Margrethe I.s sarkofag før restaureringen, midt 1860erne
Dronning Margrethe I, der samlede de tre nordiske riger i Kalmarunionen i 1397, ligger begravet i Roskilde Domkirke. Hendes gravmæle er prægtigt, i hvid alabast, og udstyret med fornemme gotiske skulpturer hele vejen rundt. Et blik på dette billede i Den Kongelige Fotografisamling fra 1864-1865 viser dog, at ikke alt det vi ser i dag, er originalt. Meget af udsmykningen på siderne var så ødelagt, at den blev fjernet i 1700-tallet, og først i 1862 begyndte man så på baggrund af resterne af den at rekonstruere den, så den efterhånden kom til at se ud som den gør i dag. Det tog billedhuggeren P. G. Hertzog 30 år at fuldføre opgaven. På billedet her er man er endnu ikke begyndt at tilføje siden relieffer, men den egnede alabast blev også først fundet 1867, så man kunne ikke for alvor komme i gang med arbejdet inden da.
© ubekendt fotograf