Christian 5. som tronfølger
Det var kongens vigtigste pligt at forsvare sit folk og ikke mindst sine besiddelser, og derfor fik kronprinsens opdragelse et stærkt militaristisk præg, som satte tidligt ind. Her er Christian 5. portrætteret som nyvalgt tronfølger i året 1650. Billedet er malet af Karel van Mander 3. Den fire-årige tronfølger er klædt som en voksen feltherre og omgives af militære attributter, bl.a. af salutkanoner, hvoraf nogle endog er identiske med de, der er udstillede sammen med billedet.
Udover at være et ganske godt indblik i Christian 5.’s opdragelse, kan man betragte portrættet som et led i en bevidst selvpromovering for både far og søn, hvor formålet altså var at fremstille prestige og militær kunnen, noget der gør sig gældende for mange samtidige fyrster. Christian 5. fik i al fald en militær selvforståelse, hvilket bl.a. kan ses ved den Den skånske Krig 1675-79 hvor han forsøgte at generobre Skåne, Halland og Blekinge fra Sverige – Det var således Danmark-Norge der erklærede krig.