Slotsværterne
Slotsværterne består af 25 frivillige, som hjælper os med at være gode værter.
Slotsværterne består at to undergrupper: Værter i billetsalget og værter i Det Kongelige Udklædningsværksted.
Slotsværternes opgaver i billetsalgsrummet
- Modtage og kontakte Slottets gæster ved behov
- Vejlede gæsterne i forbindelse med deres besøg
- Informere om placeringen af udstillinger, arbejdende værksteder og workshops
- Udlevere Slottets brochure og vise på vej
- Informere om kommende events og udstillinger
- Udlevere opgaver for børn og voksne
- Informere om eventuelle rundvisninger på dagen
- Modtage busselskaber og gæster ved lokaleleje og større events
- Henvise til Slotsbutikken, eventuelt foreslå værtindegaver og særlige tilbud
- Henvise til Madkælderen
Opgaverne tager afsæt i den enkelte gæst ønsker og behov – også til de mange gæster, der kender Slottet og kan klare sig selv, hvor et smil jo er den korteste afstand mellem mennesker.
Slotsværternes opgaver i Det Kongelige Udklædningsværksted
- Byde gæsterne velkommen indenfor, for at se nærmere på de flotte historiske dragter
- Oplyse om at gæsterne, både børn og voksne, er velkomne til at prøve dragterne
- Oplyse om at der er dragter i alle størrelser til både børn og voksne
- Hjælpe med at finde størrelsen på den ønskede dragt
- Være behjælpelig med at komme i dragten
- Eventuelt hjælpe med at tage foto foran Slottes tronstol eller være behjælpelig ved håndtering af MySelfie
- Være orienteret om hvor de forskellige udstillinger findes, og ved behov vise på vej.
Vil du være slotsvært?
Som slotsvært på Koldinghus bliver du en del af et frivilligteam med en online vagtplan, hvor du kan se vagtdatoer og mødetider. Som slotsvært vil du desuden lære Koldinghus at kende, og du vil stifte bekendtskab med museets øvrige personale både i billetsalget og frivillige fra andre grupper.
På Koldinghus er vi altid åbne overfor nye frivillige som vil give en ekstra hjælpende hånd, så har du lyst til at prøve kræfter med at være slotsvært på Koldinghus, kan du tage kontakt til frivilligkoordinator Claudia Bøje Hansen på cbh@kosa.dk.