Kongernes SamlingKongens HåndbibliotekVores bøgerHertug August af Braunschweig-Lüneburgs skakbog, 1616/1617

Hertug August af Braunschweig-Lüneburgs skakbog, 1616/1617

Hertug August den Yngre af Brauschweig-Lüneburg (1579-1666) var en af sin tids mest belæste og uddannede europæiske fyrster. Det berømte Herzog August Bibliothek i Wolffenbüttel er grundlagt og opkaldt efter ham. Det var Europas dengang største bibliotek.

Hertug August var manden bag den første tysksprogede lærebog i skak, “Das Schach- oder König-Spiel. In vier unterschiedene Bücher, mit besonderm fleiß, gründ- und ordentlich abgefasset. Auch mit dienlichen Kupfer-Stichen gezieret”. Bogen blev udgivet under pseudonymet Gustavus Selenus i Leipzig i 1616 og var tiltænkt europæiske fyrstekolleger.

Pseudonymet er en leg med både bogstaver og betydninger. “Gustavus” (GVSTAVVS) er en ombytning af bogstaverne i “Augustus” (AVGVSTVS), mens “Selenus” er afledt fra månegudinden Selene, der på latin kaldes Luna, og dermed henviser til Lüneburg.

Hertug Augusts skakbog er dels en oversættelse, dels en udvidelse af den første teoretiske skakbog i Europa, den spanske præst Ruy López de Seguras “Libro de la invencion liberal y arte del juego del axedrez”, der udkom i Alcalá de Henares i 1561.

De for den tid typiske slanke skakbrikker, der er gengivet i de enkelte kapitler om skakspillets figurer (her er naturligvis gengivet dronningen) blev hurtigt opkaldt efter Selenus. I dag anvendes typisk mere lavstammede skakbrikker.

Bogen er en stor sjældenhed i dag, ikke mindst i den tilsyneladende komplette tilstand, den forefindes i her.

Relationer

Le Brun’s Grande Galerie de Versailles, 1752

Det komplette eksemplar af dette pragtværk om en af solkongen Louis 14.s mest storslåede kunstneriske iscenesættelser, Charles Le Bruns spejlgalleri i Versailles, er særlig interessant for både sin indbinding og sin proveniens. Bindet er et fransk pragtbind fra udgivelsesåret eller året efter, lavet af den franske hofbogbinder Antoine-Michel Padeloup d.y., og det har tilhørt én af samtidens mest magtfulde mænd i Danmark, J.H.E. Bernstorff, der efter en periode som dansk gesandt i Frankrig i 1751 tiltrådte stillingen som Frederik 5.s udenrigsminister. Bernstorff var bogsamler med sans for kvalitet, og bogen bærer hans smukke ejermærke på bindet, et såkaldt super-exlibris.

Forskning og nye fund

Kongens Håndbibliotek giver rige muligheder for forskning indenfor en lang række områder og har igennem årene dannet grundlag for en lang række forskningsudgivelser. Biblioteket rummer enestående samlinger indenfor historie – særligt det danske kongehus’ historie – genealogi og personalhistorie, arkitektur- og kunsthistorie, litteraturhistorie, musikhistorie, heraldik, kartografi, boghistorie og boghåndværk. Det er desuden velforsynet med sekundærlitteratur indenfor alle disse emner. Håndbiblioteket har bl.a. været medvirkende til følgende udgivelser: Erik Pontoppidan, Den Danske Atlas, Tomus I-VII, facsimile udg. af Rosenkilde & Bagger, København 1969. Hilfelings skaanske tegninger, facsimile med kommentarer udg. af Dansk-skaansk Forening, København 1977. Prøver af Grønlandsk Tegning og Trykning 1857-61 ved Hinrich Rink, facsimile med forord af Bodil Kaalund, Forum, København 1980. Claus Røllum-Larsen, Frederik IX og musikken. Musikhistoriske studier i det danske Kongehus, udg. af Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek og Poul Kristensens Forlag, København 1990. Norske Reise Anno 1733. Beskrivelse af Kong Christian 6. og Dronning Sophie Magdalenes Reise til Norge 12. Maj – 23. September, facsimile udg. af Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek og Poul Kristensens Forlag, København 1992. Udvalgt literatur om Håndbiblioteks historie og samlinger: Klaus Kjølsen, Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek 1746-1996. / Her Majesty The Queen’s Reference Library. Abridged version by Christian Gottlieb, Odense Universitetsforlag 1997. H. P. Rohde, Christian X’s Bibliotek, in: Den Røde Tråd. Boghistoriske studier, Poul Kristensens Forlag, Herning 1985. C. Rise Hansen, The Private Library of Her majesty the Queen – Hendes Majestæt  Dronningens Håndbibliotek, in: Sources of the history of North Africa, Asia and Oceania in Denmark, K. G. Saur Verlag, München – New York – London – Paris & The Danish National Archives, 1980, s. 17-46. H. P. Clausen, En kongelig gave: P.C. Klæstrups tegninger i Dronningens håndbibliotek, Convivium: Årsskrift for humaniora, kunst og forskning 1979, København 1979, s. 20-43. Holger Ehrencron-Müller, Hans Majestæt Kongen af Danmarks Bibliotek, Nordisk tidskrift for bok-og biblioteksväsen IX, 1922, s. 168-184.

Om H.M. Kongens Håndbibliotek

H.M. Kongens Håndbiblioteks samlinger strækker sig over tre kilometer hylder og vokser stadig. Det rummer ca. 100.000 bind fra slutningen af 1400-tallet til i dag. Kortsamlingen omfatter ca. 12.000 kort fra ca. 1650 til ca. 1900, primært over Europa, men også af resten af verden. Tegnings- og tryksamlingen rummer guldalderkunst, arkitekturtegninger, portrætter og historiebilleder i flere grafiske teknikker, mens Den Kongelige Fotografisamling indeholder mange tusinde fotografier fra kongeligt eje. Derudover findes en filmsamling og en musiksamling, hovedsageligt hidrørende fra Frederik 9. Håndbiblioteket lå under dets første ejere i umiddelbar forlængelse af kongens bolig, men er i dag fordelt på en række adresser. Hovedafdelingen med kontorer og studiesal er i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg, mens knap halvdelen af materialerne er fordelt på andre slotte og på fjernmagasiner. Under Kongeskibet Dannebrogs årlige togter er et mindre bogudvalg med på Kongeskibets biblioteket. En del af Kongens Håndbibliotek kan ses på Christiansborg som en del af De Kongelige Repræsentationslokaler. Siden 2014 administreres H. M. Kongens Håndbibliotek af Kongernes Samling og indgår her sammen med museerne på Rosenborg, Amalienborg og Koldinghus i formidlingen af det danske kongehus’ historie. Læs mere om historien her