerier mødes det yndefulde med virkelighedsnære skildringer. Gengivelsen af landets kronprinsesse gående på sine flade fødder i en have uden symboler på sin værdighed ville have været utænkelig et par årtier tidligere. Med den franske revolution fulgte en frigørelse i kunsten, som Juel var blevet eksponeret for under sin årelange udlandsrejse, og han kunne derfor efterleve de for tiden moderne krav og forventninger til kunsten, der også var ved at opstå i Danmark. Også interessen for intimsfæren, familiefølelse og børnenes friere udfoldelse var tendenser, der var oppe i tiden og kan ses i maleriet. C. Zeuthen gengav Frederik 6.s arbejds- og soveværelse på en akvarel i 1840 efter kongens død. På akvarellen kan man se maleriet hænge på væggen bagved kongens seng. Til venstre i billedet ses kongens hvidmalede skrivepult. Den indgår i dag i Kongernes Samling og kan ses i rum 16. Maleriet blev erhvervet til Rosenborg i 2015 med støtte fra Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet og Kulturstyrelsen.

Statuette i bronzeret gips

Statuetten i bronzeret gips viser Kong Frederik 6. Den militære påklædning, der præger kongens påklædning på billederne i dette røm, gør sig også gældende for denne genstand. Statuetten er fra 1810, samtidig med de udenrigspolitiske kriseer omkring Danmark-Norges uheldige alliance med Napoeleons Frankrig. Tiden er præget af krig og krise og kongen er klædt i livregimentets uniform og holder venstre hånd nærmest støttende på sin sabel.