Museum Wormianum – et mikrokosmos i bogform

Frederik 3., der var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670, var både lærd og kunstinteresseret – og så var han en ivrig samler af underfundige og spektakulære genstande fra hele verden, heriblandt mønter, kunst, sjældne antikviteter, videnskabelige instrumenter og udstoppede dyr. Det faldt helt i tråd med den bølge, der var opstået ud af renæssancens fokus på at tilegne sig viden om verden, og dyrkelsen af det altfavnende videnskabssyn, og spektakulært samleri blev et hit indenfor hofkulturen. Samlingerne, raritetskabinetter, som de kaldtes, var kostbare at etablere og fungerede derfor også som et statussymbol. Et ordentligt raritetskabinet skulle i miniformat kunne give et billede af universet – en slags mikrokosmos, man kunne beskue og ikke mindst beundre.

Frederik 3.s passion for at samle og for at forstå, hvordan verden er skruet sammen, udmundede sig omkring 1650 i det, vi i dag godt kan tillade os at kalde Danmarks første museum: Det kongelige Kunstkammer. Kunstkammeret blev opbevaret på Københavns Slot, og det var blot en begrænset kreds – især kongens gæster, der fik lejlighed til at besøge stedet. Samlingen voksede, og omkring 1680 blev den flyttet til den da nyopførte Kunstkammerbygning ved Christians Brygge, hvor man nu mod betaling for første gang kunne bestille en rundvisning. Kunstkammeret eksisterede frem til 1824. Herefter blev de mange tusind genstande fordelt på nyoprettede specialmuseer, bl.a. Oldnordisk Museum, Etnografisk Museum og Antik-Cabinettet, der alle siden blev samlet nu under navnet Nationalmuseet, som vi kender i dag.

Frontispice fra “Museum Wormianum”, der giver et indblik i Ole Worms raritetskabinet, der indeholdt oldsager og kulturhistoriske genstande f.eks. udstoppede dyr, kranier, drikkehorn og smykker. Han systematiserede sin samling efter hvilket rige og materiale, genstandene tilhørte. Efter Worms død indgik museet i det Kongelige Kunstkammer, den kongelige museumssamling blev grundlagt omkring 1650 af Frederik 3.

En stor samling skaber ikke sig selv! Én af grundstenene i Frederik 3.s imponerende samling var den danske videnskabsmand Ole Worms (1588-1654) fantastiske raritetskabinet “Museum Wormianum”. Worms samling regnedes allerede i samtiden som én af Europas fineste, bestående af flere 1000 genstande. Ole Worm, der også var læge for bl.a. Frederik 3.s far, Christian 4., havde allerede inden sin død bestemt, at samlingen skulle tilbydes kongen først, og sådan blev det. I løbet af 1655 blev store dele af samlingen indlemmet i kongens kunstkammer.

Samlingen var præget af Worms brændende passion for naturvidenskab og fortrinsvis skabt til brug for undervisning på Københavns Universitet, hvor han bl.a. var professor i medicin. Hovedparten af samlingen bestod derfor naturligt nok af naturalier, som han indsamlede og systematiserede, bl.a. knogler, sten og mineraler, udstoppede dyr og fugle, men også af menneskeskabte artefakter, bl.a. smykker, værktøj, antikviteter og videnskabelige instrumenter.

Worm var godt klar over, at hans samling var noget særligt. Side om side med udbygningen af den, arbejdede han de sidste 15 år af sit liv løbende på bogværket af samme navn som “Museum Wormianum”, der skulle dokumentere samlingen. Bogen blev udgivet posthumt af sønnen Willum, der afsluttede den, og lod den indlede med en trykt dedikation til Frederik 3. Bogen regnes i dag stadig for et hovedværk i ældre europæisk museumslitteratur, og har naturligvis en plads i H.M. Kongens Håndbibliotek.

I 1638 fastslog Worm, at de lange horn, der blev udgivet for at være enhjørninghorn og handlet dyrt på grund af deres potensøgende egenskaber, i virkeligheden var fra narhvalen.

“Museum Wormianum“, der er skrevet på latin, består af 4 dele. De første 3 dele omhandler mineraler, planter og dyr. Den sidste del indeholder menneskeskabte objekter, f.eks. arkæologi, etnografika (genstande fra Asien, Afrika og Amerika) samt mønter, kunstgenstande og antikviteter. Alt sammen noget, der er afbildet i bogen enten som charmerende træsnit eller som kobberstukne plancher. Bogen er udgivet af den berømte hollandske bogtrykkerfamilie Elzevir, der i 16-1700-tallet var kendte for deres smukke bogtryk, gode papirkvalitet og klare, elegante typografi.

Frederik 3. nøjedes i øvrigt ikke med at lægge grunden til det danske museumsvæsen. Hans enorme bogsamling, som også indgik i tidens ideal om den lærde fyrste og konge, kom til at udgøre grundstammen til Det Kgl. Bibliotek med over 20.000 bind. Præcis som med raritetskabinetterne var der prestige knyttet til at have et universalbibliotek med sjældne og smukke bøger fra mange dele af verden. Kongen havde bl.a. kontakter til folk, der rejste i den arabiske verden, og han sørgede for at skaffe islandske sagahåndskrifter til sit bibliotek. Mange af disse findes i dag på Det kongelige Bibliotek og på Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling under Københavns Universitet.

Olaus Worm: “Museum Wormianum. Seu historia rerum rariorum, tam naturalium, quam artificialium, tam domesticarum, quam exoticarum, quae in Hafniae Danorum in aedibus authoris servantur”, Amsterdam: Louis og Daniel Elzevir 1655. Folio. Rigt illustreret med både træsnit og kobberstukne plancher. Med stort kobberstukket portræt af Ole Worm stukket af G. Wingendorp. Bogen er indbundet i et samtidigt helbind af kalv.

Skrevet af cand. mag. Lærke Bøgh

Litteratur:

Fiona Melhuish: A cabinet of curiosities: Ole Worm’s Museum Wormianum 1655,

Rosenkilde og Bagger: Thesaurus librorum Danicorum, 17. årh. Kbh 1990, #732,

Bibl. Dan. II, 159.