1850-1875

Den sociale og politiske revolte i Europa i 1848 havde indvarslet nye tider for mange europæiske stater og også for Danmark. Men selv om enevælden blev afskaffet med Grundloven af 1849, var monarkiet endnu langtfra afkoblet fra magten. I 1866 vedtog man den såkaldte gennemsete grundlov, hvilket var et demokratisk tilbageskridt til fordel for kongemagten, godsejerstanden og de rigeste borgere. Periodens vigtigste begivenhed var krigen i 1864, som Danmark (nærmere bestemt den nationalliberale regering) i høj grad selv fremprovokerede. Nederlaget til Preussen og Østrig førte til tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvilket blev oplevet som en national katastrofe. Danmark måtte nu besinde sig på en uanselig position, klemt inde blandt mægtige stormagter og henvist til politisk neutralitet.

Med Frederik 7.s død i 1863 uddøde den oldenborgske kongelinje, som havde siddet på tronen siden 1448. I forlængelse af Treårskrigen 1848-50 blev det efter international aftale og et længere udskilningsløb besluttet, at den nye tronfølger skulle være Prins Christian af Glücksborg (Christian 9.), der kom fra en sidegren af den oldenborgske slægt og grundlagde den glücksborgske linje af Kongefamilien.

Periodens kunst og kulturliv var præget af nationalromantiske strømninger, som i århundredets første halvdel overvejende havde været et elitefænomen, men nu blev udbredt til den brede befolkning.