Arkitekten C. F. Harsdorffs tegninger
Den vigtigste danske arkitekt i slutningen af 1700-tallet var Caspar Frederik Harsdorff (1735-1799). Det var ham, der for alvor gjorde nyklassicismen til en dominerende strømning i dansk arkitektur, og hans bygninger blev mønstergyldige for senere generationer af arkitekter i landet.
Harsdorffs bygninger præger stadig bybilledet i især København, med hans eget hus på Kongens Nytorv 3-5 og Erichsens Palæ (Danske Bank) sammesteds, og det måske reneste eksempel på klassicisme herhjemme: kolonnaden på Amalienborg.
Fra 1764 var Harsdorff kongelig bygningsinspektør, og 1766 blev han professor i perspektiv ved det endnu unge Kongelige Kunstakademi. Harsdorff fik aldrig som sine store forgængere, Nicolai Eigtved og Laurids de Thurah, mulighed for at bygge slotte, men måtte tage til takke med ombygninger af allerede eksisterende slotte og palæer: i 1770-1771 på Frederiksberg Slot, i 1772-1778 på Fredensborg Slot og, efter Christiansborg Slots brand i 1794, i de fire palæer på Amalienborg. Hans arkitektoniske hovedværk, Frederik V’s gravkapel ved Roskilde, blev først fuldført længe efter hans død af eleven C. F. Hansen.
I Dronningens Håndbibliotek befinder sig hel del tegninger fra Harsdorffs hånd, der for størstedelen knytter sig til de ovennævnte ombygninger af kongelige slotte. I alt er 91 af samlingens arkitekturtegninger tilskrevet ham. Nogle af dem skal præsenteres her.
Fredensborg
Enkedronning Juliane Marie havde efter Frederik 5.s død i 1766 fået Fredensborg som sommerresidens. I 1772, efter Struensees fald, blev det besluttet, at også Christian 7. og hans stab skulle bo på slottet om sommeren, og det blev derfor nødvendigt med ombygninger og udvidelse. I Harsdorffs første projekter fra 1773-1774 stræbte han efter at ombygge slottet i retning af en mere monumental arkitektur, bl.a. gennem indførelsen af en stor søjlefront foran hovedfacaden mod den ottekantede gård. Af økonomiske årsager blev der dog i den gennemførte ombygning kun tale om en forhøjning af ottekantens bygninger og en række justeringen af den eksisterende arkitektur.
Også forgården foran hovedslottet forslog Harsdorff reguleret ved en ombygning. Formålet var et mere varieret rytmisk forløb med et stiludtryk, der i højere grad spillede op til slottets nye klassicistiske stil og skabte en festlig og værdig entré til det.
Kongens tilstedeværelse krævede mere plads på alle områder, og det blev nødvendigt, at der på samme tid kunne være flere hoffer på slottet; både enkedronningens og kongens.
Harsdorff gav i årenes løb en lang række forslag til rumindretninger og til enkelte dekorative elementer i rummenes udsmykning. Blandt disse findes også projektet til en ombygning af kongens lejlighed med fokus på retiradekabinet og sovegemak.
Interiører
I Håndbiblioteket findes udkast til både lofter, tapeter, spejle og ovne, der tydeligt viser, hvor fornemt Harsdorffs elegante stil gjorde sig gældende i rumindretningen på slottet.
Det Moltkeske Gravkapel i Karise og Frederik 5.s Kapel ved Roskilde Domkirke
Da overhofmarskal, greve A. G. Moltke i 1766 bad Harsdorff om at fuldende det gravkapel, han efter sin første hustrus død i 1760 havde sat i gang under hofbygmester Jacop Fortling, var råhuset næsten færdigt. Tilbygningen til Karise Kirke blev dog i det kommende års tid ganske forvandlet af Harsdorff, der ikke blot fuldførte, men i samme omgang også grundlæggende ændrede bygningen. Så meget, at også kirken kort efter, i 1768, blev planlagt ombygget af Harsdorff for at kunne skabe en mere organisk helhed. Kirkens ombygning skete ganske vist ikke, men det moltkeske gravkapel står stadig som et af Harsdorffs tidlige hovedværker.
Kapellets grundidé med en central kuppel over et ligearmet kors genfindes i Harsdorffs projekt til Frederik 5.s gravkapel ved Roskilde Domkirke. Han havde allerede udarbejdet et projekt til et kongeligt kapel, mens han var på studierejse til Rom i 1763. Dette projekt indsendte han som forslag til gravkapel over den nys afdøde konge Frederik 5. i 1768. Men først 1773 blev tilladelsen til byggestart givet, og selvom byggeriet kunne gå i gang i 1774, nåede Harsdorff ikke selv at se det færdigt før sin død i 1799. Undervejs måtte planerne ændres af konstruktive og økonomiske årsager, og byggeriet trak ud. Det blev først færdigt i 1825 under C. F. Hansens ledelse.
Litteratur:
Esbjørn Hiort, Hakon Lund og Hanne Raabyemagle, Arkitekten C. F. Harsdorff 1735-1799, Udstilling i Kunstindustrimuseet 6.- 29. september 1985, København 1985.
Frederik Weilbach, Arkitekten C.F. Harsdorff, København 1928.