Det Oldenborgske Horn
Legenden fortæller, at den første oldenborger, grev Otto, år 989 på en jagt traf en skøn mø, som rakte ham drikkehornet og bad ham slukke tørsten. Fornuftigvis smed han drikken væk og beholdt det. Det forgyldte og emaillerede sølvhorn, der smykkes af arkitekturmotiver, religiøse indskrifter og våbenskjolde, er imidlertid først udført o. 1465. Antagelig var det en gave til domkriken i Köln fra kong Christian 1. på hans rejse til Rom 1474-75. Efter reformationen kom det tilbage i slægtens besiddelse, og 1690 lod den danske konge det overføre fra Oldenburg til Kunstkammeret i København.