Kongernes SamlingAmalienborgKongerneChristian 7.Christian 7.s dragt

Grib fat i dragten, og drej rundt.

Christian 7.s dragt

Christian 7. kunne ikke selv bestemme tøjet til sin kroning i 1767.  Siden hans tip-tip-tipoldefar Christian 4.s kroning havde det været tradition, at man klædte sig i en særlig fin og dyr festdragt: kroningsdragten. Den skulle være af hvid silke, indvævet med guld og formet, så kongen lignede en adelsmand fra slutningen af 1500-tallet. Ved selve kroningen skulle kongen have en rød, guldbroderet kroningskåbe på. Den var foret og kantet med kostbart pelsværk af hermelin, som var et af de fineste kongelige symboler i hele Europa. Den traditionelle form på dragten og kåben holdt sig ligesom hele kroningsceremonien i næsten 300 år, indtil den sidste danske kroning i 1840. Kroningen skete med Guds velsignelse og var rigets fornemste højtidelighed. Og det skulle kunne ses – også på dragten, som var med fejende længder silkefløjl, glimtende juveler, guldmønstrede stoffer, kaskader af kniplinger og vajende fjer. Tøjet var tungt, kostbart, ubekvemt og skrøbeligt, og kongen måtte derfor bevæge sig langsomt og stateligt. I 1767 lignede Christian 7.s daglige tøj mest af alt de nye soldateruniformer. Kroningsdragten, som Kongen bar kun denne ene dag, var derfor en meget stor kontrast til modetøjet. Kroningsdragtens pludderbukser og gåsebryst-facon var lige så fremmed i 1767, som knæbukser og kalvekrøs er for os i dag.

Christian 7. – dragtens historie og konstruktion
Christian 7. – snittegning

Relationer

Rum 14: Frederik 5.s Kabinet

Dette rum er det første i den afdeling, som blev beboet af Frederik 4.s bror prins Carl. Sammen med Christian 7.s Sal og Frederik 6.s Stue blev det indrettet af Johannes Wiedewelt i 1782-1784.

Carl Gustaf Pilo

Carl Gustaf Pilo (1711-1793) var en svenskfødt maler, der arbejdede i både Sverige og Danmark. Pilo blev født i Runtuna (midt-Sverige), men ankom til København i 1741. Her arbejdede han både som lærer og udøvende kunstner. I 1747, samme år som Frederik 5. blev salvet, blev Pilo udnævnt til dansk hofmaler – en titel han besad, indtil han vendte hjem til Sverige i 1771. Som hofmaler portrætterede han ad flere omgange Frederik 5. og hans dronning, Louise, og kom desuden til at fungere som tegnelærer for sønnen prins Christian (7.). I 1748 blev Pilo ansat som professor ved det nyoprettede kunstakademi, som i 1754 fik til huse på Charlottenborg, hvor billedkunstskolen stadig hører til i dag. Pilo er især kendt for sine portrætter og betragtes i dag som kunstneren, der indførte rokokostilen i dansk billedkunst. Hans tidlige malerier udstråler en originalitet præget af kølige, grønne nuancer, der giver portrætterne et let udtryk. Senere udskiftede han dog den muntre tone med en mere dramatisk, idet han skruede op for kontrasten og valgte at fokusere mere koncentreret på at karakterisere sine modeller. På Rosenborg kan man blandt andet opleve hans portrætter af Dronning Louise og Frederik 5. i kroningsdragt (som ses på billedet ovenfor).

1800-1825

Med indgangen til 1800-tallet var det slut med den lange fredsperiode. Den storpolitiske udvikling i forbindelse med Napoleonskrigene gjorde, at Danmark fik svært ved at fastholde neutraliteten. 

Rum 23: Porcelænskabinettet (lukket)

Som en pendant til Glaskabinettet havde Frederik 4. planlagt at indrette et porcelænskabinet. Sådanne kabinetter kom på mode ved de europæiske fyrstehoffer i slutningen af 1600-tallet.

Frederik 5.

Frederik 5. var konge af Danmark og Norge fra 1746, søn af Christian 6. og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. Han blev i 1743 gift med Louise af England og året efter hendes død i 1751 med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel. Sammen med Louise fik han bl.a. Christian 7.

Caroline Mathilde, 1771

Dronning Caroline Mathilde, pastel af Jens Juel. 

Caroline Mathilde, ca. 1767

Portrættet af dronning Caroline Mathilde er fra omkring 1767 og er derfor et af de tidligste portrætter, vi har af hende. På billedet ses den unge dronning cirka et år efter, hun blev gift med den danske konge Christian 7. Dette portræt viser hende altså før, hun indledte sin berømte affære med kongens livlæge J.F. Struense. Maleriet tilskrives den danske kunstner Peder Als (1727-1776), som var af de kunstnere, der banede vejen for nyklassicismen i danske portrætmalerier. Han malede også flere kongelige portrætter, ikke kun af Caroline Mathilde, men også af kongen og kronprinsen. Dronningen er her portrætteret med hvidpudret hår prydet med kniplinger, der falder ned over højre skulder. Hun bærer en vandblå kjole udsmykket med kniplinger langs udskæringen og sløjfer på bryst og ærmer. Både i øret og rundt om halsen har hun pyntet sig med hvide sten i form af ørering og et vandblåt halssmykke. Til dronningens venstre side er der placeret en buket hvide blomster med en lyseblå sløjfe.

Rum 19: Korridor

Korridoren på 2. etage forbinder etagens centrale rum, Rosen, med slottets sydlige ende. Periodemæssigt spænder de udstillede møbler og billeder mv. i rummet over både Christian 7.s og Frederik 6.s tid, dvs. anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Enkelte udstillingsgenstande knytter sig til Frederik 5.