Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeRum 4: Det Mørke VærelseBuste af Frederik 3.

Buste af Frederik 3.

Livagtig voksbuste af Frederik 3, skabt efter en fransk hofdille. 

Kunstkammeret rummer voksportrætter af flere af kongefamiliens medlemmer. Skikken kendes også fra andre fyrstehoffer og er inspireret af Solkongen i Frankrig. 

Busterne blev som regel udført efter livs- eller dødsmasker, men kongens buste er modelleret af Louis-Augustin le Clerc i København 1751, mange år efter kongens død.

De to bærestolsagtige skabskasser er udført af Dietrich Schäfer 1751-52.

 

Relationer

Alterkalk

Alterkalk af guld med emaljemaleri. På bægeret de 8 dyder, indvendigt 8 sindbilleder med citater fra bjergprædikenen og i bunden englen, der overvinder døden.

Frederik 3., 1663

Emaljeportræt af Frederik 3. Portrættet, der er udført af Paul Prieur i 1663, er et mesterstykke, idet emaljens smeltepunkt begrænser både antallet af farver og miniaturens størrelse.

Buster af Prins Christian (8.) Frederik og Prinsesse Caroline Amalie

Bronzebuster af Prins Christian (8.) Frederik og Prinsesse Caroline Amalie, udført af Bertel Thorvaldsen i 1821.

Christian 5., 1681

Portræt af Christian 5. Emaljeminiature udført af Paul Prieur 1681.

Buste af Sophie Amalie

Voksbuste af dronning Sophie Amalie, den tilskrives Antoine Benoist og er dateret omkring 1670.

1725-1750

Afslutningen af Store Nordiske Krig i 1720 var indledningen på en lang dansk fredsperiode. Christian 6. efterfulgte Frederik 4. i 1730, og hans regeringspriode blev den første, hvor Danmark ikke var i krig.

Frederik 3.

Frederik 3. var konge af Danmark-Norge 1648-1670 og gift med Sophie Amalie. Han blev først tronfølger efter sin brors, den udvalgte prins Christians død i 1647.

Narhvalstronen og de tre løver af sølv

Narhvalstronen og de tre løver af sølv Tronstolene i Riddersalen vogtes af tre løver af sølv – en gående, en siddende og en delvist liggende. De er i naturtro størrelse, og deres øjne, manker og halespidser er belagt med guld. Sammen med kongens tronstol af sølv og narhvalstand udgør de et spektakulært skue. Hensigten var ikke blot at iscenesætte kongemagten på pompøs og ærefrygtindgydende vis – inspirationskilden til tronstolen og løverne kom fra Kong Salomon i det gamle testamente. Salomon var kendt for sin retfærdighedssans, visdom og rigdom, og Frederik 3. ønskede at låne noget af den massive symbolværdi, der ligger i det gammeltestamentlige forbillede. Det vides, at Frederik 3., der bestilte sølvløverne i 1665-70, havde et maleri af Rubens hængende på Københavns Slot. Maleriet forestillede Kong Salomons domsfældelse over de to kvinder, der sloges om moderskabet til det samme barn, og Salomon befalede derfor, at barnet skulle hugges i to, hvorved den rigtige moder udbrød i gråd, og kendelsen blev afgjort. At trække en linje til Kong Salomons legendariske retfærdighedssans øgede kongens ædelhed som hersker. Se Kongernes Samlings film om danske kroner og salvinger