Grib fat i dragten, og drej rundt.

Frederik 3.s dragt

Frederik 3. brugte mange penge på sin påklædning. Som konge skulle han vise sin magt og rigdom, men han interesserede sig tydeligvis også for tøj. Selv da han blev gammel, dyrkede han den nyeste franske mode – med dæmpede farver og fornemme detaljer.

Denne olivengrønlige silkedragt følger tidens strømninger: Store, posede bukser og en lang løsthængende kjortel, som når til lidt over knæet. Man kan se den fine skjorte af hvidt stof, og om halsen har en charmeklud med kniplinger erstattet den brede, stivede krave, som Christian 4. bar. Og i stedet for mønstrede stoffer i klare og stærke farver er dragten nu næsten ensfarvet. Pynten består af kniplinger og knapper i dragtens egne dæmpede farver. Kun helt tæt på kan man se, hvor kostbar udsmykningen må have været.

Det er her, i anden halvdel af 1600-tallet, at den moderne mands habit bliver født – med bukser, jakke og slips.

Relationer