Kongernes SamlingKongens HåndbibliotekVores tegninger m.m.Caspar David Friedrichs tegninger

Caspar David Friedrichs tegninger

Blandt hovedværkerne i Håndbibliotekets tegningssamling er de tre landskaber af Caspar David Friedrich.

Caspar David Friedrich (1774-1840) var en tysk romantisk maler og en af hovedskikkelserne i strømningen, der florerede i Europa i slutningen af 1700 og første halvdel af 1800-tallet. Friedrich blev født i Greifswald i det dengang svenske Vorpommern i Nordtyskland, men valgte at tage til Danmark for at uddanne sig på Kunstakademiet i København. Her studerede han i fire år fra 1794-1798 under bl.a. Johannes Wiedewelt, Nicolai Abildgaard og Jens Juel. Han modtog væsentlig påvirkning fra sine lærermestre og dansk malerkunst, selvom han udviklede sin egen stil i andre retninger. Særligt Jens Juels tågede landskaber menes at have haft en stor indflydelse på Friedrichs motiver.

Hvorfor Friedrich valgte sin kunstneriske uddannelse i Danmark frem for Tyskland, kan der være flere forklaringer på. Det københavnske Kunstakademi var et centrum for uddannelsen af Nordeuropæiske kunstnere og de vordende kunstnerne kunne her opbygge værdifulde netværk. Akademiet var præget af nyklassicismen, der dominerede kunsten i den sidste halvdel af det 1700-tallet. Her blev der ikke tillagt landskabsmaleriet stor værdi. Jens Juel var blandt de første, der i stigende grad fokusere på landskabet; noget der kom til at påvirke Friedrichs kunst. Da Friedrich forlod København og bosatte sig i Dresden, var det landskaber, der blev hans foretrukne motiver.

Friedrich vandrede ofte ud i naturen og skitserede den. Her tegnede han enten hele landskabet, som det lå foran ham, eller også zoomede han ind på naturens enkeltdele som f.eks. træer eller sten. Skitserne var formentlig ikke tænkt som direkte forlæg for hans malerier, men snarere som puslespilsbrikker han kunne sætte sammen i sine store kompositioner.

Håndbibliotekets tre tegninger af Friedrich er: ”Oldtidsgrav ved Gützkow”, ”Landskab med fiskeruse” og ”Klippeslugt i Harzen.” Der er her tale om tre typiske motiver fra Friedrichs hånd; det er den tyske natur, der afbildes. Tegningerne hører til ”Grønne album”, en mappe med tegninger, som har tilhørt Prins Christian Frederik, den senere Christian 8. ”Grønne album” består både af et album med indbundne tegninger fra perioden mellem ca. 1780 og 1835 og af en række løse tegninger. Christian Frederik var mangeårig præses (formand) for Kunstakademiet og blev anset for en væsentlig mæcen og støtte for kunstnerne. Det er efter alt at dømme gennem prinsens nære kontakt til kunstnerne selv, at samlingen er opstået. Friedrichs tegninger er ikke sikkert dateret, men det er muligt, at de stammer fra sidst i 1830erne, hvilket kan være grunden til, at de aldrig blev bundet med ind i albummet.

Tegningerne er såkaldte sepia-tegninger, udført i sort blæk med brun lavering. Alle knytter de sig til større oliemalerier skabt mellem 1807-1812, hvorfor de også ofte beskrives som stammende fra denne periode. Hvis de er fra Friedrichs sene år, har Friedrich altså enten har fundet sine gamle skitser frem og arbejdet videre på dem eller han har taget motiverne op på ny og lavet nye versioner af sine gamle tegninger. Vi kan ikke sige det med sikkerhed. Friedrich var sidst i 1830erne stærkt svækket, dels af alderdom og dels af et slagtilfælde, der få år forinden havde delvist havde lammet kunstneren. Dette er en mulig forklaring på hans mulige genbrug eller videre forarbejdelse af motiver fra de yngre år.

Tegningerne er sandsynligvis kommet til Danmark via den norske maler J.C. Dahl, der boede i Dresden og var gode venner med Friedrich, men udstillede ofte i København. Bag på to af tegningerne har Dahl noteret, at de er udført af Friedrich i Dresden, ligesom han har identificeret motivet.

Christian 8. er kendt som en særligt kunstinteresseret konge og omgav sig med mange af tidens mest prominente kunstnere. Han besøgte Friedrich i Tyskland i 1819, hvor han erhvervede sig to måneskinsmalerier, der ikke kendes i dag. De to malerier blev udstillet på Charlottenborg i 1821. Friedrich bliver anset for en vigtig inspirationskilde for den danske malerkunst i Guldalderen, særligt for vennen J. C. Dahl, men også for Christen Købke, J. Th. Lundbye og Martinius Rørbye. Denne indflydelse fik han dog først længe efter, at han havde forladt Danmark. Det er blevet foreslået, at Håndbibliotekets tegninger har været blandt de danske kunstneres inspirationskilder.

 

Oldtidsgrav ved Gützkow (21,7 x 29,8 cm). Friedrich benyttede sig ofte af oldtidsgrave og stendynger i sine malerier og tegninger. Denne grav har Friedrich fundet tæt på sin hjemby Griefswald. Tegningen er muligvis efter forlæg fra Friedrichs berømte værk ”Stendysse under sne” fra 1807. Det er blevet foreslået, at J. Th. Lundbye kan have set denne tegning, og at den kunne have været inspirationen for hans maleri ’En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs’ (1839), der i dag befinder sig på Thorvaldsens Museum (se her).

 

Landskab med fiskeruse (24,5 x 39 cm). Tegningen er også kaldet ”Tollensesee (Pommersk kystegn)” og er muligvis tegnet efter forlæg af Friedrichs maleri ”Meeresstrand mit Fischer” (”Strand med fisker”) fra ca. 1807, der i dag er i Belvedere i Wien (se her). Området omkring Tollensee var særlig kendt for sine mange fiskere.

 

Klippeslugt i Harzen (34,5 x 43,8 cm). Det største af de tre tegninger forestiller en klippeslugt i et marmorbrud. Friedrich har malet og tegnet netop dette motiv flere gange, bl.a. i et maleri i Hamburger Kunsthalle (se her for en god tysk gennemgang af billedet).

 

En interessant detalje på denne tegning er skjulte ansigter i klippeformationerne. Landskaber med antropomorfe træk eller skjulte ansigter var særligt udbredte i renæssancen, men havde også en vis popularitet i 1800-tallets Tyskland. Omkring 1838 påbegyndte de tyske Brødrene Grimm deres tyske ordbog, hvor de bl.a. definerer disse typer ’Vexierbild’ (fiksérbillede eller billedpuslespil) som billeder med skjulte tegninger.

 

 

 

Litteratur:
Else Marie Bukdahl, ”Caspar David Friedrich’s study years at the Royal Danish Academy of Fine Arts, and his importance for Danish art, particularly for the painters of the Golden Age and of the present day”, København: Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, 2005
Kasper Monrad og Colin J. Bailey, ”Caspar David Friedrich og Danmark”, København: Statens Museum for Kunst, 1991

Relationer

Hilfelings tegninger fra Skåne

I 1770’erne og 1780’erne drog den svenske kunstner Carl Gustav Gottfried Hilfeling på den danske regerings regning rundt i Skåne og aftegnede historiske og arkæologiske genstande fra før Skåne blev svensk ved Freden i Roskilde 1658. Udgangspunkt var oprindelig et samarbejde med den danske historiker Jacob Langebek, der dog allerede døde i 1777. Hilfelings tegninger er af stor dokumentarisk værdi og viser et bredt både forhistorisk og historisk udsnit af den skånske kulturarv, fra bronzealder til renæssance. Her vises tegningen af den største bronzealdergrav i Norden, der ligger i Kivik i det sydøstlige Skåne.

Forskning og nye fund

Kongens Håndbibliotek giver rige muligheder for forskning indenfor en lang række områder og har igennem årene dannet grundlag for en lang række forskningsudgivelser. Biblioteket rummer enestående samlinger indenfor historie – særligt det danske kongehus’ historie – genealogi og personalhistorie, arkitektur- og kunsthistorie, litteraturhistorie, musikhistorie, heraldik, kartografi, boghistorie og boghåndværk. Det er desuden velforsynet med sekundærlitteratur indenfor alle disse emner. Håndbiblioteket har bl.a. været medvirkende til følgende udgivelser: Erik Pontoppidan, Den Danske Atlas, Tomus I-VII, facsimile udg. af Rosenkilde & Bagger, København 1969. Hilfelings skaanske tegninger, facsimile med kommentarer udg. af Dansk-skaansk Forening, København 1977. Prøver af Grønlandsk Tegning og Trykning 1857-61 ved Hinrich Rink, facsimile med forord af Bodil Kaalund, Forum, København 1980. Claus Røllum-Larsen, Frederik IX og musikken. Musikhistoriske studier i det danske Kongehus, udg. af Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek og Poul Kristensens Forlag, København 1990. Norske Reise Anno 1733. Beskrivelse af Kong Christian 6. og Dronning Sophie Magdalenes Reise til Norge 12. Maj – 23. September, facsimile udg. af Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek og Poul Kristensens Forlag, København 1992. Udvalgt literatur om Håndbiblioteks historie og samlinger: Klaus Kjølsen, Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek 1746-1996. / Her Majesty The Queen’s Reference Library. Abridged version by Christian Gottlieb, Odense Universitetsforlag 1997. H. P. Rohde, Christian X’s Bibliotek, in: Den Røde Tråd. Boghistoriske studier, Poul Kristensens Forlag, Herning 1985. C. Rise Hansen, The Private Library of Her majesty the Queen – Hendes Majestæt  Dronningens Håndbibliotek, in: Sources of the history of North Africa, Asia and Oceania in Denmark, K. G. Saur Verlag, München – New York – London – Paris & The Danish National Archives, 1980, s. 17-46. H. P. Clausen, En kongelig gave: P.C. Klæstrups tegninger i Dronningens håndbibliotek, Convivium: Årsskrift for humaniora, kunst og forskning 1979, København 1979, s. 20-43. Holger Ehrencron-Müller, Hans Majestæt Kongen af Danmarks Bibliotek, Nordisk tidskrift for bok-og biblioteksväsen IX, 1922, s. 168-184.

To marinetegninger af Eckersberg

Håndbiblioteket ejer to af C. W. Eckersbergs marinetegninger. Tegningerne er fine eksempler på kunstnerens arbejdsmetode, idet de forudsætter grundige naturstudier, men også anvendelsen af strenge kompositionsprincipper. Motiverne er, med de for sejlskibene karakteristiske komplicerede linjespil, typiske for hans modne år, da hans arbejde med centralperspektivet var nået et meget højt stade. Korvetten Najadens dæk Korvetten Najadens dæk. 1833. Pen, sort blæk, pensel, grå og brun lavering, rammen grå og lyseblå vandfarve. Opklæbet på blåt albumsblad. 229 x 245 mm, heraf billedfeltet 173 x 191 mm.   Den ene af tegningerne, ”Korvetten Najadens dæk”, indgår i ”Det Grønne Album”, en mappe med tegninger af danske og tyske kunstnere, dateret mellem 1784 og 1834. Albummet er sandsynligvis indbundet i anden halvdel af 1830’erne for Prins Christian Frederik, senere Christian 8., der gennem sin nære kontakt til kunstnerne har opbygget samlingen (se mere fra samme mappe her.) Eckersberg fik i juli 1833 mulighed for at sejle med korvetten Najaden, et af flådens skibe, rundt i de dansk farevande. Najaden havde efter sin søsætning 1820 været på flere togter til Vestindien, men fungerede nu som kadetskib. Han førte dagbog på turen og noterede bl.a. dagligt vejrliget. Den 8. Juli 1833 skriver Eckersberg i sin dagbog: ”Da det klarede henimod Kl 7 Eftrm: saas de dejligste Skÿer men Taagen kom igien. – Der begÿndtes paa en Tegning af Corvettens Dæk og Batteri.” Det var under togtet med Najaden, at Eckersberg for alvor blev fortrolig med søfartslivet og det blev starten på hans levende interesse for marinemaleriet. Tegningerne fra Najaden dannede således forlæg for en række malerier efterfølgende. Håndbibliotekets tegning er efter alt at dømme forlæg for maleriet ”Korvetten Najadens styrbordsbatteri og dæk” på Statens Museum for Kunst. (Se mere her.) Orlogsskibet Dronning Marias øverste dæk Orlogsskibet Dronning Marias øverste dæk. Blyant og brungrå vandfarve, rammen grå og lyseblå vandfarve. Opklæbet på grå passepartout med guldkant. 215 x 263 mm, heraf billedfeltet 175 x 237 mm.   Året efter, i 1834, var Eckersberg med på Dronning Marie, et linjeskib, der var blevet søsat 10 år tidligere. Både synsvinkel og motiv er meget lig den på den forrige tegning og de mange parallelle linjer understreger her som der billedets perspektiviske konstruktion. Under tegningen har Eckersberg noteret: ”Orlogsskibet Dronning Marias øverste Dæk. Tegnet da Skibet paa sit Togt i Juli 1834 laa til Ankers i store Belt. C. W. Eckersberg.” I kunstnerens dagbog fra juli 1834 er rejsen også omtalt. Tirsdag den 8. skriver han bl.a., at skibet kaster anker og ”Der begÿndtes nu paa en Tegning af Skibets Dæk, seet agter fra for efter.” Tegningen her knytter sig utvivlsomt til denne dags studier. Det var i øvrigt under samme togt, at skibet gik på grund ud for Nyborg, på det rev, der stadig kaldes ”Dronning Maries Puller”. Den stammer fra en kunstmappe, som er givet til Kong Christian 8. af Kunstakademiets medlemmer i 1840 (se også her). Håndbibliotekets to marinetegninger af Eckersberg viser os både orlogslivets detaljer og malerens omhyggelige arbejde med perspektivet. For Eckersberg var centralperspektivet et essentielt redskab til at indfange og afbillede den dynamiske verden, og han var blandt de første i Danmark til konsekvent at anvende perspektivet og kombinerede det med studier i det fri. Eckersbergs billeder bevæger sig således mellem den synlige, levende natur og billedets konstruktion. Interessen for perspektivet fulgte ham hele livet og han udgav bl.a. ”Forsøg til en Veiledning i Anvendelse af Perspektivlæren for unge Malere” (1833) og ”Linearperspectiven anvendt paa Malerkunsten” (1841). I sidstnævnte påpeger han bl.a. perspektivets særligt uomgængelige vigtighed for marinemaleriet og bruger flere plancher på konstruktionseksempler. Fra: Linearperspectiven anvendt paa Malerkunsten” (1841), planche X.   Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853) voksede op i Sønderjylland og blev oprindeligt uddannet som malersvend i Flensborg, men drømte om at blive historiemaler og tog derfor fra hjemstavnen til København i 1803, for at blive uddannet på Kunstakademiet. Efter studieophold i Paris og Rom blev han i 1818 udnævnt til professor ved Kunstakademiet, en stilling han besad frem til sin død i 1853. Eckersberg indtager en fremtrædende plads i den danske kunsthistorie som fornyer af dansk malerkunst og var lærer for den kreds af malere i Danmark, der blev kernen i den såkaldte Guldalder. Litteratur: • Ferdinand Meldahl og Peter Johansen, Det kongelige Akademi for de skjønne kunster (1700-1904), København 1904. • Henrik Bramsen: Om Eckersberg og hans mariner, København 1972. • Peter Michael Hornung & Kasper Monrad: C. W. Eckersberg – dansk malerkunsts fader, København 2005. • Villads Villadsen: C. W. Eckersbergs dagbøger I-II, København 2009. • Svend Albrechtsen, Grunde, rev og flak, 2. udg., København 2014. • Kasper Monrad m.fl.: Christopher Wilhelm Eckersberg, København & München 2015. Denne tekst er skrevet af kunsthistoriestuderende Silke C. Jolly i 2018 og revideret af Mikael Bøgh Rasmussen