Blomstermalerier

Langs trappen hænger dele af en serie på 50 gouacher af haveblomster på pergament. De stammer fra en bog som viste årstidernes gang. Alle er således botaniske illustrationer, og hovedparten er karakteristiske arbejder af den tyskfødte kunstner, Maria Sibylla Merian (1647-1717). Foruden sit arbejde som kunstner udmærkede Merian sig som videnskabelig forfatter, bl.a. rejste hun som 52-årig til Surinam i Sydamerika og udgav et værk om landets insekter.