Brillantsættet

Brillantsættet er en del af kronjuvelerne. 

Sten i begivenhedernes centrum

Brillantsættet består af en halskæde, en brystbuket og et sæt ørelokker. Den nuværende montering af brillanterne er udført i 1840 til Caroline Amalie (1796-1881), som bar sættet ved sin salving til dronning samme år. Med inspiration fra det diamantcollier, som Kejser Napoleon i 1811 forærede sin anden hustru, Kejserinde Marie Louise, blev brillanterne monteret af C.M. Weishaupt & Söhne, Hanau (Hessen) i en halskæde, der i karat langt overgik sit franske forbillede.

Fra ring til hårnål

Flere af stenene i kronjuvelernes brillantgarniture, hørte til de juveler, som Dronning Sophie Magdalene (1700-1770) i 1746 testamenterede til den danske krone. Det drejer sig blandt andet om den store dråbeformede pendeloque-brillant, der hænger midt i halskæden, der oprindeligt sad i Dronning Sophie Magdalenes hårnål. Hårnålen må have betydet noget ganske særligt for dronningen, da den ikke alene var det dyrebareste men også det første smykke, som hun oplistede i sit testamente. Hvad der fik dronningen til at værdsætte sin hårnål særligt, var måske en anden stor sten, der også prydede nålen. Nemlig en stor brillant, der i dag sidder i rækken af brillanter i halskæden. Denne brillant havde Sophie Magdalene angiveligt foræret sin gom Kronprins Christian (6.) i en ring ved deres bryllup i Sachsen i 1721.

Fra hår til ring

Den store firkantede brillant midt i kæden stammer også fra Sophie Magdalene som benyttede den i håret eller i en kæde om halsen. I 1766 blev den store brillant monteret i endnu en ring, som den nygifte Christian 7. forærede sin engelske brud, Dronning Caroline Mathilde (1751-1775). Blot 15 år gammel og netop ankommet fra det engelske hof må alene stenens størrelse have givet den nygifte dronning en fornemmelse af, at det var et på en gang prægtigt og tyngende virke, der ventede hende forude. Et virke, som hun som bekendt satte over styr med affæren med livlægen Johann Friderich Struensee. Ved skilsmissen fra Christian 7. i 1772 og efterfølgende deportering til Hannover blev hendes ring med den store brillant returneret til Kongehuset. Og to generationer senere monteret i det nuværende sæt af Caroline Amalie.

De seks andre store brillanter i kæden er fra Frederik 6.s dronning Marie Sophie Frederikke (1767-1852). De øvrige brillanter er fra dronning Sophie Magdalenes og prinsesse Charlotte Amalies smykker. Til sættet hører også et par ørelokker af brillanter, der fastgøres på normal vis med en øreclips, men for at tage vægten af smykket og som en ekstra sikring, er øreringen også forsynet med en bøjle, der hviler rundt om øret.

Solgt og genskabt

Til brillantsættet hører en brystbuket, der er formet som en bundet buket med blade og blomster, alt dækket med brillanter. Flere af blomsterne har en gullig diamant som centrum. Buketten er yderligere raffineret ved, at den største af blomsterne er monteret på en spiralfjeder, der vibrerer, når brystbuketten bæres. På den måde får man maksimalt udbytte af lysets spil i de mange brillantslebne sten. Den er inspireret af en tilsvarende buket udfærdiget af Dronning Sophie Magdalene, som Caroline Mathilde med hjælp fra Struensee lod sælge kort inde i deres affære.

Med udformningen af en ny brystbuket og monteringen af den store sten fra Caroline Mathildes fingerring centralt i den store kæde, fik Caroline Amalie på en og samme tid rådet bod på fortidens synder og på diskret vis nikket til hendes bedsteforældre – Caroline Mathilde og Struensee.

Brillantsættet i H.M. Dronning Margrethes regeringsperiode

H.M. Dronning Margrethe bar ofte brillantsættet eller dele af det ved særlige begivenheder i sin regeringsperiode. H.M. Dronning Margrethe bar blandt andet både halskæden, ørenringene og brystbuketten ved nuværende Kongepars bryllup i Vor Frue Kirke i 2004.

Foto: Iben Kaufmann