Christian 10. 150 år.

Kong Christian 10. var regent under to verdenskrige, da kvinder fik stemmeret, da De Vestindiske Øer blev solgt og da Danmark fik Sønderjylland tilbage. Han var militærmand helt ind til benet, holdt meget af sejlsport, var en dygtig kapsejler og æresborger i Cannes. Han holdt meget af at gå i teateret og læse poesi. Han var konservativ og gammeldags. Han var den første tronfølger, der tog studentereksamen, og den første konge, folket kunne høre i radioen hjemme i stuen. Han var vellidt og blev en samlingsfigur for folket både i og uden for krisetid.

Museumsinspektør ved Kongernes Samling Jens Gunni Busck har skrevet en kort biografi om kongen, som vi kan anbefale og som kan læses på danmarkshistorien.dk.

Hilsener til Kongen
Den mest ikoniske begivenhed under fejringen af genforeningen i 1920 var ved den gamle grænse ved Frederikshøj, her tog et begejstret folk i mod deres Konge ridende på en hvid hest. Pludseligt og helt uventet løftede kongen en lille sønderjysk pige op på sit skød og red et stykke. Denne spontanitet skabte stor glæde og var med til at markere Christian 10. som folkets konge. Kongen der efter 56 år fik ”generobret” det tabte land. Sidenhen blev hans symbolske handling en skelsættende begivenhed, der indprentede sig i den danske erindring om genforeningen og kongens særlige forhold til fædrelandet og folket. Hoven fra den hvide hest blev senere forsølvet og foræret til kongen som et minde om genforeningen. Sølvhoven står i dag i Christian 10.s arbejdsværelse på Amalienborgmuseet. [link: https://www.kongernessamling.dk/amalienborg/object/hestehov-med-soelvsko/]

Det særlige bånd mellem Christian 10. og befolkningen blev forstærket under anden verdenskrig. Endnu engang blev kongen et vigtig bindeled mellem folket og fædrelandet. Især til fødselsdage, jubilæer og andre festlige begivenheder vidner mange hilsener, telegrammer og breve om en folkekær konge.

Til Kongens 71-års fødselsdag i 1941 fik kongen en rørende hilsen fra ”danske Borgere, Mænd og Kvinder af alle Samfundslag”. På ti dage, mellem den 5. og 15. september 1941, blev der indsamlet ca. 15.000 underskrifter fra hele landet, indbundet i et flot læderbind og foræret Kongen på hans fødselsdag. Bindet befinder sig i dag på H. M. Dronningens Håndbibliotek.

Dedikationen hyldede kongen for hans indsats for fædrelandet og det store arbejde regeringen stod med: ”Vi forstaar det tunge Ansvar, den danske Regering og Rigsdag arbejder under at imødekomme de Krav, denne Stridens Tid rejser, og vi forstaar de store Vanskeligheder, der ligger bag dette arbejde.” og kongen bliver rost for sin tale 9. april 1940:” Vi udtrykker vor Glæde over den Taalmodighed, hvormed det danske Folk i Enighed bærer Tidens Byrder, og vi takker Deres Majestæt for de kloge og kærlige Ord af 9. April 1940.”

Kongens fødselsdag blev især under besættelsen en tilbagevendende begivenhed, der forstærkede båndet mellem danskerne og kongen. Historiestuderende Kristian Street og Simon Grønlund har skrevet en artikel om det følelsesmæssige bånd mellem kongehus og folk under krigen. I lægger i dagens anledning denne artikel ud på Håndbibliotekets underside ”Forskning og nye fund” – god læselyst.