Historie

Det bibliotek, som i dag lyder navnet H.M. Kongens Håndbibliotek, er det andet kongelige bibliotek i Danmark. Det første er det, der som bekendt stadig bærer navnet “Det Kongelige Bibliotek”, nu Danmarks nationalbibliotek, som blev grundlagt af Frederik 3. (1648-70) på Københavns Slot, hvorfra det i 1673 flyttede ind i den bygning, der nu bruges af Rigsarkivet. Det åbnedes i 1793 for offentligheden og blev i 1849 statseje i forbindelse med enevældens afskaffelse.

Håndbibliotekets oprettelse skal også ses på denne baggrund. Det Kongelige Biblioteks voksende størrelse og dets fysiske udflytning gjorde det upraktisk at anvende for kongen, som derfor fik behov for et nyt og lettere tilgængeligt bibliotek. Dette blev formelt oprettet i 1746 i skikkelse af H.M. Kongens Haandbibliotek på Christiansborg Slot af Frederik 5. (1746-66) i forbindelse med hans tronbestigelse samme år. Som antydet af selve ordet har dette “håndbibliotek” fra begyndelsen haft en mere privat karakter og et betydeligt mindre omfang, og som sådan er det blevet bevaret i kongefamiliens eje. Biblioteket, som fra tronskiftet i 1972 til tronskiftet i 2024 bar navnet “Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek”, er således stadig den danske kongefamilies bibliotek.

Håndbibliotekets samling begyndte fra grunden med de bøger, som Frederik 5. havde samlet sig som kronprins (et smukt og udvalgt bibliotek, som historikeren Jacob Langebek beskrev det i 1747), mens tidligere kongers bøger, fx. Frederik 3.’s, forblev i Det Kongelige Bibliotek. Grænsen mellem de to kongelige biblioteker var dog flydende langt op i 1700-tallet, og der synes at have rådet en vis tilfældighed i, hvilket materiale der havnede det ene eller det andet sted.

Kongehusets kontinuitet er grundlaget for Håndbibliotekets fortsatte beståen, idet det oprindeligt i medfør af Kongeloven og senere tradition og sædvane uden videre gik i arv fra monark til monark. Først i 1910 blev denne praksis formaliseret, da Frederik 8. (med udgangspunkt i Christian 9.’s testamente af 1902) bestemte, at Håndbiblioteket skulle indgå i det nyoprettede kongelige løsørefideikommis og som følge heraf for fremtiden overgå udelt “fra Konge til Konge af vort Hus”. Biblioteket står således til rådighed for den til enhver tid regerende monark, der med tronen overtager brugsretten til det samt pligten til at give det videre til sin efterfølger.

Håndbiblioteket har det meste af sin historie haft til huse enten på Christiansborg Slot eller i et af palæerne på Amalienborg, i nyere tid begge steder.

I overensstemmelse med Håndbibliotekets funktion var dets lokaler oprindeligt en del af kongens lejlighed, først på Christiansborg og efter slotsbranden i 1794 på Amalienborg, hvor det genoprettedes af Kronprins Frederik (6.) i dennes palæ (nuværende residenspalæ). I 1840 flyttede Håndbiblioteket imidlertid p.g.a. pladsmangel tilbage til det genopførte Christiansborg Slot, mens kongefamilien blev boende på Amalienborg, der fra 1794 for næsten alle monarker har været den vigtigste bolig. Herved skiltes biblioteket fysisk fra sin primære bruger, og det har ikke siden været en integreret del af kongefamiliens bolig. Ganske vist vendte biblioteket efter det andet Christiansborgs brand i 1884 tilbage til Amalienborg, men kun for atter at flytte ind på det tredje Christiansborg, da dette stod færdigt i 1922. Her forblev biblioteket så indtil kontorfaciliteterne og bogmagasinet endnu en gang i 1985 flyttede til Christian VIII.’s Palæ på Amalienborg, da H.M. Dronning Margrethe 2. ønskede at have Håndbiblioteket ved hånden i forhold til residensen i Christian IX.’s Palæ. Som kongehuset har biblioteket dog bevaret en plads på Christiansborg, idet en mindre del af samlingen fortsat er opstillet i den bibliotekssal, som er en del af de kongelige repræsentationslokaler på Christiansborg, hvor de således bidrager til at markere kongemagtens officielle tilstedeværelse.

De omskiftelige lokaleforhold har haft dybtgående indvirkning på Håndbibliotekets samlinger med hensyn til både tab og tilvækst. For det første har de to slotsbrande på Christiansborg været hårde ved biblioteket. Branden den 26. februar 1794 var en katastrofe, idet størstedelen af den store, værdifulde og smukt indbundne bogsamling (20-30.000 bind) gik tabt. Ved den anden brand den 3.-4. oktober 1884 reddedes biblioteket ud af slottet, om end på en hårdhændet måde. For det andet har afstanden mellem kongernes bolig på Amalienborg og Håndbiblioteket på Christiansborg medført, at der opstod personlige bogsamlinger i de kongelige boliger.

I det 20. århundrede skete tilvæksten til Håndbiblioteket derfor især, når disse personlige bogsamlinger indlemmedes; første gang i 1954 med Christian 9.’s (1863-1906) bogsamling på ca. 10.000 bind, i 1972 med Frederik 9.’s (1947-72) bog- og musiksamling og i 1985 og 1996 med Christian 10.’s (1912-47) bøger (ca. 10.000 bind).

Håndbibliotekets samlinger optager i dag ca. tre kilometer hylder og omfatter foruden en dagligt voksende bogsamling i alle formater, en lille håndskriftsamling, en kortsamling, en billedsamling (tegninger, akvareller, grafik, fotografier m.m.), Frederik 9.’s samlinger af musik og film, samt mindre samlinger af grammofonplader, cd’er, lydbånd og video. Arkivmateriale indgår sjældent i biblioteket. Emnegrupperne er især historie, skønlitteratur, teologi, kunst, geografi og rejser, fortrinsvis af dansk oprindelse og fra 1800- og 1900-tallet. Biblioteket rummer dog materiale fra mange lande og fra de seneste fem århundreder.

Som antydet er Håndbiblioteket i sin nuværende skikkelse overvejende en historisk samling sammensat især af en række personlige samlinger fra de seneste ni konger samt enkelte dronninger, der på hver sin vis har sat deres præg på biblioteket. Som helhed er samlingen derfor særdeles blandet, præget af de enkelte kongers personlige smag og interesser samt af talrige gaver. Den rummer værdifuldt, i nogle tilfælde unikt materiale inden for mange emner. Sin sammensatte karakter til trods har Håndbibliotekets samling dog et klart enhedspræg, som må tilskrives den særlige stilling, dets lille skare af bidragydere har indtaget, og vel også den familiære forbindelse imellem dem. Dette viser sig ved den klare kontinuitet i hvilke emner, der har domineret og stadig dominerer anskaffelserne. Som helhed afspejler bibliotekets samlinger på varieret vis aspekter af kongehusets stilling og funktion i det danske samfund gennem de sidste ca. 250 år fra enevældens højdepunkt til vore dages konstitutionelle monarki.

Biblioteket har flere funktioner. Det er en del af de kongelige repræsentationslokaler og et museum for bøger og bind især af dansk oprindelse. Det virker som brugsbibliotek for kongehuset og hoffets institutioner; det bidrager som forskningsbibliotek og som del af Kongernes Samling med udgivelser og udstillinger og yder som privat samling offentlig kulturformidling til forskere, udstillingsarrangører og andre brugere, der efter ansøgning kan få adgang til studium og offentliggørelse fra samlingerne.

Læs mere i: Klaus Kjølsen: Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek 1746-1996 (Odense Universitetsforlag 1997), 336 s.