Christian 10. og teateret

Bogreoler kan i mange tilfælde fungere som et vindue til, hvem ejeren er som person. Bogreoler kan tilkendegive, hvad ejeren uddanner sig til eller har uddannet sig til, men de kan også fortælle os, hvad vedkommende interesserer sig for og læser om, når dagens arbejde er overstået. Det samme gør sig gældende, når man tager et kig i Christian 10.s private bogsamling, der strækker sig over talrige reolmeter i kælderen på Amalienborg Slot. Man får naturligvis indtrykket af, at det er en bogsamling, der tilhørte en konge af Danmark. Nogle emner var vigtigere at kende til end andre. Stribevis af flotte indbundne bøger om teologi, jura, medicin, statskundskab, naturvidenskab, økonomi, historie, militærvæsen, etc. pryder derfor de mange reoler. Samtidig får man også et indtryk af Christian 10.s person hinsides rollen som konge. Der tegner sig et billede af en konge, der, foruden at have sine officielle interesser, også have en masse personlige. Én af disse var teateret.

Blandt Christian 10.s bøger om teaterkunsten finder vi alt lige fra biografier om tidens største skuespillere til ordbøger med franske gloser for ballettrin. Her findes også ca. hundrede små programmer for musikdramaer, operaer, balletter og komedier i forbindelse med opførelsen på Det Kongelige Teater i København. I programmerne er det som regel angivet, hvilke karakterer, der optræder i stykket. I langt de fleste tilfælde er skuespillernes navne udeladt. Til gengæld kan man se, at når kongen var i teateret, noterede han med blyant, hvilke skuespillere, der optrådte. Hvem der spillede, var ham ikke ligegyldigt.

Mens Christian 10. endnu var prins, lod han sig især fascinere af de kvindelige operastjerner. En overgang var han særlig optaget af den i tiden stærkt feterede wagnersangerinde Ellen Nordgren-Gulbrandsen, som ofte optrådte i København. Ved flere lejligheder blev hun inviteret til at optræde på Amalienborg og spise frokost med prinsen.[1] Gennem flere år sendte hun også en julehilsen.

Enkelte programmer rummer en ekstra lille hemmelighed. Åbner man for eksempel Den solgte Brud af den tjekkiske komponist Bedřich Smetana, vil man falde over en plakat, der proklamerer operaens opførsel i Det Kongelige Teater den 15. maj 1930 kl. 20. Christian 10. havde desuden for vane at besøge andre af byens scener og morskabsteatre med det lettere repertoire på plakaten, herunder Casinoteateret, som lå på Amaliegade 10, blot få meter fra Amalienborg. Det var desuden fra Casinoteateret, at ”Casinomødet” fandt sted den 20. marts 1848, der endte med en demonstration, hvor en større samling borgere krævede regeringens afgang og en fælles fri forfatning for Danmark og Slesvig. Det var startskuddet til både enevældens afskaffelse og 1. Slesvigske Krig. Casinoteateret havde en central plads i hovedstadens kultur- og forlystelsesliv, og publikummet bestod af mennesker i alle aldre og befolkningslag. Etablissementet anvendtes tillige til karneval og baller. Casino lukkede i 1937, og i den forbindelse har Christian 10. formentlig været en anelse tung om hjertet. Blandt de mange hæfter finder vi en programoversigt over afskedsforestillingen den 1. april 1939.

Christian 10.s bogsamling kan virke som et vindue til den person, der var Danmarks konge i knapt 35 år. Den kan fortælle os om en konge, der, i lys af embedet, havde pligt til at vide en masse om en række essentielle emner. Samtidig kan den fortælle os om mennesket ”på den anden side”; om et menneske, der, måske netop på grund af sin rolle som konge, også havde interesser som så mange andre. Hvis vi tager i betragtning, at Christian 10.s bogsamling omfatter adskillige værker om teaterkunsten, herunder de knapt hundrede programmer han valgte at gemme, er én ting i al fald sikkert at sige: Christian 10. elskede teateret.

Plakater
I tre hæfter er indlagt en plakat, fra da de pågældende forestillinger blev opført på Det Kongelige Teater. Det vides ikke, hvordan plakaterne havnede i Christian 10.s hænder, men opførelserne har sandsynligvis gjort et positivt indtryk på kongen, eftersom han besluttede sig for også at gemme plakaterne fra dem.

Til minde om Olaf Poulsen
Bagerst i en biografi om den danske skuespiller Olaf Poulsen (1849-1923) er indlagt et program for en teaterforestilling i Det Kongelige Teater den 9. maj 1924. Heraf fremgår det, at forestillingen var til minde for skuespilleren, der døde året forinden. Biografien er skrevet seks år før Olaf Poulsens død, så vi kan formentlig antage, at Christian 10. deltog i begivenheden i 1924, at han fandt biografien frem fra bogreolen efter at være vendt hjem, og at han gemte programmet i den, da han ønskede at erindre den aften, hvor man mindedes en stor kunstner.

Casinoteateret
Mellem to hæfter finder vi programmet for afskedsforestillingen i forbindelse med lukningen af Casinoteateret den 1. april 1939. Vi kan kun gisne om, hvordan Christian 10. fik fat i den, men vi kan formentlig antage, at det skyldtes, at Casinoteateret havde en særlig betydning for kongen, og at han gerne havde været det foruden, at teateret lukkede.

Skuespillerbiografier
Biografier i forskelligfarvede skind om alskens skuespillere og andre prominente personligheder inden for teatermiljøet er at finde blandt Christian 10.s bøger. Heraf fremgår det yderligere, at kongen ikke blot interesserede sig for de skuespillere, der stod på en scene, men også de, der optrådte i film.

Skuespiller- og sangerindehilsner
Christian 10. modtog og gemte adskillige hilsner fra samtidens store skuespiller- og sangerinder. På billedet ses et signeret og indrammet fotografi af den finske skuespillerinde Maja-Lisa Relander, og på hver sin side ligger en julehilsen fra operasangerinden Ellen Nordgren-Gulbrandsen fra henholdsvis 1895 og 1896.

Teater- og operaprogrammer
De mange programmer afspejler, at Christian 10. var glad for samtlige kunstarter, der blev opført på landets teatre. Det lader dog til, at kongen var særligt begejstret for opera. Nogle af Christian 10.s yndlingskomponister har øjensynligt været italienske Giacomo Puccini og Giuseppe Verdi, tyske Richard Wagner og danske Enna August.

Teaterhistorie
Bogsamlingen indeholder en masse bøger om teaterhistorie, herunder om Danmarks nationalscene, Det Kongelige Teater, som har haft til huse på Kongens Nytorv i København siden 1748.

Odd Fellow Palæet
Kongefamilien sidder sammen (fra venstre mod højre: Kronprins Frederik, Kronprinsesse Ingrid, Kong Christian 10., Dronning Alexandrine, Prins Knud og Prinsesse Caroline-Mathilde) og overværer et teaterstykke i Odd Fellow Palæets koncertsal sidst i 1930’erne. Ved første øjekast ser det ud som om, at det ikke var den mest spændende forestilling. Prinsesse Caroline-Mathilde følger med, men Christian 10. sidder med noget tunge øjenlåg. Her må vi dog have in mente, at kongen nærmede sig de 70 år. Ydermere ser det ud som om, at resten af familien tager en blunder. Man kan dog lige akkurat ane, at de sidder med programmet i hænderne. (Fotografiet er taget af Elfelt og stammer fra Christian 10.s arbejdsværelse).

Forsidebillede:

Det Kongelige Teater
I anledning af regentparrets sølvbryllup i 1923 blev der afholdt gallaforestilling for Christian 10. og Alexandrine i Det Kongelige Teater. Som man kunne forvente, var der fuldt hus, og folk var naturligvis klædt i deres fineste puds. Normalt ville kongefamilien sidde i den såkaldte ”kongeloge”, der, set fra salen, er placeret til venstre for scenen. Ved denne anledning blev der til gengæld indrettet en særlig kongeloge på den nederste balkon. (Fotografiet er taget af Elfelt og stammer fra Christian 10.s arbejdsværelse).

Af Kristian Street,
Studentermedarbejder

[1] Knud J. V. Jespersen, Rytterkongen: Et portræt af Christian 10. (København: Gyldendal, 2007), 56.