Flintelås rifler
To flintelås rifler, signeret Lars Berrig Trundheim. På kolberne er der tilføjet billeder og indskrifter fra Christian 5.s rejse til Norge 1685. Formentlig en gave til kongen ved hjemkomsten fra Norge.
Riflerne er såkaldte pragtvåben der er rigt indlagt med kostbare materialer. Denne slags våben havde ofte rige udsmykninger i form af monogrammer, jagtscener o.l.
Den fjederbelastede flintelås, som var langt enklere at betjene og meget mere driftsikker, kom i brug i 1660’erne og blev hurtigt altdominerende.