Alterkalk
Alterkalk af guld med emaljemaleri. På bægeret de 8 dyder, indvendigt 8 sindbilleder med citater fra bjergprædikenen og i bunden englen, der overvinder døden.
Stilk med blomster i gennembrudt arbejde. På foden fugle, på undersiden blomster og den nürnbergske emaillemaler Georg Strauch’s signatur, 1648. Årstallet og kalkens religiøse budskab kan have sammenhæng med Trediveårskrigens afslutning, men kalken kan også være udført til Frederik 3.’s kroning samme år. Strauch var en af sin tids fremmeste emaille-malere, og i kalken har han kombineret de sidste mode, stilkens naturalistiske blomster, med bægerets bukler, et gotiserende levn, der var et traditionelt særkende for Nårnbergs guldsmedekunst.