Kongernes SamlingKongens HåndbibliotekVores tegninger m.m.Det første Christiansborg

Det første Christiansborg

H. M. Kongens Håndbibliotek rummer blandt sine arkitekturtegninger en del, der knytter sig til det første Christiansborg Slot. Slottet, som Kong Christian 6. lod opføre i årene fra 1732, skulle erstatte det mange gange ombyggede Københavns Slot, der i sin kerne gik tilbage til middelalderen og som længe havde været utidssvarende.

 

Planlægningen af det nye slot, ses afspejlet i en beliggenhedsplan over Slotsholmen fra 1731, hvor det endnu eksisterende Københavns Slot er indtegnet, og som er forsynet med lap papir med forslag til et nyt slots kommende beliggenhed. Planen er formentlig af den arkitekt, der kom til at stå for opførelsen af det nye slot: Elias David Häusser.

 

Situationsplan over Slotsholmen med det eksisterende Københavns Slot (øverst) og med et forslag til et nyt slot (nederst), 1731

Häusser havde som ingeniørofficer undervist Kronprins Christian i arkitektur og kongen havde sandsynligvis ved denne undervisning stiftet bekendtskab med moderne tysk arkitektur via værker som Paulus Deckers ”Fürstlicher Baumeister oder architectura civilis” (1711-1716, haves i Håndbiblioteket) og Leonhardt Christoph Sturms udgave af Nikolaus Goldmann: ”Vollständige Anweisung zu der Civil Bau-Kunst” (1696). Christian 6. lod fra september 1731 Københavns Slot nedrive, selvom den sidste omfattende istandsættelse af det var afsluttet blot 4 år tidligere.

Tegninger til 2. projekt
Der er flere projekter til det 1. Christiansborg. Häusser reviderede sit 1. projekt i begyndelsen af 1732 og resultatet blev det 2. projekt, der ganske vist ikke blev fulgt i selve opførelsen af slottet, men dannede udgangspunkt for den endelige udformning.

Til det 2. projekt findes der i Håndbiblioteket 3 ud af 4 kendte tegninger: 2 pragtfulde, af Häusser bevidnede kopier af facaderne mod Ridebanen og Gammel Strand (dateret 10. maj 1732), og en tegning, der i sammensat form viser de forskellige vinduestyper til de forskellige facader, foruden balustraden på kransgesimsen og den pilasterorden, der tænktes anvendt (dateret 17. september 1733).


Tre tegninger til Christiansborgs facadeudformning, 2. projekt, de to signeret Elias David Häusser, 1732, akvarelleret tegning.

Selvom de to af tegningerne er signeret af Häusser argumenterer arkitekturhistorikeren Hakon Lund overbevisende for, at arkitekten formentlig er en anden. Häusser var nok udførende, men ikke udkastende arkitekt til 2. projekt. Man havde fra Hoffet i 1731 bedt diplomaterne ude omkring i Europa eftersøge en egnet arkitekt, og selvom det ikke er lykkedes at finde et svar på forespørgslen, der nævner hans navn, må det antages, at den udkastende arkitekt skal søges i det østrigsk-frankiske område, da arkitekturen er stærkt præget af mestre derfra såsom J. B. Fischer von Erlach og Johan Lucas von Hildebrandt.

Det endelige slot blev forenklet i forhold til det 2. projekt, og udtrykket blev en mere afdæmpet barok. Det kan bl.a. ses af de prægtige kobberstik i hofbygmester Laurids de Thurahs værk over den danske arkitektur, ”Den Danske Vitruvius”, der udkom 1746-1749. Håndbiblioteket ejer to eksemplarer af det prægtige værk.

Christiansborg Slot set fra Ridebanen, fra Laurids de Thurah, Den danske Vitruvius, bind I, planche XV, 1746, kobberstik.

 

Struensees fald 1772
Det 1. Christiansborg var skueplads for et dramatisk opgør den 17. januar 1772. Johann Friedrich Struensee, Kong Christian 7.s livlæge og Dronning Caroline Mathildes elsker, havde i løbet af kort tid fået kontrol over kongen og havde ranet magten i riget til sig. Han blev sammen med sine nære medarbejder Enevold Brandt arresteret, mens Dronningen blev tvunget til uden sine børn at forlade landet. Efter Struensees og Brandts arrestation blev kongen, sammen med sin halvbror Arveprins Frederik, kørt i triumftog gennem byen. Denne scene blev i 1779 foreviget af Carl Frederik Stanley i en stor farvelagt tegning. Tegningen findes i to udgaver, hvoraf den ene befinder sig Håndbiblioteket. Den skulle efter sigende have hængt i Kronprins Frederiks (6.s) børneværelse som en slags erindring om afværgelsen af Struensees kup – men uvægerligt også et minde om, hvorfor han mistede sin mor, Dronning Caroline Mathilde, der blev sendt i eksil og aldrig så ham igen.

 

Slottets indre:
Slottets indre blev storslået indrettet. Som det var kutyme havde Kongen og Dronningen adskilte lejligheder, der kun var delvist private, da en del rum blev benyttet til repræsentative formål. I Håndbiblioteket findes en række plantegninger af slottet.

 

Slottets 5 etager var benævnt Damernes etage (stuen), Nederste Mezzanin, Kongens Etage (Beletagen), Kronprinsens etage og Øverste Mezzanin. Hertil kom kælderetagen. Af alle etagerne haves planer fra hhv. 1767 og 1771, begge indbundne i minder bøger. Disse er af bygnings- og materialforvalter C. T. Norup. Tilsvarende tegninger befinder sig i Rigsarkivet og på Nationalmuseet, hvor også nøglen til de enkelte værelsers nummer eller bogstav er at finde.

Bygnings- og materialforvalter C. T. Norups plan over Kongeetagen på Christiansborg Slot, 1767. Blæk.

 

En af slottets største sale var Appartementssalen, det største rum i Kongens lejlighed. Rummet var repræsentativt, det blev brugt til store tafler og blev indrettet som billedgalleri. Det tog dog nogen tid inden det blev indrettet og i flere omgange var der planer om at inddele det store rum i mindre gemakker. Fra hofbygmester og slotsinspektør Georg David Anthon findes således en plan over en planlagt inddeling af Appartementssalen i 4 gemakker. Planen er udateret, men er formentlig fra 1740erne. Til planen hører også et snit gennem de fire planlagte gemakker, hvor den tiltænkte farveholdning på væggene fremgår, samt et tværsnit af de første af disse gemakker, hvor bl.a. et af dørstykkerne er skitseret.

Tre tegninger af Georg David Anthon til en inddeling af Christiansborgs Appartementssal, 1740erne, blæk og akvarel.

 

Anthons foresatte, hofbygmester Nicolai Eigtved, der havde ansvaret for indretningen af Kongens lejlighed, lavede i marts 1748 et forslag til, hvordan malerier kunne fordeles på den samme væg – en del af planen om indretning af et billedgalleri. Dørstykket er det samme som på Anthons snit, men vægfeltet er udfyldt malerier og paneleringen under malerierne er ændret. Kunsthistorikeren Charlotte Christensen har foreslået, at de skitserede malerier kunne være tilføjet Eigtveds tegning af Carl Gustaf Pilo, der var nyudnævnt hofmaler.

Nicolai Eigtveds forslag til billedgalleri i en del af Appartementssalen på Christiansborg, 1748, blæk og akvarel.

 

Kongens Håndbibliotek befandt sig i nederste mezzaninetage, direkte under Kongens lejlighed og med adgang herfra via en trappe. Omkring årsskiftet 1760/1761 blev det besluttet at flytte Håndbiblioteket herfra op i Kongens lejlighed, til konseilets samlingssal, et stort rum, som man lå mellem Kongens audiensgemak og hans soveværelse. Bøgerne og dermed lærdommen og kulturen fik dermed tillagte en symbolsk betydning som centrale for Kongens gerning, helt i tråd med tidens oplysningstanker. Biblioteket blev tegnet Nicolas-Henri Jardin, der var hentet til landet fra Frankrig nogle år tidligere for at fuldføre Marmorkirken og fungerede som professor ved det nyligt oprettede kongelige Kunstakademi; det blev Jardins første opgave på det kongelige residensslot. Udførelsen stod hofsnedkermester Christian Friedrich Lehmann for, den betydeligste møbelsnedker i 1700-tallets Danmark, som bl.a. udførte det enestående musikskab på Rosenborg. Biblioteket i konseilgemakket fik dog kun en kort levetid. Da Christian 7. besteg tronen i 1766 beordrede han konseilgemakket genetableret og biblioteket flyttet tilbage til de tidligere gemakker.

 

Da Kronprins Christian (7.) i 1765 blev forlovet med den engelske Prinsesse Caroline Mathilde var det på tide at få indrettet det store slots riddersal, der stadig ufuldendt. Jardin fik opgaven, der skulle være afsluttet inden brylluppet 8. november 1766. 19. august 1765 leverede han tre sæt tegninger til Kong Frederik 5., hvoraf det ene i dag befinder sig Håndbibliotekets samling i bind 28 af det såkaldte Dronning Juliane Maries Atlas.
Salen fik lov at stå i knap 30 år, inden den med resten af det første Christiansborg gik op i luer den 26. februar 1794. Og med det også det meste af det ældste kongelig Håndbibliotek.

Nicolas Jardin, 6 udkast til indretningen af Christiansborg Slots Riddersal, planer og vægopstalter, 1766, blæk og akvarel. Fra Dronning Juliane Maries Atlas, Bd. 28.

 

Litteratur:
Hakon Lund, ”Det første Christiansborg”, i: Kristian Hvidt, Svend Ellehøj & Otto Norn (red.), Christiansborg Slot I-II, København 1975, heri: Bind I, s. 179-314.
Ulla Kjær, Nicolas-Henri Jardin – en ideologisk nyklassicist, København 2010.
Charlotte Christensen, Drømmebilleder. Carl Gustaf Pilos portrætkunst, København 2016.

Relationer

Arkitekten C. F. Harsdorffs tegninger

Den vigtigste danske arkitekt i slutningen af 1700-tallet var Caspar Frederik Harsdorff (1735-1799). Det var ham, der for alvor gjorde nyklassicismen til en dominerende strømning i dansk arkitektur, og hans bygninger blev mønstergyldige for senere generationer af arkitekter i landet. Harsdorffs bygninger præger stadig bybilledet i især København, med hans eget hus på Kongens Nytorv 3-5 og Erichsens Palæ (Danske Bank) sammesteds, og det måske reneste eksempel på klassicisme herhjemme: kolonnaden på Amalienborg. Fra 1764 var Harsdorff kongelig bygningsinspektør, og 1766 blev han professor i perspektiv ved det endnu unge Kongelige Kunstakademi. Harsdorff fik aldrig som sine store forgængere, Nicolai Eigtved og Laurids de Thurah, mulighed for at bygge slotte, men måtte tage til takke med ombygninger af allerede eksisterende slotte og palæer: i 1770-1771 på Frederiksberg Slot, i 1772-1778 på Fredensborg Slot og, efter Christiansborg Slots brand i 1794, i de fire palæer på Amalienborg. Hans arkitektoniske hovedværk, Frederik V’s gravkapel ved Roskilde, blev først fuldført længe efter hans død af eleven C. F. Hansen. I Dronningens Håndbibliotek befinder sig hel del tegninger fra Harsdorffs hånd, der for størstedelen knytter sig til de ovennævnte ombygninger af kongelige slotte. I alt er 91 af samlingens arkitekturtegninger tilskrevet ham. Nogle af dem skal præsenteres her.   Fredensborg Enkedronning Juliane Marie havde efter Frederik 5.s død i 1766 fået Fredensborg som sommerresidens. I 1772, efter Struensees fald, blev det besluttet, at også Christian 7. og hans stab skulle bo på slottet om sommeren, og det blev derfor nødvendigt med ombygninger og udvidelse. I Harsdorffs første projekter fra 1773-1774 stræbte han efter at ombygge slottet i retning af en mere monumental arkitektur, bl.a. gennem indførelsen af en stor søjlefront foran hovedfacaden mod den ottekantede gård. Af økonomiske årsager blev der dog i den gennemførte ombygning kun tale om en forhøjning af ottekantens bygninger og en række justeringen af den eksisterende arkitektur. Projekt til omdannelse af Fredensborgs hovedfacade og gård, opstalt, 1774.   Også forgården foran hovedslottet forslog Harsdorff reguleret ved en ombygning. Formålet var et mere varieret rytmisk forløb med et stiludtryk, der i højere grad spillede op til slottets nye klassicistiske stil og skabte en festlig og værdig entré til det. Projekt til omdannelse af Fredensborgs forgårds facade, opstalt, 1775.   Projekt til omdannelse af Fredensborgs forgårds facade, plan, 1775. Kongens tilstedeværelse krævede mere plads på alle områder, og det blev nødvendigt, at der på samme tid kunne være flere hoffer på slottet; både enkedronningens og kongens. Harsdorff gav i årenes løb en lang række forslag til rumindretninger og til enkelte dekorative elementer i rummenes udsmykning. Blandt disse findes også projektet til en ombygning af kongens lejlighed med fokus på retiradekabinet og sovegemak. Plan over ombygningen af kongens retiradekabinet og sovegemak på Fredensborg. Linjerne A – B og C – D henviser til de følgende to tegningers snit gennem rummene. 1777.   Den nye indretning af kongens retiradekabinet på Fredensborg. Opstalter 1777.   Den nye indretning af kongens sovegemak på Fredensborg. Opstalter 1777.   Interiører I Håndbiblioteket findes udkast til både lofter, tapeter, spejle og ovne, der tydeligt viser, hvor fornemt Harsdorffs elegante stil gjorde sig gældende i rumindretningen på slottet. Plan og opstalt af kamin med kakkelovn og kaminskærm til Dronning Juliane Maries audiensgemak på Christiansborg Slot. 1784.   Vægdekoration med malede tapetfelter, formentlig til Fredensborg Slot. 1770erne.   Vægfelt med spejl, formentlig til Fredensborg Slot. 1770erne.   To forslag til piedestalovne af fedtsten i nicher, formentlig til Fredensborg Slot. 1770erne.   Enkedronning Juliane Maries spisegemak på Christiansborg Slot, nyindrettet med portrætgalleri. 1776. Det Moltkeske Gravkapel i Karise og Frederik 5.s Kapel ved Roskilde Domkirke Da overhofmarskal, greve A. G. Moltke i 1766 bad Harsdorff om at fuldende det gravkapel, han efter sin første hustrus død i 1760 havde sat i gang under hofbygmester Jacop Fortling, var råhuset næsten færdigt. Tilbygningen til Karise Kirke blev dog i det kommende års tid ganske forvandlet af Harsdorff, der ikke blot fuldførte, men i samme omgang også grundlæggende ændrede bygningen. Så meget, at også kirken kort efter, i 1768, blev planlagt ombygget af Harsdorff for at kunne skabe en mere organisk helhed. Kirkens ombygning skete ganske vist ikke, men det moltkeske gravkapel står stadig som et af Harsdorffs tidlige hovedværker. Det Moltkeske gravkapel ved Karise Kirke. Grundplan. 1766-1767.   Det Moltkeske gravkapel ved Karise Kirke. Interiørperspektiv. Kobberstik af J. Bradt, prøvetryk. 1769.   Forslag til en ny Karise Kirke. Plan, snit og opstalter. Ca. 1768.   Kapellets grundidé med en central kuppel over et ligearmet kors genfindes i Harsdorffs projekt til Frederik 5.s gravkapel ved Roskilde Domkirke. Han havde allerede udarbejdet et projekt til et kongeligt kapel, mens han var på studierejse til Rom i 1763. Dette projekt indsendte han som forslag til gravkapel over den nys afdøde konge Frederik 5. i 1768. Men først 1773 blev tilladelsen til byggestart givet, og selvom byggeriet kunne gå i gang i 1774, nåede Harsdorff ikke selv at se det færdigt før sin død i 1799. Undervejs måtte planerne ændres af konstruktive og økonomiske årsager, og byggeriet trak ud. Det blev først færdigt i 1825 under C. F. Hansens ledelse. Roskilde Domkirke med Frederik 5.s Kapel. Det reviderede projekt. Grundplan. 1777.   Frederik 5.s Kapel. Det reviderede projekt. Opstalt. 1777.   Frederik 5.s Kapel. Det reviderede projekt. Længdesnit. 1777.   Frederik 5.s Kapel. Det reviderede projekt. Loftsplan. 1777.     Litteratur: Esbjørn Hiort, Hakon Lund og Hanne Raabyemagle, Arkitekten C. F. Harsdorff 1735-1799, Udstilling i Kunstindustrimuseet 6.- 29. september 1985, København 1985. Frederik Weilbach, Arkitekten C.F. Harsdorff, København 1928.