Den Danske Atlas – hele Danmark i ét bogværk

Erik Pontoppidans store 7-binds værk Den Danske Atlas er et hovedværk inden for den danske topografiske litteratur – altså litteratur, der beskriver steder, f.eks. landsdele, byer eller anden lokalitet.  Higen efter kundskab, støtte fra en konge og årevis af forberedelse og tilblivelse ledte til værket, som er den første store samlede visuelle beskrivelse af Danmark.

Titelbladet. Første bind udkom i 1763 under den lange titel: ”Den Danske Atlas, eller, Konge-Riget Dannemark med dets naturlige Egenskaber, Elementer, Indbyggere, Væxter, Dyr og andre Affødninger, dets gamle Tildragelser og nærværende Omstændigheder i alle Provintzer, Stæder, Kirker, Slotte og Herre-Gaarde”.

Det værdifulde opslagsværk er den første, illustrerede beskrivelse af Danmark med en fuldstændig historisk-topografisk beskrivelse af det daværende danske rige – sted for sted. Bogværket indeholder ikke mindre end 296 kobberstukne prospekter, plancher, grundtegninger og kort af steder i Danmark. Landmandslivet med husdyr, hyrder og høstfolk beskrives her ligesom man kan finde eksempler på folkedragter, arbejdsredskaber, oldtidsfund m.m. Teksten er på dansk – tidligere ville den slags udgivelser have været skrevet på latin, fordi de typisk var beregnet på den snævre lærde verden. Men nu skulle det være anderledes.

De mange illustrationer er udarbejdet på grundlag af datidens lokale befolkning, og byerne er gengivet med grundplaner og prospekter, som viser livet på landet i forgrunden, som det så ud i 1700-tallets Danmark. Illustrationerne fungerer således som et kulturhistorisk spejl af tidens landbrug og landskab. Værket rummer også et stort danmarkskort, som ofte ikke findes i alle eksemplarer, fordi det er pillet ud eller slidt itu. Kobberstikningen blev i det fleste tilfælde foretaget af tidens kendte hjemlige kobberstikker Jonas Haas.

I H.M. Kongens Håndbibliotek findes et usædvanlig smukt eksemplar af “Den Danske Atlas”, komplet med alle 296 illustrationer og kort. Det er efter alt at dømme givet til Christian 7., dengang det udkom.  Det er billeder af dette eksemplar, der er gengivet i billedet ovenover. I Christian 7.s eksemplar er de 7 prægtigt indbundne bøger et eksempel på datidens fantastiske boghåndværk og fokus på kvalitet. De forgyldte og dekorerede helsnit er kunstnerisk udført, og det smukke, såkaldte katunpapir på bøgernes inderpermer er ikke blot tidstypisk, men også et udtryk for at, bogbinderen ikke er gået på kompromis med noget.

“Den Danske Atlas” udkom over en periode på 18 år fra 1763 til 1781 og blev påbegyndt af historikeren, teologen og professoren Erik Pontoppidan. Han havde også udgivet andre værker bl.a. københavnerbogen “Origines Hafnienses“, der blev optakten til udarbejdelsen af “Den Danske Atlas”. Det var på kong Frederik 5.s opfordring, at Pontoppidan tog fat på projektet. Selv nåede han blot at fuldføre de første to bind i sin levetid. Derefter tog historikeren Jacob Langebek og siden topografen Hans de Hofman over.

I dag klarer vi det meste elektronisk og tænker ikke så meget på, hvordan alle disse oplysninger oprindeligt blev tilvejebragt. Der blev, i løbet af de år værket blev skabt, stillet tusindvis af spørgsmål, der skulle systematiseres, korrigeres og redigeres. Det var et helt enormt stort arbejde. For første gang nogen sinde fik man samlet så store mængder viden om Danmark på ét sted, som mange mennesker kunne få glæde af og som derved kunne gavne Danmark.

Bind V Colding Slot – Billede af Koldinghus, som det så ud før branden i 1808 – Slotsgården med vestfløjen, riddersalen i midten, til højre nordfløjen med klokketårnet samt trappetårnet til kirken.

Det smukke eksemplar fra Christian 7.s tid i H.M. Kongens Håndbibliotek blev i slutningen af 1960’erne udlånt af Frederik 9. til forlaget Rosenkilde og Bagger, som ønskede at udgive “Den Danske Atlas” i en faksimileudgave, dvs. et 1:1 optryk. Det var svært at finde en originaludgave, der var egnet som forlæg fra de offentlige biblioteker pga. slid og mangler, men man kendte til, at der stod et helt ubrugt sæt på H.M. Kongens Håndbibliotek “som var det netop modtaget fra trykkeriet, hvor forgyldningen på snittet stadig klæbede siderne sammen som bevis for, at bogen ikke havde været i brug, og derfor velegnet som forlæg”.  At bogen kom retur fra et udlån i ubeskadiget stand, sikredes ved, at et nyt bind først blev udlånt, når det foregående var tilbage i samme gode stand, som det var udlånt – i hvert fald så vidt det var muligt, når alle opslag skulle fotograferes. For at skåne de fornemste bind har vi her valgt at fotografere opslag fra et andet eksemplar af værket i Håndbiblioteket, som har tilhørt Christian 10.

Bind II: Det første Christiansborg. I perioden 1731-1745 bygges det første Christiansborg – et firefløjet barokpalads med ridebane, hofteater og slotskirke. Slottet er på den tid det største i Nordeuropa med mere end 300 sale og gemakker. 

Bind VII. Kvindedragter fra øen Før. På planchen ses tre kvinder i traditionelle klædedragter fra den nordfrisiske ø i Sydslesvig Før. Fra venstre ses en ”Brud, som hun er Klædt når hun bliver viet på Før, dernæst ”En Kone på Föhr som holder Barn til Daaben” og til sidst en ”besovet Pige paa Föhr”.

Skrevet af cand. mag. Lærke Bøgh

Litteratur:

Klaus Kjølsen: Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek 1746-1996. Kbh. 1997, s. 195-200.

Bo Bramsen: Gamle danmarkskort. Kbh. 1952, s. 138.