Marmorgemakkets materialer

Marmorgemakket blev i 1670 indrettet efter tidens højeste mode. Væggene blev beklædt med kunstmarmor – scagliola, der på dette tidspunkt var en meget sjælden vægbehandling. Scagliola blev kun få steder anvendt som rumudsmykninger i slutningen af 1600-tallet i Europa.

I Marmorgemakket har man brugt scagliola til at imitere marmor, men det er ikke sikkert, at det har været af sparehensyn. Ofte anvendte man teknikken til udsmykninger, der var meget vanskelige at lave i rigtig marmor. På dette tidspunkt var det også en modedille at snyde en gæst – en betragter og man udførte sindrige rumdekorationer med netop dette formål, så stukmarmor, marmorering og anden imitationsmaling var højeste mode. I Marmorgemakket har man snydt både med marmoren på væggene og på det malede træværk, hvor man udførte en for tiden meget avanceret  marmorering. Der er lakeret med farvet og klar lak i flere lag med afslibning mellem, så overfladerne er blevet glatte, blanke og dybe i farven.

Mens marmorstukvæggene og det marmorerede træværk er ’snyd’ er mosaikgulvet udført i ægte marmor af fire forskellige marmorsorter. Loftet er stuk med store tredimensionelle figurer og 15 indbyggede medaljoner og to store lærredsmalerier.

Marmorgemakket efter istandsættelse.

Stukarbejderne

Scagliola eller stukmarmor, som det også kaldes, fremstilles ved at gips, vand, lim, og farvepigmenter blandes til en dej. Forskellig farvet dej æltes sammen til den ’marmor’, man vil lave og dejen lægges op på væggen i et 5-8 mm tykt lag. Herefter poleres stukmarmoren med pimpsten ad flere omgange og mellem hver omgang udfyldes huller i overfladen. Lufthullerne stammer fra æltningen, hvor de er blevet æltet ind i stukdejen. Slibningen foregår med polersten, som er fremstillet af forskellige natursten. I dag anvender man også vandslibepapir, men det fandtes ikke i 1600-tallet. Efter slibning er overfladen glat og jævn og er klar til at blive poleret. Til sidst påføres overfladen en voksblanding, som også poleres. (Peter Funder)

Arbejdet med scagliola af den kvalitet, man ser i Marmorgemakket, krævede specialuddannede håndværkere og disse måtte man hente i udlandet. Det blev stukkatøren Francesco Bruno, der sammen med to andre stukkatører kom til Danmark i 1667. (Jørgen Hein. Weilbach)

Stukloftet med de mange figurer er formodentlig også lavet af Francesco Bruno.

Loftet i Marmorgemakket efter istandsættelsen.

Bemalingerne

Det marmorerede træværk – døre og mellemgange – er sandsynligvis udført af kongens marmorerer Francios de Brie. (Bering Liisberg) De Brie var kendt som en dygtig lakérer. Lakering var et ganske særligt fag.

De marmorerede døre er udført i en lag-på-lag lakeringsteknik, der var meget avanceret for tiden. Sædvanligvis lagde man blot et lag farvet oliemaling, som man blot lakerede et par gange. Men på træværket i Marmorgemakket har marmorereren benyttet en mere sofistikeret metode: Farvelaget er bygget op på en slebet hvid bund, der fungerer som klangbund for de lyse farver i marmoreringen. Herefter følger flere laklag i de forskellige farver, der er lagt ovenpå hinanden og nogen gange mikset sammen i en vådt-i-vådt teknik, der må have været svær at styre. Formodentlig har marmorereren også slebet farvelagene mellem påførslerne, så en helt glat overflade er blevet opnået. Til sidst er der afsluttet med klar, blank lak.

Man kan tænke sig, at marmorereren, der som nævnt måske er de Brie, også har udført malerierne på de hjerteformede våbenskjolde, hvor der både er forgyldt, forsølvet og lakeret arbejde. Men der er ikke fundet nogen arkivalske optegnelser om dette.

Medaljonerne er først forgyldt med ægte guld- og sølvblade. Så er baggrundsfarven, der er en kompositionsfarve – en blanding af olie og limfarve, malet helt op til motivet. Til sidst er der malet konturstreger og motivdetaljer med mørke, opake oliefarver, som er lagt med en hurtig, men præcis hånd.

Kunstneren, der har malet de to lærredsmalerier, skulle ifølge kilder være Peder Andersen. (Bering Liisberg )

De er udført med oliefarver og lak-laseringer i tidens stil med effektfulde, hurtige, men præcise penselstrøg i klare farver.